Som bekendt er der efterhånden mange eksempler på, at ren matematik viser sig at passe fantastisk godt på den fysiske virkelighed. Så godt, så man får den tanke at matematik på en eller anden måde er selve essensen af det fysiske univers.
Et af de matematiske problemer, som mange matematikere har grublet over i rigtig lang tid, blev løst for ikke så længe siden. Det drejer sig om et spørgsmål, der faktisk er let nok at forstå for enhver: Hvor mange farver skal du minimum bruge for at to nabofelter ikke har samme farve, når du inddeler en kugleoverflade i felter?
Det svarer nogenlunde (men ikke helt) til at spørge, hvor mange farver du skal bruge til en globus, så du kan skelne de forskellige lande.
Problemet lyder enkelt, men det har faktisk været svært for matematikerne at bevise, at svaret er fire.
Hvad der så er endnu mere mærkeligt, er at de matematikere der har bevist det, nu kommer og siger, at de ud fra dette kan bevise, at Higgs partiklens masse må være ca. 126
Og hvad i al verden har det så med et rent matematisk fænomen at gøre?
At det har det påstås i hvert fald på denne blog.
Jeg har endnu ikke læst de kilder, der linkes til, og er heller ikke sikker på jeg kan forstå dem, da de er fyldt med virkelig svær matematik. Men når jeg vil gøre forsøget, så er det blandt andet fordi jeg lige har læst en artikel på Phys.org der oplyser, at det er blevet bevist at Higgs bosonen umuligt kan have en masse inden for bestemte intervaller (se artiklen).
Det mærkværdige er, at de 126 helt klart stadig ligger inden for det mulige!
Noget tyder altså på, at der faktisk er denne sammenhæng mellem partiklens masse og antallet af farver på en globus...
