I forbindelse med kvantemekanik er der to forskellige holdninger blandt fysikerne: Dem der forsøger at forstå hvad det egentlig er, man har med at gøre - og så dem der stiller sig tilfreds med, at de kvantemekaniske beregninger kan bruges til at forudsige ting. De sidste kaldes populært for "Shut up and calculate" segmentet.
Der er mange gode argumenter imod det sidste synspunkt, synes jeg. At kvantemekanikken mildt sagt er svær at forstå, er ikke noget fornuftigt argument for at give afkald på at forsøge - det er en ren falliterklæring. Derimod kan der være fornuft i at sige: "Shut up while you calculate". Forsøget på at få en dybere forståelse skal ikke stå i vejen for anvendelsen af teorien.
Tilhængerne af "Shut up and calculate" bruger som regel det argument, at når de kvantemekaniske beregninger kan bruges til at forudsige mange ting korrekt, så må den nødvendigvis være den rigtige teori, dvs. den eneste mulige teori.
Men er det nu også rigtigt?
Fra videnskabens historie kendes i hvert fald et tilfælde hvor det ikke var rigtigt at stille det sådan op. Jeg tænker på det geocentriske verdensbillede kontra det heliocentriske. Sagen er nemlig, at det faktisk er muligt at forudsige planeternes bevægelser ud fra en model, hvor Jorden er centrum i solsystemet. Man får ganske vist nogle ret så komplicerede beregninger ud af det, men det fragår ikke at disse beregninger kan forudsige bevægelserne korrekt.
At man kan forudsige korrekt ud fra den geocentriske model er altså klart nok ikke tilstrækkeligt i sig selv til at foretrække den. Der er tværtimod god grund til at lede efter en anden model, der gør beregningerne meget enklere - fordi der er grund til at formode, at naturen ikke er mere indviklet end den behøver at være.
Det er vanskeligt at se, hvordan man skulle finde på en bedre model uden at det sker i forbindelse med et forsøg på at forstå hvad man har med at gøre, vil jeg mene.
Det samme kan man vel sige om kvantemekanikken. Den er måske i virkeligheden unødigt kompliceret? Man kan ikke udelukke, at en anden teori kan forudsige lige så godt, selv om den er langt enklere - og måske ligefrem nemmere at forstå. En sådan teori vil givetvis også åbne op for en bedre forståelse af andre ting, som i dag ikke sættes i forbindelse med kvantemekanik. Men forudsætningen for at opnå dette er, at nogen forsøger at forstå den virkelighed som kvantemekanikken handler om.
Viser opslag med etiketten filosofi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten filosofi. Vis alle opslag
søndag, februar 07, 2010
onsdag, juli 01, 2009
Frisk in'tiv
Rune Engelbreth Larsen har lige lagt hans bog "Matrix og ulydighedens evangelium" ud på nettet til gratis download!
Er det nu smart af en forfatter at gøre det? Jeg mener: manden skal jo leve af det.
Det tror jeg faktisk det er - også ud fra en økonomisk synsvinkel!
Som han selv skriver på hans hjemmeside Humanisme.dk så gør han det kun fordi bogen er udsolgt eller svær at få fat i.
Han går muligvis glip af en indtægt fra bibliotekerne, fordi folk downloader fra nettet i stedet for at låne den på biblioteket. Men det er jeg nu ikke sikker på nødvendigvis er tilfældet. Den åbne måde at kommunikere med sine læsere på, som REL praktiserer, kan meget vel betyde at der i det lange løb også bliver udlånt flere af hans bøger på biblioteket.
For mit eget vedkommende er det i høj grad internettet, der har henledt min opmærksomhed på REL. Når man ad den vej har et vist kendskab til en forfatters tankegang, så kan man også bedre vurdere selv, om det er en god ide at købe en ny bog af vedkommende. Jeg hører til dem, der ikke er tilbøjelig til at lægge så stor vægt på almindelige anmeldelser af bøger - fordi det ofte er sådan, at man selv har en helt anden opfattelse end anmelderne, når man har læst bogen.
Jeg er lige gået i gang med at læse REL's "Oplysning og tolerance". Om man kan låne den på biblioteket, ved jeg ikke. Men de bøger jeg låner på biblioteket, er også typisk dem jeg ikke føler mig sikker på, at jeg vil bruge penge på (eller som slet ikke kan købes).
Det er med andre ord internettet, der får mig til at bruge penge på "Oplysning og tolerance". Fordi jeg føler mig helt sikker på, at det er en bog jeg skal læse.
Jeg kender ikke så meget til REL's andre bøger. Men at han lægger en af dem ud på nettet, kan naturligvis godt få mig til at se nærmere på det. Hvis jeg evt. finder ud af, at bogen ikke siger mig noget, og måske endda ikke gider at læse den færdig, så har jeg vel ikke snydt REL for nogen indtægt? Hvis jeg derimod finder den interessant, så er det bestemt ikke utænkeligt at jeg låner den på biblioteket. Mest fordi det trods alt stadigvæk er sådan, at det er nemmere at fordybe sig i en "rigtig bog".
Hvis mange andre har det på samme måde, så kan netto-effekten sagtens være, at udlånet af denne bog fra bibliotekerne stiger.
Er det nu smart af en forfatter at gøre det? Jeg mener: manden skal jo leve af det.
Det tror jeg faktisk det er - også ud fra en økonomisk synsvinkel!
Som han selv skriver på hans hjemmeside Humanisme.dk så gør han det kun fordi bogen er udsolgt eller svær at få fat i.
Han går muligvis glip af en indtægt fra bibliotekerne, fordi folk downloader fra nettet i stedet for at låne den på biblioteket. Men det er jeg nu ikke sikker på nødvendigvis er tilfældet. Den åbne måde at kommunikere med sine læsere på, som REL praktiserer, kan meget vel betyde at der i det lange løb også bliver udlånt flere af hans bøger på biblioteket.
For mit eget vedkommende er det i høj grad internettet, der har henledt min opmærksomhed på REL. Når man ad den vej har et vist kendskab til en forfatters tankegang, så kan man også bedre vurdere selv, om det er en god ide at købe en ny bog af vedkommende. Jeg hører til dem, der ikke er tilbøjelig til at lægge så stor vægt på almindelige anmeldelser af bøger - fordi det ofte er sådan, at man selv har en helt anden opfattelse end anmelderne, når man har læst bogen.
Jeg er lige gået i gang med at læse REL's "Oplysning og tolerance". Om man kan låne den på biblioteket, ved jeg ikke. Men de bøger jeg låner på biblioteket, er også typisk dem jeg ikke føler mig sikker på, at jeg vil bruge penge på (eller som slet ikke kan købes).
Det er med andre ord internettet, der får mig til at bruge penge på "Oplysning og tolerance". Fordi jeg føler mig helt sikker på, at det er en bog jeg skal læse.
Jeg kender ikke så meget til REL's andre bøger. Men at han lægger en af dem ud på nettet, kan naturligvis godt få mig til at se nærmere på det. Hvis jeg evt. finder ud af, at bogen ikke siger mig noget, og måske endda ikke gider at læse den færdig, så har jeg vel ikke snydt REL for nogen indtægt? Hvis jeg derimod finder den interessant, så er det bestemt ikke utænkeligt at jeg låner den på biblioteket. Mest fordi det trods alt stadigvæk er sådan, at det er nemmere at fordybe sig i en "rigtig bog".
Hvis mange andre har det på samme måde, så kan netto-effekten sagtens være, at udlånet af denne bog fra bibliotekerne stiger.
fredag, juni 12, 2009
Karl Marx
I mine unge dage læste jeg alt hvad der var skrevet af Karl Marx. Jeg vil da gerne indrømme, at en af grundene var, at han var "på mode" dengang, og at jeg selv var en slags marxist i en periode. Men det er misvisende at sige, at marxismen nogensinde har været dominerende ideologi her i Danmark, forstået på den måde at den skulle have haft afgørende betydning i praksis. Det har den aldrig haft.
På et tidspunkt begyndte jeg selv at stille spørgsmålstegn ved marxismen. Ikke så meget analysen af det kapitalistiske system ("Das Kapital") men mere det filosofiske grundlag, dvs. den såkaldte "dialektiske materalisme". Den forekom mig at være alt for spekulativ, og utilfredsstillende som verdensanskuelse. Nærmere bestemt forekom det mig, at det var mere end svært at få øje på mennesket i hans lige lovlig systematiske og rationelle tænkning. Det spillede også ind, at jeg altid har været religiøs, hvilket ligesom var ret upopulært dengang - specielt på venstrefløjen.
Jeg forsøgte derfor at lede efter marxisme-kritik som jeg selv kunne bruge konstruktivt. Men her fandt jeg hurtigt ud af, at ihvertfald her i Danmark var det en tynd kop te. En af de mest kendte marxisme-kritikere, nemlig Per Stig Møller - har aldrig forstået Marx korrekt. Det var stort set kun forfatteren Henrik Stangerup, der vidste hvad han talte om!
