Viser opslag med etiketten humor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten humor. Vis alle opslag

onsdag, juli 11, 2012

Projekt "2F"

Fra en pålidelig kilde har jeg fået oplyst, at regeringen er ved at forberede en hemmelig køreplan for de kommende finanslovs-forhandlinger. Planen kaldes internt for "Fair Finanslov" men forkortes "2F" da den ikke er beregnet på offentliggørelse. Indholdet i planen er foreløbig således:

  1. Taktikken fra skattelovs-forhandlingerne genbruges, da det kan konstateres at den var yderst succesfuld. Det lykkedes at få gennemført en skattereform der er betydeligt mere blå (økonomisk ansvarlig) end den tidligere VK regering var i stand til at virkeliggøre.
  2. Der lægges ud med en proforma tilnærmelse til Enhedslisten. Folk bibringes det indtryk, at vi tager dette parti alvorligt. Det er især nødvendigt, da partiet for øjeblikket er ret populært. Statsministeren anbefales at lægge ud med at invitere Johanne på kaffe og kage.
  3. Der indledes på skrømt forhandlinger med Enhedslisten om finansloven. Forhandlingerne trækkes med overlæg i langdrag (1-2 uger?) så offentligheden får det indtryk, at de er seriøse: Man fortsætter dem, selv om man tydeligvis står et stykke fra hinanden. Det er i denne forbindelse vigtigt, at de borgerlige partier også får dette indtryk.
  4. De indrømmelser man efterhånden giver Enhedslisten under forhandlingerne lækkes til pressen løbende - helst på en sådan måde, at journalisterne tror det er frugten af deres egen professionelle dygtighed. Det er naturligvis særlig vigtigt, at de borgerlige partiers opmærksomhed henledes på de indrømmelser der er helt uspiselige for dem.
  5. Når tiden er moden sørger vi for at give offentligheden det indtryk, at en færdig finanslov er lige på trapperne. Det er afgørende, at de borgerlige partier bibringes det indtryk, at det bliver en finanslov der er helt utåleligt RØD.
  6. I sidste øjeblik droppes forhandlingerne med Enhedslisten, og de borgerlige partier inviteres/lokkes til forhandlingsbordet for at forhandle om en helt anden finanslov, der er lige så blå som vi selv er - og kemisk renset for de mest røde fingeraftryk fra Enhedslisten.
  7. Skulle der være problemer bagefter på grund af forløbet at forhandlingerne, iværksættes der forskellige initiativer for at skyde skylden over på Enhedslisten. Om nødvendigt trækkes "kommunist-marxist - ekstremist" kortet efterfølgende.
Der tilbagestår nu at få disse punkter uddybet, så vi kan igangsætte forhandlingerne på rette vis, og Danmark kan få en Fair Finanslov ...

fredag, maj 04, 2012

James Bond

James Bond filmen "Live and Let Die" bliver nu indspillet på dansk! Et enkelt billede fra optagelserne er blevet lækket af information.dk

James Bond ses meget passende ude til højre i billedet:

fredag, april 01, 2011

Nørre Sundby

At man sådan bare fjerner Cimbrertyren på Vesterbro i Ålborg er der nok nogen der bliver sure over. Men indbyggerne i Nørre Sundby er sikkert glade for det - da den jo altid har vendt røven den vej.

kilde: P4 Nordjylland

mandag, januar 17, 2011

Joke på arxiv

Jeg bruger arkivet "arxiv" temmelig flittigt, og det er som regel troværdige artikler man finder her. Men det her må helt klart være en vittighed:

http://www.technologyreview.com/blog/arxiv/26270/

Citat fra artiklen:
If the past detector was active at a quarter to 12:00, then the future detector must wait to become active at precisely a quarter past 12:00 in order to achieve entanglement
Altså med andre ord: Tids-entanglement skulle være afhængigt af, at de ure vi bruger tilfældigvis er symmetriske på den måde, at viserstillingen kl. kvart i tolv er symmetrisk med viserstillingen kl. kvart over tolv!

Man må formode, at det så ikke gælder, hvis man bruger digitale ure. Kvantemekanikken er godt nok mærkelig, men alligevel...

I øvrigt er det en god ide lige at checke, om der er nogen der kan "endorse" en artikel på arxiv.

fredag, februar 12, 2010

Jul i Vejgaard


Mange danskere synes nok, at det efterhånden kan være nok med al den sne og is?

Det synes vi nordjyder også, men til forskel fra andre danskere kan vi åbenbart se det positive ved tingene. Nemlig at det gør det muligt at forlænge julen!

