onsdag, april 28, 2010

Mønstre (2)


Det kan åbenbart være noget forskelligt hvad folk ser af mønstre i et billede som det jeg viste i sidste post (Carina nebulaen).

Morten (se kommentarerne) kan ikke få øje på "Conan barbaren" så jeg har derfor lige redigeret lidt på billedet for at markere det. Figuren findes til højre - markeringen starter ved hans højre skulder og slutter ved hans venstre (man ser ham skråt forfra).

De to andre figurer jeg ser, har jeg også indrammet. Dødningehovedet til venstre, og en alien lige ved siden af.

mandag, april 19, 2010

Mønstre

(klik på billedet for at forstørre det)

Det er velkendt, at vi mennesker er tilbøjelige til at se mønstre, hvor der i virkeligheden ikke er noget. Mønstre, som vi subjektivt synes ligner noget bestemt.

Kig lige på dette fantastiske billede af Carina nebulaen!

Da det er et astronomisk billede af en nebula er det uden for enhver tvivl, at formerne er fuldstændig tilfældige - altså at der objektivt set ikke er nogen orden.

Jeg blev selv lidt overvældet over at kunne "genkende" en bestemt figur på billedet. Men inden jeg afslører det, vil jeg gerne spørge mine læsere, om de ser en eller flere figurer på billedet. Selv ser jeg 3 figurer, men det er især den ene af dem, som jeg synes er ret "mystisk" og usædvanlig. Det er dog ikke den figur, der først faldt mig ind.

Fortæl gerne i en kommentar, hvad du ser!

---
kilde:
http://www.shorpy.com/files/images/carina_nebula.jpg