Det er faktisk nok grunden til, at jeg begyndte at læse Søren Kierkegaards værker, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Selv om S. K. ikke - af gode grunde - forholder sig direkte til marxismen, så er det en effektiv "modgift".
Som sagt er det Karl Marx's filosofiske grundlag jeg ikke kan dele. Derimod har jeg altid ment, at der er gode grunde til at tage hans analyse af det kapitalistiske system alvorligt. Det er det ligesom ikke blevet i nyere tid - især efter ophøret af den kolde krig.
Sammenbruddet i det finansielle system, og den efterfølgende økonomiske krise kom overhovedet ikke som en overraskelse for mig. Det passer ikke, at det ikke kunne forudses. Eller rettere: politikere og medier har ikke kunnet forudse det, fordi den marxistiske analyse har været undertrykt af politisk-ideologiske grunde.
Om denne problematik har Foreign Policy en interessant artikel af Leo Panitch:
"Thoroughly Modern Marx"
Nogen vil sikkert sige, at det er nogle teoretiske væverier, der ikke har noget med dagens realiteter at gøre. Men så prøv lige at læse følgende artikel fra Information:
"Uansvarlige bankchefer eller plattenslagere på gulvet?"
Got the point?
Måske man skulle tage at genlæse "Kapitalen"?
På et tidspunkt begyndte jeg selv at stille spørgsmålstegn ved marxismen. Ikke så meget analysen af det kapitalistiske system ("Das Kapital") men mere det filosofiske grundlag, dvs. den såkaldte "dialektiske materalisme". Den forekom mig at være alt for spekulativ, og utilfredsstillende som verdensanskuelse. Nærmere bestemt forekom det mig, at det var mere end svært at få øje på mennesket i hans lige lovlig systematiske og rationelle tænkning. Det spillede også ind, at jeg altid har været religiøs, hvilket ligesom var ret upopulært dengang - specielt på venstrefløjen.
Jeg forsøgte derfor at lede efter marxisme-kritik som jeg selv kunne bruge konstruktivt. Men her fandt jeg hurtigt ud af, at ihvertfald her i Danmark var det en tynd kop te. En af de mest kendte marxisme-kritikere, nemlig Per Stig Møller - har aldrig forstået Marx korrekt. Det var stort set kun forfatteren Henrik Stangerup, der vidste hvad han talte om!
Det er faktisk nok grunden til, at jeg begyndte at læse Søren Kierkegaards værker, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Selv om S. K. ikke - af gode grunde - forholder sig direkte til marxismen, så er det en effektiv "modgift".
Som sagt er det Karl Marx's filosofiske grundlag jeg ikke kan dele. Derimod har jeg altid ment, at der er gode grunde til at tage hans analyse af det kapitalistiske system alvorligt. Det er det ligesom ikke blevet i nyere tid - især efter ophøret af den kolde krig.
Sammenbruddet i det finansielle system, og den efterfølgende økonomiske krise kom overhovedet ikke som en overraskelse for mig. Det passer ikke, at det ikke kunne forudses. Eller rettere: politikere og medier har ikke kunnet forudse det, fordi den marxistiske analyse har været undertrykt af politisk-ideologiske grunde.
Om denne problematik har Foreign Policy en interessant artikel af Leo Panitch:
"Thoroughly Modern Marx"
Nogen vil sikkert sige, at det er nogle teoretiske væverier, der ikke har noget med dagens realiteter at gøre. Men så prøv lige at læse følgende artikel fra Information:
"Uansvarlige bankchefer eller plattenslagere på gulvet?"
Got the point?
Måske man skulle tage at genlæse "Kapitalen"?
torsdag, marts 05, 2009
Global teleologi
Evolutionsteoriens grundprincip, den naturlige udvælgelse, er helt klart et kausalt princip, idet arternes oprindelse forklares med "survival of the fittest" som værende selve årsagen. Altså den abstrakte, generelle årsag bag den biologiske evolution her på Jorden.
Det centrale er altså, at Darwins teori er en årsagsforklaring, en kausal forklaring.
En sådan forklaring står naturligvis som sådan i modsætning til det man kalder en teleologisk forklaring, dvs. en forklaring der indebærer hensigt og formål. Som f.eks. kreationismens påstand om, at hver enkelt art skulle være skabt direkte af Gud, i en af ham fuldstændig fastlagt hensigt.
Derfor er evolutionsteorien også kommet til at stå i diametral modsætning til disse religiøse forestillinger. Men det er ikke en rivalisering mellem alternative teorier, man blot kan vælge imellem. Af den enkle grund, at evolutionsteorien er i overensstemmelse med vore observationer af naturen, hvad Bibelens skabelsesberetning ikke er. Det betyder ikke, at evolutionsteorien "har bevist Guds ikke-eksistens" eller at Gud ikke er den universelle skaber. Det betyder kun, at hvis universet er skabt af Gud, så har han ikke skabt det som beskrevet i skabelsesberetningen, eller som ID-tilhængerne forestiller sig.
Men betyder det så, at teleologi slet ikke findes i naturen?
Lad os se på 3 tilfælde:
1) Et antal arbejdermyrer arbejder hektisk på at bygge en tue, der kan beskytte myrekolonien på en sådan måde, så kolonien kan overleve. Er denne adfærd teleologisk eller ej? Svaret er vel, at da myrers adfærd givetvis er meget tæt på 100 pct. instinktstyret, så er svaret nej. Myren har ikke noget formål med sin handling. Myretuen som helhed har blot været i stand til at overleve, dvs. den enkelte arbejdermyres adfærd er kun tilsyneladende formålsrettet (eller ihvertfald kun teleologisk i ekstremt ringe grad).
2) En fugl bygger en rede, så den kan beskytte sine æg og fodre sine unger. Her er adfærden velsagtens også overvejende kausalt bestemt, men det er lidt mere usikkert, da fugle har et nervesystem der er en hel del mere avanceret end en myre. En vis forskydning fra kun tilsyneladende teleologi til reel teleologi kan tænkes at være til stede (det er noget der skal undersøges videnskabeligt).
3) En chimpanse griber en kvist fra en busk, fjerner bladene og bruger derefter kvisten til at fiske termitter. Selv om denne beskrivelse holder sig til kausalitet, så vil de fleste vel formode, at en chimpanse er intelligent nok til, at den sagtens kan have et bevidst mål med handlingen, dvs. at handlingen faktisk er teleologisk i forholdsvis høj grad. Dens handling kan lige så godt beskrives således: "En chimpanse bliver sulten, og griber derfor en kvist, som den piller bladene af, for bedre at kunne bruge den til at fiske termitter".
4) Hr. Hansen stiller sit vækkeur om aftenen, fordi han er lidt nervøs for at blive fyret af sin arbejdsgiver i den nærmeste fremtid, hvis han ikke møder punktligt på arbejde i morgen kl. 7. Desuden vil han ikke risikere, at familien så ikke kan få råd til at komme på den planlagte ferietur til Kreta næste sommer, hvis han blev fyret.
Den sidste begivenhed har jeg ikke udtrykkeligt identificeret som værende teleologisk. Men det er vel heller ikke nødvendigt. Vi mennesker handler i allerhøjeste grad teleologisk, og idag gør vi det i ekstrem grad i forhold til sociale relationer, hvoraf mange er objektiverede, først og fremmest i form af det økonomiske system vi lever i.
Vi mennesker er idag massivt omgivet af ting og forhold, der har en ting til fælles: de er frembragt af os selv med bestemte formål. Men samfundet er så komplekst, at det egentlige formål med en ting, ikke behøver at være identisk med producentens hensigt. En støvsuger er beregnet til at suge støv med, men fabrikanten producerer den for at tjene penge på den (profit).
Det sidste forhold er der ikke nødvendigvis noget forkert i, tværtimod: det kapitalistiske system har helt klart givet en enorm vækst i velstanden, som der har været brug for. Men der er som bekendt også nogle temmelig alvorlige dysfunktioner i dette system, som vi kan se ved den finansielle og økonomiske krise. Der er helt klart brug for nogle nye regulerings-mekanismer, der kan få systemet til at fungere mere hensigtsmæssigt.
At problemet består i at gøre det globale system mere hensigtsmæssigt slutter ringen i forhold til det, som er emnet i dette indlæg. Den krise menneskeheden står med idag, handler netop om, at det er blevet nødvendigt med global teleologi. Vi mennesker bliver nødt til at finde ud af, hvad vi vil med det hele. Som klimakrisen viser, så kan vi ikke vælge helt ud i den blå luft (!) men må forholde os til de objektive handlemuligheder der er. Darwins naturlige udvælgelse gælder stadigvæk, også for os mennesker. Forstået på den måde, at hvis vi ikke tackler disse problemer på en holdbar måde, så kan vi hurtigt komme til at tilhøre fortiden - som endnu en uddød biologisk art.