Man kan også sige, at hvis sneen smelter hurtigt, så er der faktisk kun 10 måneder til jul.

Glædelig Jul allesammen!

fredag, januar 01, 2010

Godt Nytår!

Her er så statsministerens generalprøve på nytårstalen:


http://www.youtube.com/watch?v=KSlTeZMpSU4

Godt Nytår!

torsdag, december 31, 2009

Visioner

Danskerne synes ikke, at statsministerens politiske visioner er klare nok. Derfor forventer mange, at han kommer med glasklare visioner i sin nytårstale.

Mon ikke det bliver noget med:

Vi skal være verdens bedste til ALT!

Det er i hvert fald betydeligt klarere end det der med "mellem de 5 bedste til ..." og "mellem de 10 bedste til ..."

tirsdag, december 01, 2009

Stakkels måne!

Det er bestemt ikke ualmindeligt at være fuld mere end 1 gang i december måned, i hvert fald hvis man medregner nytårsaften - altså den 31. december.

Men i år gælder det samme pudsigt nok også for Månen!

Man kan nu godt have lidt ondt af Månen. I lighed med ensomme mennesker har den slet ikke lyst til at være normalt fuld nytårsaften. Den har noget der ligner den nedtrykte sindstilstand mennesker er i når de har "The Blues". Når det er Månen kaldes det imidlertid "Blue Moon".

torsdag, august 27, 2009

Hårdhudet?


Meget kan man sige om Anders Gravers fra SIAD. Men han er ihvertfald ikke jøde, som det fremgår af dette billede fra en artikel på modkraft.dk

Hans forhud virker dog påfaldende slap. Hvad så forklaringen er på det?

update:
Af gode grunde fungerer den heller ikke så godt...

torsdag, august 20, 2009

Dansg

I omtalen af det såkaldte "Burkaudvalg" skriver DR Nyheder:

... Dansk Folkeparti kritiserer til gengæld burkaudvalget for at være en syltekrukke. Et forbud bør vedtages hurtigst muligt, mener partiet, der efter sommerferien vil fremsætte et lovforslag om burkaforbud i Folketinget.

A hva! burkaforbud i Folketinget?

Det troede jeg ikke var aktuelt. Folketingets præsidium har så vidt jeg husker tilkendegivet, at mens et muslimsk tørklæde er i orden, så er burkaen det ikke ...

Det kan selvfølgelig også tænkes, at det skal forstås sådan at DF vil fremsætte et lovforslag i Folketinget om burkaforbud ??

... Den danske sprog er en svær en!

søndag, august 09, 2009

USA idag?

Amerikanerne har som bekendt altid haft problemer med alt for nem adgang til skydevåben.

Det er så hvad det er - men nu har de også virkeligt alvorlige problemer med overvægt!

tirsdag, august 04, 2009

Kunst

Jeg er ikke enig med Pia Kjærsgaard i at en dåse med lort ikke kan være kunst.

Med lidt fantasi kan det f.eks. opfattes som et billede på - Pia Kjærsgaard!

Er det ikke netop det hun er: En dåse fyldt med lort!

Okay: Hun lukker ret ofte noget af lortet ud - men alligevel ...

søndag, juli 19, 2009

For meget havskum?

Der har nu været strømsvigt hele to gange på Læsø. Man kender ikke årsagen helt præcist.

Måske det er en skidefuld fisker på vej hjem, der er kommet til at beskadige ledningen?

lørdag, juli 18, 2009

11-årig kunstner!

Jeg er ikke specielt vild med "politisk kunst". Ihvertfald ikke hvis det politiske budskab er alt for firkantet og program-agtigt. Det var der en del af her i Danmark i min ungdom, husker jeg. Altså sådan noget som sange, der lyder som Karl Marx "Das Kapital" sat på versefødder!

Sådan noget kan jeg ikke rigtig se nogen idé i at lave. Dem der er enige i det politiske budskab bliver ikke klogere, og dem der ikke er enige bliver blot forarget.

For at det er rigtig kunst, så skal det vel bl.a. være mere subjektivt og personligt?

Det findes der rigtignok også eksempler på i dansk kultur. For eksempel forfattere som Hans Kirk, Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig. Allesammen stærkt venstreorienterede, men de skriver på en måde så selv konservative borgere kan få noget ud af at læse det.

Fordi det er kunst.

