Viser opslag med etiketten tegmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tegmark. Vis alle opslag

onsdag, august 15, 2007

Ma(tri)x Tegmark

I et tidligere indlæg har jeg brugt computer-simulationer som et argument imod det synspunkt, som en del ateister synes at have, nemlig at den biologiske evolution her på Jorden (evolutionsteorien) i sig selv skulle være et bevis på Guds ikke-eksistens.

Det var ikke mit ærinde med nævnte indlæg at påstå, at vores univers rent faktisk skulle være en sådan computer-simulation. Men det er der imidlertid andre der gør - også videnskabsfolk og filosoffer.

New York Times har en artikel, der handler om dette. Den hedder:

"Our Lives, Controlled From Some Guy's Couch"

Teorien er interessant, men den indeholder også nogle alvorlige problemer, som dog nævnes i artiklen selv.

Jeg vil imidlertid gerne henlede opmærksomheden på en teori af fysikeren Max Tegmark, der faktisk kan løse en hel del af disse problemer:

The Mathematical Universe

Se også evt. kommentarer på: Newsvine

torsdag, august 09, 2007

Tiden, Rummet og Bevidstheden

Caroline osv. har en interessant artikel: "Sjæl og naturvidenskab" som jeg har kommenteret lidt. I forbindelse med, at Caroline nævner problemet "rumlig/ikke rumlig" har jeg henvist til et tidligere indlæg om fysikeren Max Tegmarks teori om "Det matematiske univers" fordi jeg finder det relevant.

En anden artikel som også er relevant, er: "Newsflash: Time May Not Exist" fra Discover Magazine. Den handler godt nok ikke direkte om ovennævnte problematik, men viser at moderne fysik har visse problemer med at finde ud af, hvad rum og tid egentlig er:

"As Rovelli explains it, in quantum mechanics all particles of matter and energy can also be described as waves. And waves have an unusual property: An infinite number of them can exist in the same location. If time and space are one day shown to consist of quanta, the quanta could all exist piled together in a single dimensionless point. “Space and time in some sense melt in this picture,” says Rovelli. “There is no space anymore. There are just quanta kind of living on top of one another without being immersed in a space."

Artiklen har jeg også seeded på Newsvine - hvor der er en del kommentarer.

torsdag, maj 10, 2007

Benford og Tegmark


PhysOrg.com har en artikel om en højst mærkværdig matematisk lov kaldet "Benford's law".

Loven fortæller hvor ofte hvert af cifrene fra 1-9 optræder som det første betydende ciffer i mange forskellige datasæt.

For eksempel har omkring 1/3 af alle husnumre tallet 1 som første ciffer.

Men ikke nok med det:

"Besides the number 1 consistently appearing about 1/3 of the time, number 2 appears with a frequency of 17.6%, number 3 at 12.5%, on down to number 9 at 4.6%. In mathematical terms, this logarithmic law is written as F(d) = log[1 + (1/d)], where F is the frequency and d is the digit in question."

Det lyder jo underligt, og i følge artiklen kan matematikerne ikke forklare det.

Jeg er absolut ikke selv noget matematisk geni, så jeg har ikke tænkt mig at forsøge dette - altså forsøge at finde en matematisk forklaring på det.

Men min fornemmelse siger mig, at dette fænomen måske vil kunne forstås bedre, hvis man ser det ud fra den teori af Max Tegmark, jeg har skrevet et indlæg om tidligere.

Sagen er jo, at den pågældende lovmæssighed bygger på statistiske data hentet fra observation af en fysisk virkelighed. Hvis Max Tegmark har ret i, at det fysiske univers er en matematisk struktur, så er Benfords lov måske på en eller anden måde et "ekko" af dette?

Mit argument er godt nok ikke særlig videnskabeligt, men det forekommer mig bare, at Benfords lov virker mindre mystisk hvis det fysiske univers i det hele taget er af matematisk natur.

update:
kommentarer på Newsvine

onsdag, maj 09, 2007

Det matematiske univers

En af de ting videnskaben ikke rigtig kan forklare er, hvorfor matematikken passer så godt på den fysiske virkelighed.

Det er forekommet mange gange, at en matematisk struktur udviklet af en eller flere matematikere viser sig at passe perfekt på et eller andet fysisk fænomen.

Almindeligvis opfattes dette sådan, at den matematiske struktur udgør en perfekt beskrivelse af det pågældende fysiske fænomen. Man går selvfølgelig ud fra, at den matematiske struktur er noget andet end det den beskriver, som jo er fysisk virkelighed og ikke bare en abstraktion.

Men nu har fysikeren Max Tegmark fremsat den teori, at det fysiske univers er en matematisk struktur! Altså at der er identitet mellem de to ting, vel at mærke når bestemte betingelser er opfyldt. Teorien lyder langt ude, men den kan jo faktisk forklare ovennævnte overensstemmelse.

En omtale af teorien kan læses på American Chronicle

Selve teorien: The Mathematical Universe (pdf)

torsdag, januar 19, 2006

MWI

Den såkaldte "Mange-Verden teori" bliver idag taget noget mere alvorligt. Egentlig er det ikke en selvstændig teori, men en af flere mulige fortolkninger af kvantemekanikken. På engelsk kaldes den iøvrigt også "Many World Interpretation" - forkortet MWI (denne betegnelse vil jeg bruge fremover).

Det er stadig den såkaldte "Københavner-fortolkning" der dominerer, blandt andet fordi MWI hidtil ikke har kunnet forklare bølgefunktionens kollaps tilfredsstillende.

Jeg har fundet en interessant artikel af en amerikaner ved navn Max Tegmark, hvor han opererer med et begreb han kalder decoherence - som muligvis kan løse problemet.

Artiklen hedder: "The Interpretation of Quantum Mechanics: Many Worlds or Many Words?"

Du kan downloade den som PDF-fil eller læse en kort omtale af den på hans hjemmeside.

Tegmark er forøvrigt fra Sverige, og hans hjemmeside indeholder også mere personlige ting, der kan være interessant og underholdende for en dansker.