At evolutionen har været styret af et rent kausalt princip, betyder altså ikke, at teleologi er noget der ikke har med naturen at gøre. Der er snarere tale om, at:
Et kausalt system har af sig selv udviklet sig sådan, at der er opstået et element af teleologi, repræsenteret ved højerestående arters avancerede egenskaber. Med mennesket har dette element af teleologi fået afgørende betydning for hele planetens skæbne.
Det centrale er altså, at Darwins teori er en årsagsforklaring, en kausal forklaring.
En sådan forklaring står naturligvis som sådan i modsætning til det man kalder en teleologisk forklaring, dvs. en forklaring der indebærer hensigt og formål. Som f.eks. kreationismens påstand om, at hver enkelt art skulle være skabt direkte af Gud, i en af ham fuldstændig fastlagt hensigt.
Derfor er evolutionsteorien også kommet til at stå i diametral modsætning til disse religiøse forestillinger. Men det er ikke en rivalisering mellem alternative teorier, man blot kan vælge imellem. Af den enkle grund, at evolutionsteorien er i overensstemmelse med vore observationer af naturen, hvad Bibelens skabelsesberetning ikke er. Det betyder ikke, at evolutionsteorien "har bevist Guds ikke-eksistens" eller at Gud ikke er den universelle skaber. Det betyder kun, at hvis universet er skabt af Gud, så har han ikke skabt det som beskrevet i skabelsesberetningen, eller som ID-tilhængerne forestiller sig.
Men betyder det så, at teleologi slet ikke findes i naturen?
Lad os se på 3 tilfælde:
1) Et antal arbejdermyrer arbejder hektisk på at bygge en tue, der kan beskytte myrekolonien på en sådan måde, så kolonien kan overleve. Er denne adfærd teleologisk eller ej? Svaret er vel, at da myrers adfærd givetvis er meget tæt på 100 pct. instinktstyret, så er svaret nej. Myren har ikke noget formål med sin handling. Myretuen som helhed har blot været i stand til at overleve, dvs. den enkelte arbejdermyres adfærd er kun tilsyneladende formålsrettet (eller ihvertfald kun teleologisk i ekstremt ringe grad).
2) En fugl bygger en rede, så den kan beskytte sine æg og fodre sine unger. Her er adfærden velsagtens også overvejende kausalt bestemt, men det er lidt mere usikkert, da fugle har et nervesystem der er en hel del mere avanceret end en myre. En vis forskydning fra kun tilsyneladende teleologi til reel teleologi kan tænkes at være til stede (det er noget der skal undersøges videnskabeligt).
3) En chimpanse griber en kvist fra en busk, fjerner bladene og bruger derefter kvisten til at fiske termitter. Selv om denne beskrivelse holder sig til kausalitet, så vil de fleste vel formode, at en chimpanse er intelligent nok til, at den sagtens kan have et bevidst mål med handlingen, dvs. at handlingen faktisk er teleologisk i forholdsvis høj grad. Dens handling kan lige så godt beskrives således: "En chimpanse bliver sulten, og griber derfor en kvist, som den piller bladene af, for bedre at kunne bruge den til at fiske termitter".
4) Hr. Hansen stiller sit vækkeur om aftenen, fordi han er lidt nervøs for at blive fyret af sin arbejdsgiver i den nærmeste fremtid, hvis han ikke møder punktligt på arbejde i morgen kl. 7. Desuden vil han ikke risikere, at familien så ikke kan få råd til at komme på den planlagte ferietur til Kreta næste sommer, hvis han blev fyret.
Den sidste begivenhed har jeg ikke udtrykkeligt identificeret som værende teleologisk. Men det er vel heller ikke nødvendigt. Vi mennesker handler i allerhøjeste grad teleologisk, og idag gør vi det i ekstrem grad i forhold til sociale relationer, hvoraf mange er objektiverede, først og fremmest i form af det økonomiske system vi lever i.
Vi mennesker er idag massivt omgivet af ting og forhold, der har en ting til fælles: de er frembragt af os selv med bestemte formål. Men samfundet er så komplekst, at det egentlige formål med en ting, ikke behøver at være identisk med producentens hensigt. En støvsuger er beregnet til at suge støv med, men fabrikanten producerer den for at tjene penge på den (profit).
Det sidste forhold er der ikke nødvendigvis noget forkert i, tværtimod: det kapitalistiske system har helt klart givet en enorm vækst i velstanden, som der har været brug for. Men der er som bekendt også nogle temmelig alvorlige dysfunktioner i dette system, som vi kan se ved den finansielle og økonomiske krise. Der er helt klart brug for nogle nye regulerings-mekanismer, der kan få systemet til at fungere mere hensigtsmæssigt.
At problemet består i at gøre det globale system mere hensigtsmæssigt slutter ringen i forhold til det, som er emnet i dette indlæg. Den krise menneskeheden står med idag, handler netop om, at det er blevet nødvendigt med global teleologi. Vi mennesker bliver nødt til at finde ud af, hvad vi vil med det hele. Som klimakrisen viser, så kan vi ikke vælge helt ud i den blå luft (!) men må forholde os til de objektive handlemuligheder der er. Darwins naturlige udvælgelse gælder stadigvæk, også for os mennesker. Forstået på den måde, at hvis vi ikke tackler disse problemer på en holdbar måde, så kan vi hurtigt komme til at tilhøre fortiden - som endnu en uddød biologisk art.
At evolutionen har været styret af et rent kausalt princip, betyder altså ikke, at teleologi er noget der ikke har med naturen at gøre. Der er snarere tale om, at:
Et kausalt system har af sig selv udviklet sig sådan, at der er opstået et element af teleologi, repræsenteret ved højerestående arters avancerede egenskaber. Med mennesket har dette element af teleologi fået afgørende betydning for hele planetens skæbne.
søndag, februar 22, 2009
Gregory Keaton
I samlingen af essays i konkurrencen "The Nature of Time" har jeg lige læst et interessant essay af Gregory Keaton: "What Is Time?". Her skriver forfatteren følgende:
Jeg har en speciel grund til at citere denne passage, nemlig at det passer ret godt til mit tidligere indlæg "Q" fra den 6. juni 2008.
The quantum jump is, in physicist John Wheeler’s words, “an elementary act of creation.” The wavefunction gives a potentiality for something to happen, and that clay of potentiality is sculpted into reality by quantum jumps. The world is being created at every moment.
If the universe were a fait accompli, a piece of clockwork whose future is determined, true creativity would not exist because every act would be the result of some previous influence. In such a universe, time would not flow, and the sense of “now,” would be an illusion. And even in our own universe, the equations so far discovered that describe the behavior of matter do not corroborate the existence of time. The time parameter t can be eliminated.
But there is more to the universe than just what is in the equations. Quantum jumps occur all the time. The “now” intrudes on us constantly. Nature is dynamic and changing, always being born, constantly being renewed through elementary acts of creation. Time exists.
Jeg har en speciel grund til at citere denne passage, nemlig at det passer ret godt til mit tidligere indlæg "Q" fra den 6. juni 2008.
onsdag, februar 04, 2009
Tiden og de første årsager
Jeg har i min tidligere artikel "Q" været inde på, at kvantemekaniske begivenheder kan ses som første årsager i de årsags-virknings kæder der understøtter den verden vi lever i.
Senere er jeg stødt på lignende fremstillinger flere steder, men mest tydeligt i en artikel af William R. Wharton: Time and Causality.
I artiklen skriver Wharton blandt andet:
Læg mærke til, at disse kvantebegivenheder stadig er første årsager selv om de skulle være forbundet med årsag-virkning der går baglæns i tid!
Det sidste lyder skørt, men kan så vidt jeg kan se forklare mange ting. Blandt andet det såkaldte "forsinket valg eksperiment" der virkelig er en kvantemekanisk mærkværdighed.
Senere er jeg stødt på lignende fremstillinger flere steder, men mest tydeligt i en artikel af William R. Wharton: Time and Causality.
I artiklen skriver Wharton blandt andet:
"Every causal chain must have a first cause. In quantum mechanics it appears that any measurement on a system, forcing it to acquire a specific value for the measure quantity, becomes a first cause in newly created causal chains. This measurement can also be considered a boundary condition on the mathematical formulation of the quantum mechanical wavefunction. It would be the final boundary condition for the wavefunction existing before the measurement and the initial boundary condition for the wavefunction existing after the measurement. The actual measurement creates a discontinuity between the before and after wavefunctions. Science can not deal well with first causes especially if they appear arbitrary and lack symmetry. I interpret these measurements as first causes, and with backward causation we can restore the time symmetry of these first causes. Hawking’s aversion with first causes is what motivates him to reject causal chains. There is irony here because the long history of success in science comes from describing and predicting phenomena in terms of causal chains."
Læg mærke til, at disse kvantebegivenheder stadig er første årsager selv om de skulle være forbundet med årsag-virkning der går baglæns i tid!
