Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo har på kreativ vis opfundet et nyt ord:
Mediestunt: meningstilkendegivelse som magthaverne ikke bryder sig om, og som kommer fra en muslim.
Eksempel: Maria Mawla der forsvarer sig mod en uhørt vilkårlig behandling fra magthavernes side.
Hvis det er en ikke-muslim det drejer sig om, kaldes det: ytringsfrihed.
Eksempel: Jyllands-Posten der håner og spotter muslimer.
Orwellsk nysprog?
---
kilde: DR Nyheder
Viser opslag med etiketten ytringsfrihed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ytringsfrihed. Vis alle opslag
mandag, juli 20, 2009
søndag, juli 19, 2009
DF-censur
Så har DF gjort det igen!
Styret Danmark og danske medier. Denne gang tilsyneladende uden om "regeringspartiet" Venstre:
V siger god for tørklæde i hjemmeværnet
Hjemmeværnet truer muslim med eksklusion
Artiklen er - tydeligvis efter politisk pres fra DF - blevet fjernet fra Hjemmeværnets side. Men du kan se den her:
Hjemmeværnet - Med tørklæde og cbrn-maske
Iøvrigt kan man vel stille spørgsmålet, om ikke det grønne tørklæde gør Maria Mawla bedre camoufleret?
lørdag, juli 18, 2009
11-årig kunstner!
Jeg er ikke specielt vild med "politisk kunst". Ihvertfald ikke hvis det politiske budskab er alt for firkantet og program-agtigt. Det var der en del af her i Danmark i min ungdom, husker jeg. Altså sådan noget som sange, der lyder som Karl Marx "Das Kapital" sat på versefødder!
Sådan noget kan jeg ikke rigtig se nogen idé i at lave. Dem der er enige i det politiske budskab bliver ikke klogere, og dem der ikke er enige bliver blot forarget.
For at det er rigtig kunst, så skal det vel bl.a. være mere subjektivt og personligt?
Det findes der rigtignok også eksempler på i dansk kultur. For eksempel forfattere som Hans Kirk, Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig. Allesammen stærkt venstreorienterede, men de skriver på en måde så selv konservative borgere kan få noget ud af at læse det.
Fordi det er kunst.
---
Jeg hører ikke til dem, der er vild med rap-musik, og har derfor ikke rigtig interesseret mig for at se nærmere på de tekster og rim, der bruges.
Jeg er heller ikke særlig vild med Morten Massershit, men jeg vil da gerne takke ham for at have henledt min opmærksomhed på en rap-tekst, som jeg faktisk finder ret interessant:
Politisk satire når det er bedst!
Hurra for ytringsfriheden ...
---
Denne rap-tekst er ovenikøbet lavet af en 11-årig!
Lover godt for Danmarks fremtid, at vi har sådanne unge talenter.
kilde: Faklen.dk
(Læs kilde-artiklen - mit indlæg ovenfor er en ironisk kommentar til den!)
---
update:
http://politiken.dk/kultur/article753436.ece
Sådan noget kan jeg ikke rigtig se nogen idé i at lave. Dem der er enige i det politiske budskab bliver ikke klogere, og dem der ikke er enige bliver blot forarget.
For at det er rigtig kunst, så skal det vel bl.a. være mere subjektivt og personligt?
Det findes der rigtignok også eksempler på i dansk kultur. For eksempel forfattere som Hans Kirk, Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig. Allesammen stærkt venstreorienterede, men de skriver på en måde så selv konservative borgere kan få noget ud af at læse det.
Fordi det er kunst.
---
Jeg hører ikke til dem, der er vild med rap-musik, og har derfor ikke rigtig interesseret mig for at se nærmere på de tekster og rim, der bruges.
Jeg er heller ikke særlig vild med Morten Massershit, men jeg vil da gerne takke ham for at have henledt min opmærksomhed på en rap-tekst, som jeg faktisk finder ret interessant:
Ey yo det er Salman med det der Gangsta Funk
er du gal mand, jeg sælger Gangsta skunk
til de blir helt plørt, blir helt skør
ka du ikke forstå, til de mister deres kulør,
Hør, jeg hader min kontaktperson
han forstår ikke at Salman er en stor kanon
jeg har en enkelt patron
for Messerschmidt for han snakker masser shit
han sku kom og sut min pik
Hr. Statsminister, Mr. Lars Løkke
Jeg vil gerne stjæle med dig, må jeg tykke?
