søndag, maj 24, 2009

Imageproblemer?

Venstres politiske ordgyder Peter Christiansen mener ikke, at danskerne er i kontakt med virkeligheden, når de mener det står sløjt til med velfærden - som en Gallupmåling ellers viser.

Det er ifølge P.C. ikke kvaliteten i den offentlige sektor, der falder. Det er den offentlige sektor, der har et imageproblem.

Så må man se at få hyret et reklamebureau der kan rette op på dette, gennem en massiv kampagne. Man kan nok ikke nøjes med det middelmådige reklamebureau, der i sin tid fandt på udtrykket "en fast og fair udlændingepolitik". Kampagnen bliver sikkert ret dyr, så det kan nok desværre blive nødvendigt at skære ned et eller andet sted (f.eks. dagpengene?)

Spøg til side: Fogh var rigtig dygtig til at skjule virkeligheden under en dyne af ord. Men den går ikke længere. Folk kender godt virkeligheden idag - fordi den presser sig på.

Desværre er det lykkedes VOK at undergrave det danske velfærdssystem siden man kom til. Med hensyn til sundhedsvæsenet, så har Lars Løkke Rasmussen som bekendt en stor del af "æren".

---
kilde: TV 2 Nyhederne

mandag, maj 11, 2009

Velfærd og velstand

Det er da vistnok den mest sjuskede journalistik, jeg har oplevet til dato:

Jeg sidder lige nu og ser et indslag på TV 2 News om en undersøgelse, som Copenhagen Consensus har lavet i samarbejde med Politiken. Nederst på skærmen står der: "Nedsættelse af topskatten giver mere velfærd". Det er også det oplæseren siger, og han henviser til Politiken som kilde.

Da jeg alligevel sad med den bærbare foran mig, gik jeg lige ind på Politiken.dk for at læse mere om emnet. I artiklen "Skattelettelser giver danskerne mest velstand" står der blandt andet følgende:
Analysen når frem til, at velstanden i samfundet øges med 1,98 kroner for hver krone, der bruges på at sænke topskatten. En krone til offentlige investeringer giver kun 1,28 kroner i øget velstand.
Altså øget velstand og ikke velfærd!

Siden hvornår er man holdt op med at skelne mellem disse to begreber?

Bortset fra, at det er tvivlsomt om lettelser i topskatten rent faktisk giver den største økonomiske vækst, altså stigning i velstanden, så fremgår det af følgende citat fra artiklen, at offentlige investeringer også giver økonomisk vækst:
»Investeringer i bedre kollektiv trafik eller uddannelse vil nok øge effektiviteten i samfundet og dermed give højere lønninger til alle. Men det danske system er sådan indrettet, at når alle får mere i løn, så stiger overførselsindkomsterne også. En stor del af gevinsten bliver altså brugt på højere overførselsindkomster«, siger Jan Rose Skaksen.
Desuden vil jeg tillade mig at mene, at bedre kollektiv trafik mv. netop i sig selv er en forbedring i velfærden. Bedre uddannelse kan ovenikøbet medvirke til at løse visse andre problemer, f.eks. integration af indvandrere. En stigning i den samlede udgift til overførselsindkomster er naturligvis ikke heldig, hvis det skyldes at flere ryger ud af arbejdsmarkedet. Hvis det derimod betyder en stigning i indkomst for borgere der nødvendigvis er uden for arbejdsmarkedet alligevel, f.eks. folkepensionister, så er det noget positivt - og udtryk for øget velfærd.

Noget helt andet er, at offentlige investeringer er det der bedst kan kombineres med hensynet til miljøet, f.eks. kollektiv trafik. Som bekendt er det blevet nødvendigt at tage hensyn til klimaet, og derfor er teoretiske kalkuler, der ikke tager dette aspekt med, i bedste fald utilstrækkelige som politisk beslutningsgrundlag.

Jeg synes bestemt, det ville være en god ide, hvis Politiken får ryddet op i denne begrebsforvirring med hensyn til velstand/velfærd da de selv står bag den pågældende undersøgelse.