Det sidste lyder skørt, men kan så vidt jeg kan se forklare mange ting. Blandt andet det såkaldte "forsinket valg eksperiment" der virkelig er en kvantemekanisk mærkværdighed.
søndag, august 24, 2008
Decoherence
Jeg har lige læst en masse artikler om "decoherence" som er et helt centralt begreb i kvantemekanik idag.
Det drejer sig om en samling af links til artikler, essays mv. på siden:
http://www.decoherence.de/
På første side står der kort beskrevet hvad decoherence er, og ikke er. Flere af disse punkter understøtter de argumenter jeg har brugt her på bloggen og andetsteds.
Jeg har fundet siden ved søgning på den engelske database "Intute" som jeg stærkt kan anbefale, fordi indholdet er udvalgt af fagfolk, hvilket sikrer en grundliggende pålidelighed. Der er gratis adgang for alle.
Det drejer sig om en samling af links til artikler, essays mv. på siden:
http://www.decoherence.de/
På første side står der kort beskrevet hvad decoherence er, og ikke er. Flere af disse punkter understøtter de argumenter jeg har brugt her på bloggen og andetsteds.
Jeg har fundet siden ved søgning på den engelske database "Intute" som jeg stærkt kan anbefale, fordi indholdet er udvalgt af fagfolk, hvilket sikrer en grundliggende pålidelighed. Der er gratis adgang for alle.
onsdag, juli 30, 2008
Lille spejl
Den 22. juli præsenterede jeg mine læsere for en gåde man skulle svare på i en poll (ude i sidebaren).
Spørgsmålet, der skulle svares på, var:
"Hvis du ser dig selv i et spejl, bliver dit spejlbillede så mindre, hvis du bevæger dig væk fra spejlet?"
Kun 9 personer har svaret (så nogen videnskabelig undersøgelse kan man nok ikke kalde det!)
Men faktisk er det temmelig nemt for enhver at lave et eksperiment, der viser at det rigtige svar på spørgsmålet altså er NEJ:
Du kan selvfølgelig også tegne omridset af dit ansigt på spejlet med en spritmarker, sådan som jeg gjorde - men så kan du få lidt problemer med at vaske det af bagefter!
Selv om den vurdering af virkeligheden man spontant har, altså kan være helt forkert, så fremgår det også af min kilde, at der er gode grunde til at vi oplever virkeligheden sådan. Vores opfattelse er først og fremmest bestemt af hensigtmæssighed. Derfor mener jeg også det er lidt forkert at kalde selve vores oplevelsesmåde for illusorisk. Det der er illusorisk er at forveksle vores oplevelsesmåde med den fysiske virkelighed. Det er nemlig det man gør, hvis man svarer "ja" til spørgsmålet. Det der spørges om, er den faktiske størrelse på spejlbilledet, altså mere fysisk. Samtidig er der den "twist" at de fysiske forhold (spejlbilledets størrelse) afhænger af iagttagerens position. Ser man andre personer bevæge sig væk fra spejlet, bliver deres spejlbillede godt nok mindre!
Det spørgsmål jeg har behandlet her, er kun et enkelt aspekt ved en mere generel problematik, der behandles i min kilde-artikel, som er:
"Mirrors Don't Lie. Mislead? Oh, Yes."
(New York Times).
Mærkeligt, at man kan være så sikker på noget, indtil et simpelt eksperiment viser, at man tager fejl. Men selv kloge folk som Aristoteles kan jo ligge under for det, som han vel gør når han går ud fra, at et tungt legeme selvfølgelig falder hurtigere end et let. Det er et helt andet emne end her, men begge ting viser, at det ofte er fornuftigt at stille spørgsmål ved det "selvfølgelige" og at undersøge det eksperimentelt, videnskabeligt.
Spørgsmålet, der skulle svares på, var:
"Hvis du ser dig selv i et spejl, bliver dit spejlbillede så mindre, hvis du bevæger dig væk fra spejlet?"
Kun 9 personer har svaret (så nogen videnskabelig undersøgelse kan man nok ikke kalde det!)
- 7 personer (77 pct.) svarede ja.
- 2 personer (22 pct) svarede nej.
Men faktisk er det temmelig nemt for enhver at lave et eksperiment, der viser at det rigtige svar på spørgsmålet altså er NEJ:
- Stil dig lige foran spejlet på dit badeværelse, lige efter at have været i bad, mens spejlet stadigvæk er dugget.
- Tør duggen på spejlet væk, men kun lige netop hvor dit ansigt er.
- Gå nogle skridt baglæns, mens du holder dit ansigt inden for pletten uden dug.
Du kan selvfølgelig også tegne omridset af dit ansigt på spejlet med en spritmarker, sådan som jeg gjorde - men så kan du få lidt problemer med at vaske det af bagefter!
Selv om den vurdering af virkeligheden man spontant har, altså kan være helt forkert, så fremgår det også af min kilde, at der er gode grunde til at vi oplever virkeligheden sådan. Vores opfattelse er først og fremmest bestemt af hensigtmæssighed. Derfor mener jeg også det er lidt forkert at kalde selve vores oplevelsesmåde for illusorisk. Det der er illusorisk er at forveksle vores oplevelsesmåde med den fysiske virkelighed. Det er nemlig det man gør, hvis man svarer "ja" til spørgsmålet. Det der spørges om, er den faktiske størrelse på spejlbilledet, altså mere fysisk. Samtidig er der den "twist" at de fysiske forhold (spejlbilledets størrelse) afhænger af iagttagerens position. Ser man andre personer bevæge sig væk fra spejlet, bliver deres spejlbillede godt nok mindre!
Det spørgsmål jeg har behandlet her, er kun et enkelt aspekt ved en mere generel problematik, der behandles i min kilde-artikel, som er:
"Mirrors Don't Lie. Mislead? Oh, Yes."
(New York Times).
Mærkeligt, at man kan være så sikker på noget, indtil et simpelt eksperiment viser, at man tager fejl. Men selv kloge folk som Aristoteles kan jo ligge under for det, som han vel gør når han går ud fra, at et tungt legeme selvfølgelig falder hurtigere end et let. Det er et helt andet emne end her, men begge ting viser, at det ofte er fornuftigt at stille spørgsmål ved det "selvfølgelige" og at undersøge det eksperimentelt, videnskabeligt.
torsdag, juli 17, 2008
Flugten fra selvbevidstheden
På Videnskab.dk er der en interessant artikel om en amerikansk undersøgelse der viser, at når folk med lav selvfølelse tænker på at de engang skal dø, så er de tilbøjelige til at spise mere!
Man kan så tilføje, at der også er andre måder at tackle denne ubehagelige tilstand på. Eller man skal måske snarere sige: falske og betænkelige nødløsninger på nogle eksistentielle problemer?
Men selv pseudo-løsninger kan være at foretrække for alternativet: angst og depression.
Jeg finder denne artikel særlig interessant, fordi den også sætter spot på flere af de synspunkter, jeg har givet udtryk for på denne blog. Det drejer sig blandt andet om:
Spørgsmålet er så, hvilke muligheder moderne mennesker har for at tackle den slags på en mere konstruktiv måde end ved blot at øge sit materielle forbrug?
Jeg mener helt klart, at religionen har en stor betydning i denne sammenhæng. Religion hænger sammen med vores grundliggende menneskelighed og åndelige behov - behovet for at kunne se en mening med det hele.
"Når folk bliver mindet om, at de er højst dødelige, kan de føle sig dårligt tilpas med, hvad de har udrettet i deres liv, og om det er lykkedes dem at efterlade sig et mærkbart fodaftryk. Dette er en tilstand, som kan kaldes for en forstærket selvbevidsthed. En måde at tackle en sådan ubehagelig tilstand er at flygte fra den ved enten at overspise eller overforbruge,"
Man kan så tilføje, at der også er andre måder at tackle denne ubehagelige tilstand på. Eller man skal måske snarere sige: falske og betænkelige nødløsninger på nogle eksistentielle problemer?
Men selv pseudo-løsninger kan være at foretrække for alternativet: angst og depression.
Jeg finder denne artikel særlig interessant, fordi den også sætter spot på flere af de synspunkter, jeg har givet udtryk for på denne blog. Det drejer sig blandt andet om:
- At mennesker har en særlig opfattelse af tiden, og at det bl.a. kommer til udtryk ved at man kan reflektere over sit samlede livsforløb. Evaluere sin egen fortid, og sætte den i forhold til fremtiden (som i sidste ende er døden!)
- Spørgsmålet om man har "efterladt sig et fodaftryk" her i verden betyder meget for mennesker (og kan ikke reduceres til at få en masse unger = bringe sine gener videre!)
- Kun mennesker har en egentlig selvbevidsthed. Visse dyr (bl.a. elefanter!) har ganske vist noget der ligner det, men kun i rudimentær form. Jeg vil gætte på, at det er vores anvendelse af sproglig kommunikation, der er den vigtigste grund til dette?