Jeg hører at du får gratis vin,
gratis Look Light, gratis porno film
Jeg vil cruise hele dagen ligesom Bent Bentsen
og sælge coke ligesom Bent Bents søn
Jeg kender kriminelle, der aldrig scorer så stort
som Peter Brixtofte scored sit lort
Politisk satire når det er bedst!
Hurra for ytringsfriheden ...
---
Denne rap-tekst er ovenikøbet lavet af en 11-årig!
Lover godt for Danmarks fremtid, at vi har sådanne unge talenter.
kilde: Faklen.dk
(Læs kilde-artiklen - mit indlæg ovenfor er en ironisk kommentar til den!)
---
update:
http://politiken.dk/kultur/article753436.ece
fredag, juni 26, 2009
PET og asylsøgerne
Jeg er i øjeblikket ved at tygge mig igennem PET-kommissionens rapport.
Ud fra det jeg har fået læst indtil nu, kombineret med medieomtalen, forekommer det åbenbart at forholde sig sådan, at den danske offentlighed blev direkte vildledt til at tro, at man ikke blev registreret af PET alene på grund af lovlig politisk aktivitet. Hvem der har ansvaret, og om ansvaret "kun" er politisk og ikke juridisk, kan jeg ikke tage stilling til endnu. Men vildledt blev vi - også i en grad, så det sætter spørgsmålstegn ved det demokrati, der jo netop skulle være det man forsvarede. Ganske vist var man dengang i konflikt med Sovjetunionen, der jo mildt sagt var mindre demokratisk - men legitimerer det, at man selv undergraver (eller ihverfald omgår) det danske demokrati?
Problematikken er bestemt ikke uaktuel idag. Den kolde krig er heldigvis overstået, men idag har vi jo "krigen mod terror". Den vigtigste forskel mellem de to ting er, at mens den kolde krig var en klar trussel mod selve vores eksistens, så har islamistisk terror aldrig været det. Det der skete 11. september 2001 i USA var aldeles forfærdeligt, men det var ikke nogen trussel mod USA's eksistens.
At påstå, at international terrorisme er lige så farligt som atomoprustningen under den kolde krig er demagogi og vildledning. De fornuftige argumenter der i sin tid var for at registrere og overvåge folk, er netop ikke tilstede idag i samme omfang. Alligevel har man som bekendt givet PET udvidede beføjelser til dette - uden nogen nævneværdig kontrol.
Samtidig har der i de senere år været en tendens til, at afgrænsningen mellem de forskellige magtsfærer er blevet mere udflydende. For eksempel er det desværre blevet almindeligt, at fremstående politikere, der reelt repræsenterer den udøvende magt (regeringen) blander sig i domstolenes arbejde. Det er der flere eksempler på, som det fører for vidt at komme ind på her.
Nu er højtstående ledere inden for politiet så også begyndt at udtale sig politisk, og komme med "gode råd" til borgerne om, hvad det er klogt at engagere sig politisk i - og hvilke ting, man helst ikke skal blande sig i. Jeg tænker på vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen, der ifølge Politiken.dk har udtalt:
Hans arrogante udtalelse er vel at mærke møntet på alle borgere, der tillader sig at bruge deres demokratiske ret til at engagere sig i dette politiske spørgsmål - altså også f.eks. Svend Auken!
---
For at gøre en lang historie kort:
Hvis regeringen skulle komme med en højtidelig erklæring om, at ingen borgere vil blive registreret og overvåget, alene fordi man er lovligt engageret i dette politiske spørgsmål ...
... Vil man så kunne stole på en sådan erklæring?
Svaret er nej - man kan ikke vide, om regeringen samtidig giver PET tilladelse til, eller måske ligefrem pålæg om, at registrere samtlige danskere der er lovligt engageret i spørgsmålet - alene fordi de er det.
Sagt på en anden måde: Hvis du så meget som melder dig ind i Facebook-gruppen "kirkeasyl" så ender du måske i PET's registre!
Der er ikke nogen sikkerhed for, at PET kun registrerer og overvåger i forbindelse med noget, der har med terror at gøre. Tværtimod er organiseret kriminalitet i forvejen med i de såkaldte "terrorlove". Det drejer sig ikke om, at vi risikerer en glidning i retssikkerheden - den glidning er allerede sket. Den startede helt tilbage under den kolde krig.
