mandag, november 05, 2007

Fogh for Fred!

Ralf Pittelkow mener om TV-duellen mellem Fogh og Thorning, at:

De fleste Thorning-tilhængere vil sige, at Thorning vandt. De fleste Fogh-tilhængere vil sige, at Fogh vandt.

RP mener selv, at Fogh vandt duellen. Fordi han er Fogh-tilhænger.

Det er hans kone nok også, altså Fogh-tilhænger. Ihvertfald lige for øjeblikket, hvor hun er minister i hans regering. Så hun synes nok også, at det var Fogh der klarede sig bedst.

Det behøver man vel ikke engang at spørge hende om?

Lige som man nok heller ikke behøver at spørge Fogh.

Han kan nemlig ikke fejle, ihvertfald ikke så det gør noget. Selv om der måske nok har været nogle små skønhedsfejl omkring Irak-politikken. Man er jo ikke noget overmenneske, vel?

Så de vælgere, der gerne ser Danmark deltage i fremtidige krige som Irak-krigen, er bedst tjent med at stemme på Venstre.

Anders ved man hvor man har.

---
(kilde: TV 2 Nyhederne)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.