Spørgsmålet er så, hvilke muligheder moderne mennesker har for at tackle den slags på en mere konstruktiv måde end ved blot at øge sit materielle forbrug?
Jeg mener helt klart, at religionen har en stor betydning i denne sammenhæng. Religion hænger sammen med vores grundliggende menneskelighed og åndelige behov - behovet for at kunne se en mening med det hele.
tirsdag, juli 08, 2008
Universets bølgefunktion?
I min tidligere artikel "Q" fra 6. juni definerede jeg Q som mængden af alle elementære kvantemekaniske fænomener.
Når jeg i den forbindelse påstår, at Q er uafhængig af naturlovene, så skal det forstås sådan, at jeg forudsætter at vores univers er opstået ved Big Bang som følge af kvante-fluktuationer, hvilket indebærer at de almindelige naturlove ikke har været gældende.
Elementerne i mængden Q, altså de elementære kvantemekaniske fænomener, er knyttet til kvantemekaniske bølgefunktioner, der angiver sandsynligheder.
Det forholder sig imidlertid sådan, at der kan argumenteres for, at disse bølgefunktioner ikke kan betragtes som isolerede enheder, men snarere er at betragte som aspekter ved én enkelt universel bølgefunktion!
Det er ihvertfald hvad Sean Carroll skriver ovre på Cosmic Variance.
Selv om Sean ikke nævner det i artiklen, så kan det så vidt jeg kan se gøre sådan noget som entanglement og teleportering mere forståeligt?
Når jeg i den forbindelse påstår, at Q er uafhængig af naturlovene, så skal det forstås sådan, at jeg forudsætter at vores univers er opstået ved Big Bang som følge af kvante-fluktuationer, hvilket indebærer at de almindelige naturlove ikke har været gældende.
Elementerne i mængden Q, altså de elementære kvantemekaniske fænomener, er knyttet til kvantemekaniske bølgefunktioner, der angiver sandsynligheder.
Det forholder sig imidlertid sådan, at der kan argumenteres for, at disse bølgefunktioner ikke kan betragtes som isolerede enheder, men snarere er at betragte som aspekter ved én enkelt universel bølgefunktion!
Det er ihvertfald hvad Sean Carroll skriver ovre på Cosmic Variance.
Selv om Sean ikke nævner det i artiklen, så kan det så vidt jeg kan se gøre sådan noget som entanglement og teleportering mere forståeligt?
lørdag, juni 28, 2008
Tid og bevidsthed
I min artikel fra den 20. april: "Illusionen om tid" nævnte jeg, at menneskets opfattelse af tid er radikalt anderledes end andre jordiske væseners, og at dette har stor betydning for vores menneskelighed.
At det forholder sig sådan, kan underbygges videnskabeligt. Se f.eks. artiklen "Do Animals Have Any Sense Of Time".
Men det betyder naturligvis ikke, at dyr ikke har nogensomhelst opfattelse af tid. Der er ihvertfald én form for tidsopfattelse, der netop må være fælles for alle dyr, nemlig den der er knyttet til den umiddelbare oplevelse af fysisk bevægelse. Et dyr er afhængigt af at kunne opfatte sin egen krops bevægelse i forhold til omgivelserne, og at sanse bevægelse af objekter i omgivelserne. Det er selvklart en overlevelsesmæssig nødvendighed for dyr. Denne basale oplevelse af tid er måske ligefrem en af grundene til at dyr i det hele taget har en bevidsthed - i en eller anden, mere eller mindre avanceret form?
Hvis denne teori er rigtig, så må der også være et behov for at kompensere for den forsinkelse, der er mellem de informationer der modtages af sanserne, og bevidshedsindholdet. Altså den forsinkelse, der skyldes den tid som nervesystemet nødvendigvis må bruge på at behandle data. For eksempel har en antilope bevæget sig et stykke yderligere i den tid, løvens hjerne tager om at beregne sanseindtrykket og producere et korrekt bevidsthedsindhold. Derfor må det være hensigtsmæssigt, at løvens hjerne forudberegner hvor antilopen sandsynligvis vil være x sekunder ude i fremtiden, og at det er dette forudberegnede resultat der optræder i løvens bevidsthed. Under naturlige omstændigheder vil risikoen for fejl givetvis være begrænset.
Flere observationer tyder på, at det forholder sig sådan - og at det også gælder for mennesker. Der er så det helt specielle ved det, at vi mennesker samtidig kan tænke mere abstrakt, og f.eks. er i stand til bevidst at konstruere omstændigheder der netop ikke er "naturlige". Med det resultat at man kan fremkalde de mest mærkværdige visuelle illusioner, hvoraf mange netop bekræfter den rolle som vores tidsoplevelse spiller. Se f.eks. artiklen: "Anticipating the Future to See the Present".
At det forholder sig sådan, kan underbygges videnskabeligt. Se f.eks. artiklen "Do Animals Have Any Sense Of Time".
Men det betyder naturligvis ikke, at dyr ikke har nogensomhelst opfattelse af tid. Der er ihvertfald én form for tidsopfattelse, der netop må være fælles for alle dyr, nemlig den der er knyttet til den umiddelbare oplevelse af fysisk bevægelse. Et dyr er afhængigt af at kunne opfatte sin egen krops bevægelse i forhold til omgivelserne, og at sanse bevægelse af objekter i omgivelserne. Det er selvklart en overlevelsesmæssig nødvendighed for dyr. Denne basale oplevelse af tid er måske ligefrem en af grundene til at dyr i det hele taget har en bevidsthed - i en eller anden, mere eller mindre avanceret form?
Hvis denne teori er rigtig, så må der også være et behov for at kompensere for den forsinkelse, der er mellem de informationer der modtages af sanserne, og bevidshedsindholdet. Altså den forsinkelse, der skyldes den tid som nervesystemet nødvendigvis må bruge på at behandle data. For eksempel har en antilope bevæget sig et stykke yderligere i den tid, løvens hjerne tager om at beregne sanseindtrykket og producere et korrekt bevidsthedsindhold. Derfor må det være hensigtsmæssigt, at løvens hjerne forudberegner hvor antilopen sandsynligvis vil være x sekunder ude i fremtiden, og at det er dette forudberegnede resultat der optræder i løvens bevidsthed. Under naturlige omstændigheder vil risikoen for fejl givetvis være begrænset.
Flere observationer tyder på, at det forholder sig sådan - og at det også gælder for mennesker. Der er så det helt specielle ved det, at vi mennesker samtidig kan tænke mere abstrakt, og f.eks. er i stand til bevidst at konstruere omstændigheder der netop ikke er "naturlige". Med det resultat at man kan fremkalde de mest mærkværdige visuelle illusioner, hvoraf mange netop bekræfter den rolle som vores tidsoplevelse spiller. Se f.eks. artiklen: "Anticipating the Future to See the Present".
torsdag, juni 12, 2008
Christian Nation?
For tiden hører man ofte religiøse amerikanere påstå, at USA er grundlagt på kristendommen, hvilket er stærkt misvisende.
De fleste af USA's grundlæggere var ganske vist religiøse, men de var deister og ikke kristne. Det gælder f.eks. George Washington, Thomas Jefferson og Benjamin Franklin.
En deist tror på Gud, men absolut ikke på Bibelen som "Guds ord". Deisten værdsætter i meget høj grad den menneskelige fornuft og videnskaben.
Læs artiklen "Deist Roots of America" hvis du vil vide mere om dette.
De fleste af USA's grundlæggere var ganske vist religiøse, men de var deister og ikke kristne. Det gælder f.eks. George Washington, Thomas Jefferson og Benjamin Franklin.
En deist tror på Gud, men absolut ikke på Bibelen som "Guds ord". Deisten værdsætter i meget høj grad den menneskelige fornuft og videnskaben.
Læs artiklen "Deist Roots of America" hvis du vil vide mere om dette.
fredag, juni 06, 2008
Q
Det mest mærkværdige jeg til dato er stødt på inden for kvantemekanikken er det såkaldte "forsinket valg eksperiment" som du kan læse om i artiklen "Lov uden lov" af fysikeren J. A. Wheeler.
Eksperimentet viser, at man kan vælge hvordan en foton opfører sig - i fortiden!
Det er svært at kapere, men er ikke desto mindre en videnskabelig kendsgerning. Wheeler var en af vore største fysikere (han døde desværre fornylig).
I artiklen nævner han, at det han kalder "elementære kvantemekaniske fænomener" kan siges at være oprindelsen til alt hvad der er skabt i universet. Det drejer sig om fænomener der ikke selv er determineret af noget andet, men kun kan beskrives ved kvantemekaniske sandsynligheder. Der er ikke nogen "skjulte variabler" som Einstein ellers holdt på.
