"Når folk bliver mindet om, at de er højst dødelige, kan de føle sig dårligt tilpas med, hvad de har udrettet i deres liv, og om det er lykkedes dem at efterlade sig et mærkbart fodaftryk. Dette er en tilstand, som kan kaldes for en forstærket selvbevidsthed. En måde at tackle en sådan ubehagelig tilstand er at flygte fra den ved enten at overspise eller overforbruge,"
Man kan så tilføje, at der også er andre måder at tackle denne ubehagelige tilstand på. Eller man skal måske snarere sige: falske og betænkelige nødløsninger på nogle eksistentielle problemer?
Men selv pseudo-løsninger kan være at foretrække for alternativet: angst og depression.
Jeg finder denne artikel særlig interessant, fordi den også sætter spot på flere af de synspunkter, jeg har givet udtryk for på denne blog. Det drejer sig blandt andet om:
- At mennesker har en særlig opfattelse af tiden, og at det bl.a. kommer til udtryk ved at man kan reflektere over sit samlede livsforløb. Evaluere sin egen fortid, og sætte den i forhold til fremtiden (som i sidste ende er døden!)
- Spørgsmålet om man har "efterladt sig et fodaftryk" her i verden betyder meget for mennesker (og kan ikke reduceres til at få en masse unger = bringe sine gener videre!)
- Kun mennesker har en egentlig selvbevidsthed. Visse dyr (bl.a. elefanter!) har ganske vist noget der ligner det, men kun i rudimentær form. Jeg vil gætte på, at det er vores anvendelse af sproglig kommunikation, der er den vigtigste grund til dette?
Spørgsmålet er så, hvilke muligheder moderne mennesker har for at tackle den slags på en mere konstruktiv måde end ved blot at øge sit materielle forbrug?
Jeg mener helt klart, at religionen har en stor betydning i denne sammenhæng. Religion hænger sammen med vores grundliggende menneskelighed og åndelige behov - behovet for at kunne se en mening med det hele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.