---
Jeg hører ikke til dem, der er vild med rap-musik, og har derfor ikke rigtig interesseret mig for at se nærmere på de tekster og rim, der bruges.

Jeg er heller ikke særlig vild med Morten Massershit, men jeg vil da gerne takke ham for at have henledt min opmærksomhed på en rap-tekst, som jeg faktisk finder ret interessant:

Ey yo det er Salman med det der Gangsta Funk
er du gal mand, jeg sælger Gangsta skunk
til de blir helt plørt, blir helt skør
ka du ikke forstå, til de mister deres kulør,
Hør, jeg hader min kontaktperson
han forstår ikke at Salman er en stor kanon
jeg har en enkelt patron
for Messerschmidt for han snakker masser shit
han sku kom og sut min pik
Hr. Statsminister, Mr. Lars Løkke
Jeg vil gerne stjæle med dig, må jeg tykke?
Jeg hører at du får gratis vin,
gratis Look Light, gratis porno film
Jeg vil cruise hele dagen ligesom Bent Bentsen
og sælge coke ligesom Bent Bents søn
Jeg kender kriminelle, der aldrig scorer så stort
som Peter Brixtofte scored sit lort


Politisk satire når det er bedst!

Hurra for ytringsfriheden ...

---
Denne rap-tekst er ovenikøbet lavet af en 11-årig!

Lover godt for Danmarks fremtid, at vi har sådanne unge talenter.

kilde: Faklen.dk

(Læs kilde-artiklen - mit indlæg ovenfor er en ironisk kommentar til den!)

---
update:
http://politiken.dk/kultur/article753436.ece

fredag, juli 10, 2009

Bananer

Nu har videnskaben fundet ud af, at chimpansen faktisk er klogere end os mennesker!

Nå, ja - ihvertfald på et enkelt punkt:



---
kilde: Pharyngula

søndag, juni 28, 2009

Fem fluer med et smæk!

Man kan sige meget om DF, men helt dumme er de nu ikke!

På grund af den økonomiske krise er det nødvendigt at skaffe flere arbejdspladser, men helst uden at bruge for mange skatteyderpenge.

Derfor har DF's retspolitiske ordfører Peter Skaarup foreslået, at vi indfører et nyt strafsystem efter amerikansk forbillede - det såkaldte "three strikes and you´re out". Det skriver TV 2 Nyheder.

Det geniale ved dette forslag er, at det slår hele 5 fluer med et smæk:

  1. Det nedbringer kriminaliteten (om ikke andet, så fordi en stor del af befolkningen sidder i fængsel, og derfor naturligvis ikke kan begå ny kriminalitet).
  2. Det skaber en masse nye arbejdspladser i form af fængselspersonale. Der vil også blive skabt arbejdspladser i byggebranchen, men det er jo kun midlertidigt (indtil vi har fængsler nok).
  3. Ansatte i fængsler er overvejende uuddannede etniske danskere. Det er typisk DF-vælgere. Det giver sikkert DF endnu flere stemmer ved næste valg.
  4. Mange muslimer vil blive fjernet fra samfundet. Ifølge DF´s ideologiske fætter fra Holland, Geert Wilders, er det hele 70 pct. af de indsatte i danske fængsler, der har muslimsk baggrund.
  5. Problemet med integration af muslimer bliver løst, idet der slet ikke er nogen muslimer tilbage at integrere - ihvertfald ikke hvis de alle bliver udvist efter udstået straf.
Altså hele fem fluer med et smæk!

Og så er det endda ikke Søren Krarup, der smækker. Han foretrækker som bekendt at smække børn.

Porsche

Gad vidst, om det gik ud over motoren?

Fisk?

Formanden for Danmarks Fiskeriforening mener ikke, at fiskerne kommer til at tjene mere selv om kvoterne bliver sat op - skriver dr.dk

Nej, det er sgu da klart, hvis det er det her man får i nettet!

tirsdag, juni 23, 2009

Hekseafbrænding

Hvis der er nogen, der i aften bruger en dukke der ligner Pia Kjærsgaard, når de skal futte heksen af - så husk lige at flytte bunken med haveaffald lige før antænding. Ellers kan det gå ud over pindsvin, frøer, mus, kattekillinger, solsorte og gærdesmutter.

Og muligvis også rotter og kaniner?

---
frit efter: Politiken.dk

fredag, juni 19, 2009

Rotter og kaniner!

Snart er det kun tilhængerne af SIAD der har rotter på loftet, ifølge dr.dk

Så mangler vi bare at komme af med alle DF-kaninerne her i Nordjylland!