Wheeler afviser også tanken om at Gud (Allah) skulle være den "skjulte bevæger". Men her er det efter min mening på sin plads at være opmærksom på, at det er den traditionelle religiøse forestilling om en personlig Gud, der står uden for universet og styrer det udefra, han afviser. Denne afvisning er jeg enig i - men jeg mener det (filosofisk set - ikke videnskabeligt) ser anderledes ud hvis man anlægger en panteistisk eller deistisk synsvinkel.
For at forklare hvad jeg mener med det, vil jeg netop i første omgang definere et begreb, der så vidt jeg kan se ikke overskrider den videnskabelige viden vi har idag:
Q=mængden af alle elementære kvantemekaniske fænomer.
For Q må der så vidt jeg kan se gælde følgende:
Mange troende kristne, muslimer mv. vil nok afvise en identifikation af Gud med Q, men det er sådan set heller ikke det jeg påstår. Det har jeg ikke selv en afklaret holdning til. Jeg finder blot sammenhængen ret interessant for videre spekulation.
Eksperimentet viser, at man kan vælge hvordan en foton opfører sig - i fortiden!
Det er svært at kapere, men er ikke desto mindre en videnskabelig kendsgerning. Wheeler var en af vore største fysikere (han døde desværre fornylig).
I artiklen nævner han, at det han kalder "elementære kvantemekaniske fænomener" kan siges at være oprindelsen til alt hvad der er skabt i universet. Det drejer sig om fænomener der ikke selv er determineret af noget andet, men kun kan beskrives ved kvantemekaniske sandsynligheder. Der er ikke nogen "skjulte variabler" som Einstein ellers holdt på.
Wheeler afviser også tanken om at Gud (Allah) skulle være den "skjulte bevæger". Men her er det efter min mening på sin plads at være opmærksom på, at det er den traditionelle religiøse forestilling om en personlig Gud, der står uden for universet og styrer det udefra, han afviser. Denne afvisning er jeg enig i - men jeg mener det (filosofisk set - ikke videnskabeligt) ser anderledes ud hvis man anlægger en panteistisk eller deistisk synsvinkel.
For at forklare hvad jeg mener med det, vil jeg netop i første omgang definere et begreb, der så vidt jeg kan se ikke overskrider den videnskabelige viden vi har idag:
Q=mængden af alle elementære kvantemekaniske fænomer.
For Q må der så vidt jeg kan se gælde følgende:
- Alt hvad der er skabt i universet er skabt af Q (har sin oprindelse i Q).
- Q er ikke selv skabt af noget andet.
- Q er ikke begrænset af nogen naturlove.
- Naturlovene er som alt andet skabt af Q (er en afledet virkning af Q).
Mange troende kristne, muslimer mv. vil nok afvise en identifikation af Gud med Q, men det er sådan set heller ikke det jeg påstår. Det har jeg ikke selv en afklaret holdning til. Jeg finder blot sammenhængen ret interessant for videre spekulation.
fredag, maj 30, 2008
Er naturlovene "gode"
En af de ting man må give Dawkins ret i er, at naturen forekommer at være fuldstændig indifferent med hensyn til godt og ondt, i etisk forstand. Det kan vel formuleres sådan, at i den biologiske evolution er "det gode" defineret som det der er i stand til at overleve?
Det modsiger ikke, at der i evolutionens løb kan opstå et væsen, der danner sig sin egen opfattelse af godt og ondt, og heller ikke at denne skelnen kan være en betingelse for, at dette væsen netop er i stand til at overleve.
Det modsiger heller ikke, at menneskets begreb om godt og ondt historisk set har været stærkt knyttet til religion. Forklaringen på det er sikkert, at religionen hidtil har været den samlende faktor i de fleste menneskelige samfund, og at opfattelsen af hvad der er godt og ondt ikke kan være 100 pct. individuelt.
For dem der tror på en personlig Gud, altså en Gud der er mere eller mindre menneskelignende, opstår der nogle spørgsmål, som er ret så vanskelige at besvare. Et af dem er: hvorfor tillader Gud at der findes ondt i verden?
Det mest nærliggende svar på dette er efter min mening, at det er et fejlagtigt begreb om "Gud" man går ud fra.
Hvis vi nu istedet, som et tankeeksperiment, forudsætter Guds ikke-eksistens, og istedet tager udgangspunkt i det man kalder det "antropiske princip" og spørger om, hvordan universet nødvendigvis må være indrettet, for at vi selv kan eksistere, så er det relevant at se på f.eks. det fysikeren Max Tegmark skriver i sin artikel: "Hygge i 4-D" hvor han når frem til, at intelligensvæsener som os mennesker sandsynligvis kun kan opstå og eksistere i et univers med 3 rumdimensioner og kun 1 tidsdimension. Andre tænkelige universer udelukker efter hans mening af forskellige grunde intelligensvæsener:
Det fremgår, at et univers hvor intelligensvæsener er mulige, nødvendigvis er styret af naturlove, der gør det muligt for disse væsener til en vis grad at forudsige fremtiden. At det kun er muligt at forudsige fremtiden i begrænset omfang er temmelig sikkert lige så nødvendig en forudsætning, som kvantemekanikken viser.
At vores univers er "styret" af naturlove skal imidlertid forstås sådan, at vi med videnskabelige metoder kan vise, at universet rent faktisk opfører sig ekstremt regelmæssigt, i overensstemmelse med kvantemekaniske sandsynligheder. Derimod er "naturlovene" næppe noget der eksisterer i sig selv, og i den forstand styrer universet udefra. Det sidste er vel lige så mystificerende som forestillingen om, at Gud styrer universet udefra?
Men at naturens lovmæssighed er forudsætningen for vores egen eksistens, er ikke den eneste konsekvens af dette. En anden konsekvens er også, at naturens egen-dynamik er ufølsom i forhold til etiske begreber om godt og ondt. Et væsen som mennesket vil nødvendigvis befinde sig i en verden, hvori der også findes ondt.
Men en verden, som det er muligt for mennesket selv at lave om, og gøre til et bedre sted.
For mig er det her Gud kommer ind i billedet. Min opfattelse af Gud er vel nærmest en form for panteisme. Gud er god, fordi han har skabt (eller er?) et univers, hvor vi eksisterer som væsener, der selv er i stand til at skelne mellem godt og ondt.
At mennesker så alt for ofte gør ondt, i Guds eller Allahs navn, er så noget andet.
Men det bekræfter vel kun ovenstående refleksion - og viser at vi er nogle forvirrede skabninger?
Det modsiger ikke, at der i evolutionens løb kan opstå et væsen, der danner sig sin egen opfattelse af godt og ondt, og heller ikke at denne skelnen kan være en betingelse for, at dette væsen netop er i stand til at overleve.
Det modsiger heller ikke, at menneskets begreb om godt og ondt historisk set har været stærkt knyttet til religion. Forklaringen på det er sikkert, at religionen hidtil har været den samlende faktor i de fleste menneskelige samfund, og at opfattelsen af hvad der er godt og ondt ikke kan være 100 pct. individuelt.
For dem der tror på en personlig Gud, altså en Gud der er mere eller mindre menneskelignende, opstår der nogle spørgsmål, som er ret så vanskelige at besvare. Et af dem er: hvorfor tillader Gud at der findes ondt i verden?
Det mest nærliggende svar på dette er efter min mening, at det er et fejlagtigt begreb om "Gud" man går ud fra.
Hvis vi nu istedet, som et tankeeksperiment, forudsætter Guds ikke-eksistens, og istedet tager udgangspunkt i det man kalder det "antropiske princip" og spørger om, hvordan universet nødvendigvis må være indrettet, for at vi selv kan eksistere, så er det relevant at se på f.eks. det fysikeren Max Tegmark skriver i sin artikel: "Hygge i 4-D" hvor han når frem til, at intelligensvæsener som os mennesker sandsynligvis kun kan opstå og eksistere i et univers med 3 rumdimensioner og kun 1 tidsdimension. Andre tænkelige universer udelukker efter hans mening af forskellige grunde intelligensvæsener:
Man kan altså ikke forudsige noget som helst om sin fremtid i en verden med flere eller færre tidsdimensioner, end vi har. Det indebærer, at det af alle tænkelige kombinationer af rum- og tidsdimensioner antagelig kun er vores (3+1), der giver naturen den kompleksitet, forudsigelighed og stabilitet, som intelligente væsner kræver.
Det fremgår, at et univers hvor intelligensvæsener er mulige, nødvendigvis er styret af naturlove, der gør det muligt for disse væsener til en vis grad at forudsige fremtiden. At det kun er muligt at forudsige fremtiden i begrænset omfang er temmelig sikkert lige så nødvendig en forudsætning, som kvantemekanikken viser.
At vores univers er "styret" af naturlove skal imidlertid forstås sådan, at vi med videnskabelige metoder kan vise, at universet rent faktisk opfører sig ekstremt regelmæssigt, i overensstemmelse med kvantemekaniske sandsynligheder. Derimod er "naturlovene" næppe noget der eksisterer i sig selv, og i den forstand styrer universet udefra. Det sidste er vel lige så mystificerende som forestillingen om, at Gud styrer universet udefra?