Ud fra det jeg har fået læst indtil nu, kombineret med medieomtalen, forekommer det åbenbart at forholde sig sådan, at den danske offentlighed blev direkte vildledt til at tro, at man ikke blev registreret af PET alene på grund af lovlig politisk aktivitet. Hvem der har ansvaret, og om ansvaret "kun" er politisk og ikke juridisk, kan jeg ikke tage stilling til endnu. Men vildledt blev vi - også i en grad, så det sætter spørgsmålstegn ved det demokrati, der jo netop skulle være det man forsvarede. Ganske vist var man dengang i konflikt med Sovjetunionen, der jo mildt sagt var mindre demokratisk - men legitimerer det, at man selv undergraver (eller ihverfald omgår) det danske demokrati?
Problematikken er bestemt ikke uaktuel idag. Den kolde krig er heldigvis overstået, men idag har vi jo "krigen mod terror". Den vigtigste forskel mellem de to ting er, at mens den kolde krig var en klar trussel mod selve vores eksistens, så har islamistisk terror aldrig været det. Det der skete 11. september 2001 i USA var aldeles forfærdeligt, men det var ikke nogen trussel mod USA's eksistens.
At påstå, at international terrorisme er lige så farligt som atomoprustningen under den kolde krig er demagogi og vildledning. De fornuftige argumenter der i sin tid var for at registrere og overvåge folk, er netop ikke tilstede idag i samme omfang. Alligevel har man som bekendt givet PET udvidede beføjelser til dette - uden nogen nævneværdig kontrol.
Samtidig har der i de senere år været en tendens til, at afgrænsningen mellem de forskellige magtsfærer er blevet mere udflydende. For eksempel er det desværre blevet almindeligt, at fremstående politikere, der reelt repræsenterer den udøvende magt (regeringen) blander sig i domstolenes arbejde. Det er der flere eksempler på, som det fører for vidt at komme ind på her.
Nu er højtstående ledere inden for politiet så også begyndt at udtale sig politisk, og komme med "gode råd" til borgerne om, hvad det er klogt at engagere sig politisk i - og hvilke ting, man helst ikke skal blande sig i. Jeg tænker på vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen, der ifølge Politiken.dk har udtalt:
"Jeg synes faktisk, at de nu bør trække følehornene til sig og lade være med at bilde de afviste asylansøgere ind, at de har en fremtid i Danmark. De sælger en vare, som de ikke kan levere. Og dermed er de med til at optrappe situationen"
Hans arrogante udtalelse er vel at mærke møntet på alle borgere, der tillader sig at bruge deres demokratiske ret til at engagere sig i dette politiske spørgsmål - altså også f.eks. Svend Auken!
---
For at gøre en lang historie kort:
Hvis regeringen skulle komme med en højtidelig erklæring om, at ingen borgere vil blive registreret og overvåget, alene fordi man er lovligt engageret i dette politiske spørgsmål ...
... Vil man så kunne stole på en sådan erklæring?
Svaret er nej - man kan ikke vide, om regeringen samtidig giver PET tilladelse til, eller måske ligefrem pålæg om, at registrere samtlige danskere der er lovligt engageret i spørgsmålet - alene fordi de er det.
Sagt på en anden måde: Hvis du så meget som melder dig ind i Facebook-gruppen "kirkeasyl" så ender du måske i PET's registre!
Der er ikke nogen sikkerhed for, at PET kun registrerer og overvåger i forbindelse med noget, der har med terror at gøre. Tværtimod er organiseret kriminalitet i forvejen med i de såkaldte "terrorlove". Det drejer sig ikke om, at vi risikerer en glidning i retssikkerheden - den glidning er allerede sket. Den startede helt tilbage under den kolde krig.
fredag, februar 27, 2009
Undskyld og "undskyld"
Den tidligere katolske biskop Richard Williamson har sagt undskyld for sine udtalelser om Holocaust, men han har ifølge Politiken.dk gjort det på en måde, som den katolske kirke ikke er tilfreds med:
Problematikken minder stærkt om noget vi kender fra Muhammed-krisen. Ikke fordi jeg har lyst til at genoptage denne sag (det er der vist mange der ikke har!) og heller ikke fordi de to sager som sådan har noget med hinanden at gøre. Men sagde Flemming Rose ikke på et tidspunkt noget med, at han "beklagede hvis tegningerne havde stødt muslimer"? Det indebærer jo ikke at han beklager selve offentliggørelsen af tegningerne. Hvis man hører til dem der synes, at offentliggørelsen af tegningerne var en god ting, accepterer man måske denne "undskyldning". Men faktisk var der nogen, der ikke fik fat i nuancen, og fejlagtigt troede at Rose var kommet med en egentlig undskyldning. Der var vist endda imamer her i Danmark der hoppede på den, så vidt jeg husker?