Men at naturens lovmæssighed er forudsætningen for vores egen eksistens, er ikke den eneste konsekvens af dette. En anden konsekvens er også, at naturens egen-dynamik er ufølsom i forhold til etiske begreber om godt og ondt. Et væsen som mennesket vil nødvendigvis befinde sig i en verden, hvori der også findes ondt.
Men en verden, som det er muligt for mennesket selv at lave om, og gøre til et bedre sted.
For mig er det her Gud kommer ind i billedet. Min opfattelse af Gud er vel nærmest en form for panteisme. Gud er god, fordi han har skabt (eller er?) et univers, hvor vi eksisterer som væsener, der selv er i stand til at skelne mellem godt og ondt.
At mennesker så alt for ofte gør ondt, i Guds eller Allahs navn, er så noget andet.
Men det bekræfter vel kun ovenstående refleksion - og viser at vi er nogle forvirrede skabninger?
søndag, april 27, 2008
Design og evolution
I artikelsamlingen "universer.dk" er der også en artikel af Richard Dawkins, der særlig tydeligt viser, at han modsiger sig selv. Det drejer sig om artiklen "Guds nyttefunktion".
Dawkins bygger generelt sin argumentation på, at vi mennesker blot er en af mange biologiske arter, der er 100 pct. bundet til princippet om "det selviske gen". Det må vel indebære, at han anser os for entydigt at være en del af naturen, og det er her selvmodsigelsen ligger.
Det kan stilles op som følgende punkter, idet jeg bruger ordet "design" i den normale betydning, nemlig en intelligent, bevidst frembringelse af komplekse strukturer med bestemte formål.
Dawkins bygger generelt sin argumentation på, at vi mennesker blot er en af mange biologiske arter, der er 100 pct. bundet til princippet om "det selviske gen". Det må vel indebære, at han anser os for entydigt at være en del af naturen, og det er her selvmodsigelsen ligger.
Det kan stilles op som følgende punkter, idet jeg bruger ordet "design" i den normale betydning, nemlig en intelligent, bevidst frembringelse af komplekse strukturer med bestemte formål.
- Naturen har frembragt komplekse strukturer gennem evolution (organismer, arter, økosystemer).
- En af de arter, der er fremkommet gennem denne evolution, er mennesket.
- Mennesker er i stand til at frembringe komplekse strukturer gennem design.
- Vi mennesker (og vore frembringelser) er en del af naturen.
- Konklusion: Naturen er faktisk i stand til at frembringe ting ved design (gennem os).
søndag, april 20, 2008
Illusionen om TID
Jeg ved ikke om du har læst Richard Dawkins' bog "Illusionen om GUD" eller har fulgt med i diskussionen, hvor radikale ateister affejer al religion som latterlig overtro?
En af de ting man kan kritisere den holdning for, er at man undlader at sammenholde det med andre former for "illusioner" som er mindst lige så udbredte, men som man af gode grunde ikke blot kan affeje som pjat, men må forholde sig seriøst til. Det drejer sig først og fremmest om den forestilling, at tiden er noget der flyder eller strømmer, dvs. bevæger sig.
Sagen er nemlig, at det gør tiden slet ikke!
Den virkelige tid, dvs. objektiv og fysisk tid, er en dimension ligesom fysisk rum (selv om den har andre egenskaber end rummet). Men der er ikke noget som helst grundlag for at sige, at denne objektive tid på nogen som helst måde "strømmer eller flyder". Derimod forholder det sig sådan, at verden er asymmetrisk med hensyn til begivenheder der ligger før og efter i tid. Entropiens lov er udtryk for dette, og kan muligvis være en af forklaringerne på, at vi oplever tiden som noget der "strømmer".
Vores oplevelse af tidens gang er altså en illusion, som bl.a. Einstein sagde?
Det vil jeg faktisk ikke mene det er. Det er efter min mening mere rigtigt at sige, at vores oplevelse af tidens gang er et bevidsthedsfænomen, som der er virkelig gode grunde til findes. Det der er en illusion i denne forbindelse, er forestillingen om at tidens gang er en egenskab ved den objektive, fysiske tid.
Det er ikke holdbart at kalde det en "illusion" i samme forstand som f.eks. børns tro på julemanden, eller forskellige former for overtro. Vi mennesker kan ikke blot vælge at opleve tiden anderledes, ihvertfald ikke umiddelbart. Det kan muligvis godt lade sig gøre gennem meditation, men det kræver mange års praksis, så vidt jeg ved.
For at vende tilbage til Dawkins:
Som troende kristen tror jeg naturligvis på Guds eksistens. Men jeg er parat til at gennemtænke de filosofiske konsekvenser af hans eventuelle ikke-eksistens. Her vil jeg påstå, at hvis Gud ikke eksisterer, så er troen på ham ganske vist en illusion, men det er i så fald en illusion af samme type som illusionen om tidens gang. Forstået på den måde, at det ikke blot kan affejes som overtro, men hænger tæt sammen med vores egen natur.
Konklusionen er, at det er udtryk for nedladende arrogance, når radikale ateister sætter troen på Gud i samme kategori som troen på nisser eller FSM ("Flying Spaghetti Monster" som en eller anden arrogant skid har opfundet).
Ovenstående har jeg fundet anledning til at skrive efter at have læst en interessant artikel af den teoretiske fysiker Paul Davies:
"Tiden: Den mystiske strøm"
Hvor han forklarer tingene grundigt. Læs den!
En af de ting man kan kritisere den holdning for, er at man undlader at sammenholde det med andre former for "illusioner" som er mindst lige så udbredte, men som man af gode grunde ikke blot kan affeje som pjat, men må forholde sig seriøst til. Det drejer sig først og fremmest om den forestilling, at tiden er noget der flyder eller strømmer, dvs. bevæger sig.
Sagen er nemlig, at det gør tiden slet ikke!
Den virkelige tid, dvs. objektiv og fysisk tid, er en dimension ligesom fysisk rum (selv om den har andre egenskaber end rummet). Men der er ikke noget som helst grundlag for at sige, at denne objektive tid på nogen som helst måde "strømmer eller flyder". Derimod forholder det sig sådan, at verden er asymmetrisk med hensyn til begivenheder der ligger før og efter i tid. Entropiens lov er udtryk for dette, og kan muligvis være en af forklaringerne på, at vi oplever tiden som noget der "strømmer".
Vores oplevelse af tidens gang er altså en illusion, som bl.a. Einstein sagde?
Det vil jeg faktisk ikke mene det er. Det er efter min mening mere rigtigt at sige, at vores oplevelse af tidens gang er et bevidsthedsfænomen, som der er virkelig gode grunde til findes. Det der er en illusion i denne forbindelse, er forestillingen om at tidens gang er en egenskab ved den objektive, fysiske tid.
Det er ikke holdbart at kalde det en "illusion" i samme forstand som f.eks. børns tro på julemanden, eller forskellige former for overtro. Vi mennesker kan ikke blot vælge at opleve tiden anderledes, ihvertfald ikke umiddelbart. Det kan muligvis godt lade sig gøre gennem meditation, men det kræver mange års praksis, så vidt jeg ved.
For at vende tilbage til Dawkins:
Som troende kristen tror jeg naturligvis på Guds eksistens. Men jeg er parat til at gennemtænke de filosofiske konsekvenser af hans eventuelle ikke-eksistens. Her vil jeg påstå, at hvis Gud ikke eksisterer, så er troen på ham ganske vist en illusion, men det er i så fald en illusion af samme type som illusionen om tidens gang. Forstået på den måde, at det ikke blot kan affejes som overtro, men hænger tæt sammen med vores egen natur.
Konklusionen er, at det er udtryk for nedladende arrogance, når radikale ateister sætter troen på Gud i samme kategori som troen på nisser eller FSM ("Flying Spaghetti Monster" som en eller anden arrogant skid har opfundet).
Ovenstående har jeg fundet anledning til at skrive efter at have læst en interessant artikel af den teoretiske fysiker Paul Davies:
"Tiden: Den mystiske strøm"
Hvor han forklarer tingene grundigt. Læs den!
søndag, april 06, 2008
Spændende kosmologi
Siden universer.dk har en stor samling af artikler om kosmologi, som alle er oversat til dansk. De fleste af dem er forståelige for folk, der ikke har de helt store forudsætninger for at forstå matematiske formler. Men alle artiklerne er skrevet af videnskabsfolk, der ved hvad de snakker om. Samtidig må man vel sige, at bredden og forskelligheden i teorierne viser, at vores nuværende forståelse af universet er mangelfuld, selv om vi "ved ret præcist hvad det er vi ikke ved". Et teoretisk gennembrud er sandsynligvis på vej, og vil temmelig sikkert ikke alene være en særskilt teori om kosmologi (makrokosmos) men også om kvantefysik (mikrokosmos).