Selve det, at nogen fejlagtigt opfatter det som en egentlig undskyldning, kan jo være noget Flemming Rose bevidst har kalkuleret med, og så kan man vel godt tillade sig at kalde det en form for manipulation, idet Rose jo ikke udtrykkeligt siger, at han ikke beklager selve offentliggørelsen.
Selv om de to sager som sagt er vidt forskellige - og uden forbindelse med hinanden - så synes jeg det er værd at være opmærksom på denne specielle måde at "undskylde" på. Man kunne jo formode, at der kommer flere lignende tilfælde fremover.
»Havde jeg på forhånd vidst noget om den skade og smerte, det ville bringe frem, særligt over for kirken, men også blandt overlevende og pårørende til ofre for uretfærdigheder under Det Tredje Rige, så ville jeg ikke være kommet med bemærkningerne«Forklaringen er altså, at han på den måde ikke tager afstand fra selve indholdet i sine udtalelser. Undskyldningen er udformet sådan, at han udmærket kan have nøjagtig den samme mening om Holocaust stadigvæk.
Problematikken minder stærkt om noget vi kender fra Muhammed-krisen. Ikke fordi jeg har lyst til at genoptage denne sag (det er der vist mange der ikke har!) og heller ikke fordi de to sager som sådan har noget med hinanden at gøre. Men sagde Flemming Rose ikke på et tidspunkt noget med, at han "beklagede hvis tegningerne havde stødt muslimer"? Det indebærer jo ikke at han beklager selve offentliggørelsen af tegningerne. Hvis man hører til dem der synes, at offentliggørelsen af tegningerne var en god ting, accepterer man måske denne "undskyldning". Men faktisk var der nogen, der ikke fik fat i nuancen, og fejlagtigt troede at Rose var kommet med en egentlig undskyldning. Der var vist endda imamer her i Danmark der hoppede på den, så vidt jeg husker?
Selve det, at nogen fejlagtigt opfatter det som en egentlig undskyldning, kan jo være noget Flemming Rose bevidst har kalkuleret med, og så kan man vel godt tillade sig at kalde det en form for manipulation, idet Rose jo ikke udtrykkeligt siger, at han ikke beklager selve offentliggørelsen.
Selv om de to sager som sagt er vidt forskellige - og uden forbindelse med hinanden - så synes jeg det er værd at være opmærksom på denne specielle måde at "undskylde" på. Man kunne jo formode, at der kommer flere lignende tilfælde fremover.
søndag, februar 01, 2009
Frank Grevil
Fra den amerikanske side "Information Clearing House" har jeg følgende sjove gendigtning af H.C. Andersen:
Once upon a time, in a land far away…no, not far away, but here, in this land, Denmark…there was a king, who was simply insane about new clothes, because he thought they would enhance the distinguished image he craved. Well, one day swindlers came to see the king—there is an unconfirmed report that they came from the American embassy. In any case, they came to persuade the king to buy a suit made out of whole cloth—a suit they said was a "magic suit."
Now, in truth, as they held up the supposed raiment, there was nothing there at all. But the swindlers were very clever. They told the king—or was it the prime minister?—that this was a magic suit and only a wise man would recognize this. To a fool the suit would be invisible.
Most important, they said the suit was distinctive for its so-called "weapons of mass destruction," and that if the king were a wise man he could readily see them in the fine fabric woven by clothier Bush Blair Rumsfeld Ltd.
And not only that: They said the king could have the suit for free. All he had to do was vouch strongly and publicly for the existence of these weapons. And, if he did this on a specific date chosen by the clothier, he could then become a best buddy of Bush and Blair.
Moreover, then Bush would come and spend the night in the Danish kingdom. And, best of all, then could the Danish king—or was it the prime minister?—be invited to travel across the sea to Crawford Castle in the kingdom of Texas to have his photo taken there with Bush, and with Danish and American flags waving briskly in the background.
There were just a few other things the king should know, said the swindlers. A small war would be involved, and the king would be required to bring his country into it. The king would also be required to endorse the pretext for war precisely on the day before it started. This was the script the king—or was it the prime minister?—needed to memorize and assert publicly on that fateful eve:
"Iraq has weapons of mass destruction. This is not something we just believe. We know."
The swindlers persuaded the vain king that "justifying" the war would be a "Schlammdunk," and that this wee war of aggression would be a "Kuchenwalk"—suggesting ease in conjuring up a casus belli, and in achieving a quick and easy victory. Best of all, his country was sure to be on the winning side and he would be invited to march in the very first row of the victory parade.
Now the king, not wanting to appear a fool, saw at once that the magic suit was fairly bristling with weapons of mass deception—sorry, I mean destruction. He enthusiastically joined the chorus of Sir Tony of Blair and other dodgy nobles who had been so ready to see the invisible. The king donned the suit and ordered a practice parade as a kind of rehearsal for the eventual victory parade.
The day for the rehearsal arrived, and the streets were lined with thousands and thousands of people. They had heard the story of the magic suit and wished to see it—and appear wise—like the king. And so they all were cheering like mad. That is, all but one fellow named Frank Grevil.
Now, it is understood that no one wants to appear completely out of step—and particularly not at a celebratory parade. And so Major Grevil strained his eyes and directed his considerable analytical skills toward the king in his "magic suit"…and was shocked.
Grevil shouted:
"Look at the king! The king is in the altogether, he's altogether as naked as the day that he was born.
"The king is in the altogether; it's altogether the very least the king has ever worn!
"Call the court physician; call an intermission. The king is wide open to ridicule and scorn!
"The king is in the altogether, and it's altogether too chilly a morn."
The disruption caused by this burst of honesty was most unwelcome. You see, everyone but Grevil—whether nobles like Sir Tony of Blair or commoners—had their own reasons for going along with the king and pretending to see the WMD. And so they did.
And thus began this nasty little war against people of darker hue who happened to swim on a sea of oil. But, alas, no victory parade is now envisaged. Bush Blair Rumsfeld Ltd, has declared bankruptcy and is no longer weaving garments out of whole cloth for governments to use.
Worse by far: hundreds of thousands died. And there were very, very few who lived "happily ever after."
The Supreme Irony
One who did live through all this—and happily, it would seem—was the prime minister—oops, I mean the king. I mean the one who thought it politically wise to claim, despite the lack of real evidence, that he knew that weapons of mass destruction were in Iraq. I mean the one who thus shares moral responsibility for the carnage that ensued.
You will find this hard to believe, but the king sits on the throne still to this day. [Anders Fogh Rasmussen was Denmark's prime minister at the time of the Iraq invasion, and still is.] The great majority of his subjects are either unaware of his duplicity, or prefer to ignore or deny it. What comes off the printing presses makes little mention of it.
What about Frank Grevil, the one who called attention to the king's nakedness? His reward? Four months in prison.
Men læs hele artiklen. Den handler om den pris, Frank Grevil lige har fået.
Once upon a time, in a land far away…no, not far away, but here, in this land, Denmark…there was a king, who was simply insane about new clothes, because he thought they would enhance the distinguished image he craved. Well, one day swindlers came to see the king—there is an unconfirmed report that they came from the American embassy. In any case, they came to persuade the king to buy a suit made out of whole cloth—a suit they said was a "magic suit."
Now, in truth, as they held up the supposed raiment, there was nothing there at all. But the swindlers were very clever. They told the king—or was it the prime minister?—that this was a magic suit and only a wise man would recognize this. To a fool the suit would be invisible.
Most important, they said the suit was distinctive for its so-called "weapons of mass destruction," and that if the king were a wise man he could readily see them in the fine fabric woven by clothier Bush Blair Rumsfeld Ltd.
And not only that: They said the king could have the suit for free. All he had to do was vouch strongly and publicly for the existence of these weapons. And, if he did this on a specific date chosen by the clothier, he could then become a best buddy of Bush and Blair.
Moreover, then Bush would come and spend the night in the Danish kingdom. And, best of all, then could the Danish king—or was it the prime minister?—be invited to travel across the sea to Crawford Castle in the kingdom of Texas to have his photo taken there with Bush, and with Danish and American flags waving briskly in the background.
There were just a few other things the king should know, said the swindlers. A small war would be involved, and the king would be required to bring his country into it. The king would also be required to endorse the pretext for war precisely on the day before it started. This was the script the king—or was it the prime minister?—needed to memorize and assert publicly on that fateful eve:
"Iraq has weapons of mass destruction. This is not something we just believe. We know."
The swindlers persuaded the vain king that "justifying" the war would be a "Schlammdunk," and that this wee war of aggression would be a "Kuchenwalk"—suggesting ease in conjuring up a casus belli, and in achieving a quick and easy victory. Best of all, his country was sure to be on the winning side and he would be invited to march in the very first row of the victory parade.
Now the king, not wanting to appear a fool, saw at once that the magic suit was fairly bristling with weapons of mass deception—sorry, I mean destruction. He enthusiastically joined the chorus of Sir Tony of Blair and other dodgy nobles who had been so ready to see the invisible. The king donned the suit and ordered a practice parade as a kind of rehearsal for the eventual victory parade.