Der er specielt én af teorierne jeg finder overordentlig spændende, fordi den passer udmærket med de mere filosofiske synspunkter jeg gennem tiden har givet udtryk for på internet (at foretrække bestemte ideer har man ligesom lov til, sålænge det netop ikke er afgjort videnskabeligt, hvilken teori der er korrekt). Det drejer sig om en artikel skrevet af Andrei Linde:
"Det selv-reproducerende inflatoriske univers"
I artiklen skriver Linde:
Og lidt senere:
Begge citater er selvfølgelig filosofiske reflektioner på selve den kosmologiske teori, men de er med til at gøre denne teori særlig interessant, synes jeg.
Der er specielt én af teorierne jeg finder overordentlig spændende, fordi den passer udmærket med de mere filosofiske synspunkter jeg gennem tiden har givet udtryk for på internet (at foretrække bestemte ideer har man ligesom lov til, sålænge det netop ikke er afgjort videnskabeligt, hvilken teori der er korrekt). Det drejer sig om en artikel skrevet af Andrei Linde:
"Det selv-reproducerende inflatoriske univers"
I artiklen skriver Linde:
Når man tænker på universets selv-reproducerende proces, kan man ikke undgå at drage analogier, ligegyldigt hvor overflødige de kan være. Man kan spekulere på om ikke denne proces er lig den der hænder for os alle? Vi blev født for nogen tid siden. Engang vil vi dø og hele vor verden af tanker, følelser og minder vil forsvinde. Men der var dem, der levede før os, der vil være dem der lever efter og menneskeheden som helhed kan, hvis den er klog nok, leve i lang tid.
Inflationsteori foreslår, at en lignende proces kan hænde med universet. Man kan drage nogen optimisme fra at vide, at selv om vor civilisation dør, vil der være andre steder i universet, hvor liv vil dukke op igen og igen, i alle sine mulige former.
Og lidt senere:
Betyder dette, at en forståelse af alle egenskaberne ved vor region af universet vil kræve, foruden et kendskab til fysik, en dyb undersøgelse af vor egen natur, måske endda inkluderende vor bevidstheds natur? Denne konklusion ville sandelig være en af de mest uventede, man kunne drage fra de nylige udviklinger i inflatorisk kosmologi.
Begge citater er selvfølgelig filosofiske reflektioner på selve den kosmologiske teori, men de er med til at gøre denne teori særlig interessant, synes jeg.
tirsdag, november 20, 2007
Determinisme og evolution
Jeg har for nogle timer siden seeded en artikel på Newsvine, som har affødt en del kommentarer. Artiklen berører spørgsmålet om tilfældighed versus determinisme i den biologiske evolution, og er derfor filosofisk interessant, selv om den i sig selv handler om noget tilsyneladende banalt som rundormens vulva (ret så specielt, skulle man mene!)
Artiklen på Phys.Org hedder:
"Evolution is deterministic, not random, biologists conclude from multi-species study"
Kommentarer på Newsvine.
Artiklen på Phys.Org hedder:
"Evolution is deterministic, not random, biologists conclude from multi-species study"
Kommentarer på Newsvine.
søndag, november 18, 2007
Fanatisme
Med hensyn til religion er der to former for fanatisme, der er farlig: religiøs fanatisme og fanatisk ateisme.
Nogle ateister - heldigvis ikke alle - har argumenteret for, at religion kun er skadelig og derfor bør undertrykkes og udryddes. Det sker ofte ved at bruge de værste eksempler på politisk misbrug af religion, som f.eks. Al-Qaeda står for. Eller ved henvisning til religiøse strømninger som "Intelligent Design" der rigtignok er potentielt farlig for vores civilisation - hvis den for alvor fik held til at undergrave den moderne videnskab.
Historien er fyldt med eksempler på de skadelige virkninger der er, når den ene religion forsøger at undertrykke den anden. Eller rettere: når den ene gruppe af mennesker (f.eks. en nationalstat) undertrykker og udnytter andre grupper, og i den forbindelse forsøger at udrydde deres religion.
Det kan få nogen til at tro, at man kan løse problemet ved generelt at likvidere enhver form for religion, efter devisen: religion er roden til alt ondt!
Men denne form for militant eller radikal ateisme er lige så farlig som det andet. Det kan man blandt andet se på de virkninger, som undertrykkelsen af religion har haft i det tidligere Sovjetunionen. En af virkningerne er mere eller mindre sygeligt fanatiske dommedags-sekter, som beskrevet på bl.a. DR Nyheder:
"Tilbud om medicin til dommedagssekt"
Fanatisk ateisme producerer netop fanatisk religiøsitet.
update:
Link til Ellings blog: http://www.rumi.dk/elling.html
Nogle ateister - heldigvis ikke alle - har argumenteret for, at religion kun er skadelig og derfor bør undertrykkes og udryddes. Det sker ofte ved at bruge de værste eksempler på politisk misbrug af religion, som f.eks. Al-Qaeda står for. Eller ved henvisning til religiøse strømninger som "Intelligent Design" der rigtignok er potentielt farlig for vores civilisation - hvis den for alvor fik held til at undergrave den moderne videnskab.
Historien er fyldt med eksempler på de skadelige virkninger der er, når den ene religion forsøger at undertrykke den anden. Eller rettere: når den ene gruppe af mennesker (f.eks. en nationalstat) undertrykker og udnytter andre grupper, og i den forbindelse forsøger at udrydde deres religion.
Det kan få nogen til at tro, at man kan løse problemet ved generelt at likvidere enhver form for religion, efter devisen: religion er roden til alt ondt!
Men denne form for militant eller radikal ateisme er lige så farlig som det andet. Det kan man blandt andet se på de virkninger, som undertrykkelsen af religion har haft i det tidligere Sovjetunionen. En af virkningerne er mere eller mindre sygeligt fanatiske dommedags-sekter, som beskrevet på bl.a. DR Nyheder:
"Tilbud om medicin til dommedagssekt"
Fanatisk ateisme producerer netop fanatisk religiøsitet.
update:
Link til Ellings blog: http://www.rumi.dk/elling.html
mandag, november 05, 2007
Lakshmi Tatma
Selv om det er blevet sagt mere end een gang i valgkampen, at vi her i Danmark mangler hænder, så er løsningen nok ikke at importere arbejdskraft fra Indien. Heller ikke selv om hinduernes gudinde for velstand faktisk har 4 hænder, som det fremgår af en artikel i Telegraph:
Jeg er selv religiøs, men det behøver jo ikke at forhindre en i at indse, at de oprindelige kilder til religiøse forestillinger ofte er naive. Som denne simple måde at forbinde ønsket om det man gerne vil have mere af, nemlig velstand (meget menneskeligt!) med den mest nærliggende måde man kan forestille sig at opnå dette, nemlig flere hænder!
Dengang mennesker fandt på den slags historier var man jo ikke klogere. Man havde ikke videnskab og teknik, som vi har idag. Det er let for et moderne menneske at ryste på hovedet af denne form for religion, men det er jo ikke ens egen fortjeneste, at man er født ind i et mere moderne samfund. At opfatte mennesker som idioter, fordi de kan opfinde den slags fantasier, svarer efter min mening til at sige, at børn er idioter.
Børn har fantasi, og når det kommer til stykket er fantasi også forudsætningen for videnskab. Som Albert Einstein så rigtigt gjorde opmærksom på.
Læg forøvrigt lige mærke til, at "Lakshmi Tatma" smiler stort på billedet.
Det kan man jo også sagtens, når man er en lille gudinde.
Lakshmi Tatma is a two-year-old girl named after the Hindu goddess of wealth who has four arms. She was believed to have been "sent from God" when she was born to a poor rural family in the Indian state of Bihar.
Jeg er selv religiøs, men det behøver jo ikke at forhindre en i at indse, at de oprindelige kilder til religiøse forestillinger ofte er naive. Som denne simple måde at forbinde ønsket om det man gerne vil have mere af, nemlig velstand (meget menneskeligt!) med den mest nærliggende måde man kan forestille sig at opnå dette, nemlig flere hænder!
Dengang mennesker fandt på den slags historier var man jo ikke klogere. Man havde ikke videnskab og teknik, som vi har idag. Det er let for et moderne menneske at ryste på hovedet af denne form for religion, men det er jo ikke ens egen fortjeneste, at man er født ind i et mere moderne samfund. At opfatte mennesker som idioter, fordi de kan opfinde den slags fantasier, svarer efter min mening til at sige, at børn er idioter.
Børn har fantasi, og når det kommer til stykket er fantasi også forudsætningen for videnskab. Som Albert Einstein så rigtigt gjorde opmærksom på.
Læg forøvrigt lige mærke til, at "Lakshmi Tatma" smiler stort på billedet.
Det kan man jo også sagtens, når man er en lille gudinde.
Abonner på:
Opslag (Atom)