The day for the rehearsal arrived, and the streets were lined with thousands and thousands of people. They had heard the story of the magic suit and wished to see it—and appear wise—like the king. And so they all were cheering like mad. That is, all but one fellow named Frank Grevil.
Now, it is understood that no one wants to appear completely out of step—and particularly not at a celebratory parade. And so Major Grevil strained his eyes and directed his considerable analytical skills toward the king in his "magic suit"…and was shocked.
Grevil shouted:
"Look at the king! The king is in the altogether, he's altogether as naked as the day that he was born.
"The king is in the altogether; it's altogether the very least the king has ever worn!
"Call the court physician; call an intermission. The king is wide open to ridicule and scorn!
"The king is in the altogether, and it's altogether too chilly a morn."
The disruption caused by this burst of honesty was most unwelcome. You see, everyone but Grevil—whether nobles like Sir Tony of Blair or commoners—had their own reasons for going along with the king and pretending to see the WMD. And so they did.
And thus began this nasty little war against people of darker hue who happened to swim on a sea of oil. But, alas, no victory parade is now envisaged. Bush Blair Rumsfeld Ltd, has declared bankruptcy and is no longer weaving garments out of whole cloth for governments to use.
Worse by far: hundreds of thousands died. And there were very, very few who lived "happily ever after."
The Supreme Irony
One who did live through all this—and happily, it would seem—was the prime minister—oops, I mean the king. I mean the one who thought it politically wise to claim, despite the lack of real evidence, that he knew that weapons of mass destruction were in Iraq. I mean the one who thus shares moral responsibility for the carnage that ensued.
You will find this hard to believe, but the king sits on the throne still to this day. [Anders Fogh Rasmussen was Denmark's prime minister at the time of the Iraq invasion, and still is.] The great majority of his subjects are either unaware of his duplicity, or prefer to ignore or deny it. What comes off the printing presses makes little mention of it.
What about Frank Grevil, the one who called attention to the king's nakedness? His reward? Four months in prison.
Men læs hele artiklen. Den handler om den pris, Frank Grevil lige har fået.
torsdag, november 06, 2008
Islamofobien i Danmark
TV 2 Nyhederne skriver idag, at Naser Khader beskylder integrationsdebattøren Bashy Quraishy for at være "landsforræder af værste skuffe" på grund af en video han har på Youtube.
Det er vildt overdrevet og fordrejet fra Naser Khaders side!
Jeg har set videoen, og synes at langt det meste af det, Quraishy siger her, faktisk er rigtigt. Man kan kritisere nogle enkelte punkter, men manden har ret i, at de islamofobiske holdninger i DF desværre har præget Danmark i uhyggelig grad. En seriøs debat om disse racistiske holdninger er påkrævet her i landet. Men desværre tør de fleste andre politikere ikke at tage tyren ved hornene, ligesom medierne også nærmest går uden om det.
Da TV 2 Nyhederne har valgt ikke engang at bringe et link til videoen, bringer jeg den her:
Det er vildt overdrevet og fordrejet fra Naser Khaders side!
Jeg har set videoen, og synes at langt det meste af det, Quraishy siger her, faktisk er rigtigt. Man kan kritisere nogle enkelte punkter, men manden har ret i, at de islamofobiske holdninger i DF desværre har præget Danmark i uhyggelig grad. En seriøs debat om disse racistiske holdninger er påkrævet her i landet. Men desværre tør de fleste andre politikere ikke at tage tyren ved hornene, ligesom medierne også nærmest går uden om det.
Da TV 2 Nyhederne har valgt ikke engang at bringe et link til videoen, bringer jeg den her:
fredag, april 11, 2008
antiFitna
Hvad får man, hvis man staver "Fitna" bagfra?
Politiken.dk omtaler idag en saudi-araber ved navn Al-Saeed, der har lavet en film, der fremstiller kristendommen på en lignende fordrejet måde som "Fitna". Eller det påstår ophavsmanden ihvertfald selv. Jeg har ikke set "Fitna" men ved, at den bl.a. bygger på løsrevne citater fra Koranen, taget ud af sammenhæng.
Al-Saeed's motiv til at lave filmen er at vise, at man kan misbruge nærmest alle religiøse skrifter på denne måde, og det mener jeg han har ret i. Hans ærinde er ikke at lægge kristendommen for had, så på den måde adskiller hans film sig fra "Fitna". Det er også nøjagtig derfor, at jeg viser hans film her. Som kristen føler jeg mig ikke det fjerneste stødt af den, fordi jeg udmærket er klar over, at Gamle Testamentes indhold ikke uden videre kan identificeres med kristendommen. Det samme mener da vistnok de fleste andre kristne?
Pointen er så: hvordan opfattes det af en person, der ikke i forvejen har en forståelse for, hvad kristendom er?
Muligvis på en måde, som man slet ikke kan genkende som kristen?
Til trods for, at filmens bibel-citater faktisk er korrekte.
Schism (The Bible Version of Fitna) - video powered by Metacafe
Politiken.dk omtaler idag en saudi-araber ved navn Al-Saeed, der har lavet en film, der fremstiller kristendommen på en lignende fordrejet måde som "Fitna". Eller det påstår ophavsmanden ihvertfald selv. Jeg har ikke set "Fitna" men ved, at den bl.a. bygger på løsrevne citater fra Koranen, taget ud af sammenhæng.
Al-Saeed's motiv til at lave filmen er at vise, at man kan misbruge nærmest alle religiøse skrifter på denne måde, og det mener jeg han har ret i. Hans ærinde er ikke at lægge kristendommen for had, så på den måde adskiller hans film sig fra "Fitna". Det er også nøjagtig derfor, at jeg viser hans film her. Som kristen føler jeg mig ikke det fjerneste stødt af den, fordi jeg udmærket er klar over, at Gamle Testamentes indhold ikke uden videre kan identificeres med kristendommen. Det samme mener da vistnok de fleste andre kristne?
Pointen er så: hvordan opfattes det af en person, der ikke i forvejen har en forståelse for, hvad kristendom er?
Muligvis på en måde, som man slet ikke kan genkende som kristen?
Til trods for, at filmens bibel-citater faktisk er korrekte.
Schism (The Bible Version of Fitna) - video powered by Metacafe
fredag, marts 28, 2008
Rigtigt, Anders!
Faktisk er jeg fuldstændig enig med statsminister Anders Fogh Rasmussen i hans fordømmelse af Geert Wilders' had-propaganda-film "Fitna".
Især vil jeg give ham 100 pct. ret i den bemærkning, som han ifølge TV 2 Nyhederne er kommet med:
Man kunne så tilføje, at den også blokerer for en ordentlig integration af alle de muslimer, der ikke er yderligtgående islamister, dvs. det store flertal.
Det er det, gamle Danmark har brug for i dag.
Heldigvis er det kun Dansk Folkeapati der ikke kan se det. Bortset fra forvirrede meldinger fra det Konverse Folkepatologi - men de er jo ret usynlige, som Poul Schlüter så rigtigt har gjort opmærksom på.
Især vil jeg give ham 100 pct. ret i den bemærkning, som han ifølge TV 2 Nyhederne er kommet med:
"Jeg synes, at den blokerer for en nødvendig debat om yderligtgående islamisters brug af terror..."
Man kunne så tilføje, at den også blokerer for en ordentlig integration af alle de muslimer, der ikke er yderligtgående islamister, dvs. det store flertal.
Det er det, gamle Danmark har brug for i dag.
Heldigvis er det kun Dansk Folkeapati der ikke kan se det. Bortset fra forvirrede meldinger fra det Konverse Folkepatologi - men de er jo ret usynlige, som Poul Schlüter så rigtigt har gjort opmærksom på.
Pia Wilders
Pia Kjærsgaard mener ifølge Politiken.dk at regeringen svigter kampen for ytringsfriheden, når Anders Fogh Rasmussen tager afstand fra højre-ekstremisten Geert Wilders.
Kære Pia: det er fanatikerens holdninger statsministeren tager afstand fra, ikke hans ret til at give udtryk for dem - altså hans ytringsfrihed.
At man kan synes, det er problematisk med en dansk regering, der er i lommerne på et af Europas mest højre-ekstremistiske partier, er så noget helt andet.
Om det så er særlig klogt af DF at knytte sig til højre-ekstremistiske kræfter syd for den danske grænse, kan man have sine tvivl om?
Kære Pia: det er fanatikerens holdninger statsministeren tager afstand fra, ikke hans ret til at give udtryk for dem - altså hans ytringsfrihed.
At man kan synes, det er problematisk med en dansk regering, der er i lommerne på et af Europas mest højre-ekstremistiske partier, er så noget helt andet.
Om det så er særlig klogt af DF at knytte sig til højre-ekstremistiske kræfter syd for den danske grænse, kan man have sine tvivl om?
Papiravis eller internet?
Geert Wilders film "Fitna" er som bekendt fra begyndelsen af lagt på en hjemmeside på internettet.
Derimod blev Muhammed-tegningerne i sin tid først offentliggjort i en trykt avis (Jyllands Posten).
Det gør vel egentlig en forskel med hensyn til, hvordan andre medier forholder sig til det, inclusiv bloggere som mig selv?
Andre medier kan mene, at det er nødvendigt (af journalistiske grunde) at gengive en eller flere af Muhammed-tegningerne som dokumentation for, hvad sagen drejer sig om. Det hænger sammen med, at masser af mennesker ellers ikke har nem adgang til at se tegningerne. For evt. at se dem skulle man gå på biblioteket og udbede sig Jyllands Posten for den dag (evt. udklip).
Derimod kan man vel godt tillade sig at sige, at der idag er almindelig adgang til internettet i verden som helhed. Enhver kan lynhurtigt finde et link til den berygtede film "Fitna" og se den, hvis man har lyst.
Det betyder efter min mening, at man ikke kan sige det skulle være en "undertrykkelse af ytringsfriheden" eller udtryk for selvcensur, når andre medier ikke viser billeder fra filmen, eller når jeg her i denne artikel undlader at bringe et link til filmen. Eftersom du læser denne artikel lige nu, så kan du på et par sekunder finde filmen alligevel!
Jeg bryder mig ikke selv om filmen, og synes det med rimelighed kan opfattes som udtryk for min egen holdning, at jeg bevidst undlader at bringe et link til den.
Eller sagt med andre ord: selv om den nemme linkning til andre sider på internet er noget af det smarte ved blogning, så kan man netop godt tillade sig (demonstrativt) at tilkendegive sin egen negative holdning til andet indhold på internettet ved ikke at bringe et link - på grund af samme teknik.
Derimod blev Muhammed-tegningerne i sin tid først offentliggjort i en trykt avis (Jyllands Posten).
Det gør vel egentlig en forskel med hensyn til, hvordan andre medier forholder sig til det, inclusiv bloggere som mig selv?
Andre medier kan mene, at det er nødvendigt (af journalistiske grunde) at gengive en eller flere af Muhammed-tegningerne som dokumentation for, hvad sagen drejer sig om. Det hænger sammen med, at masser af mennesker ellers ikke har nem adgang til at se tegningerne. For evt. at se dem skulle man gå på biblioteket og udbede sig Jyllands Posten for den dag (evt. udklip).
Derimod kan man vel godt tillade sig at sige, at der idag er almindelig adgang til internettet i verden som helhed. Enhver kan lynhurtigt finde et link til den berygtede film "Fitna" og se den, hvis man har lyst.
Det betyder efter min mening, at man ikke kan sige det skulle være en "undertrykkelse af ytringsfriheden" eller udtryk for selvcensur, når andre medier ikke viser billeder fra filmen, eller når jeg her i denne artikel undlader at bringe et link til filmen. Eftersom du læser denne artikel lige nu, så kan du på et par sekunder finde filmen alligevel!
Jeg bryder mig ikke selv om filmen, og synes det med rimelighed kan opfattes som udtryk for min egen holdning, at jeg bevidst undlader at bringe et link til den.
Eller sagt med andre ord: selv om den nemme linkning til andre sider på internet er noget af det smarte ved blogning, så kan man netop godt tillade sig (demonstrativt) at tilkendegive sin egen negative holdning til andet indhold på internettet ved ikke at bringe et link - på grund af samme teknik.
søndag, marts 16, 2008
Perverst demokrati
Dansk Folkepartis Søren Espersen har ved utallige lejligheder givet udtryk for, at han synes man skal have blind tillid til forskellige magthavere. Det gælder f.eks. i forhold til USA, hvor han nærmest altid mener, der ikke er nogen grund til at undersøge nogetsomhelst, f.eks. omkring CIA-flyvningerne. Forløbet omkring danmarkshistoriens tåbeligste beslutning, nemlig deltagelsen i Irak-krigen, synes han heller ikke den danske befolkning har krav på at vide noget om. Og her sidst er det en undersøgelse af PET omkring terror-anholdelserne, der efter hans mening ikke er nødvendig. Man skal jo ikke sådan mistænkeliggøre folk, vel?
Folk?
Ansvarlige magthavere og myndighedspersoner er aldeles ikke "folk".
Folket er dem der i det danske demokrati vælger politikerne til folketinget med nogle års mellemrum, og dermed indirekte regeringen. Det gør man, for at befolkningen kan have kontrol med den lovgivende og den udøvende magt. Denne demokratiske kontrol med staten understøttes så af andre vigtige ting, først og fremmest ytringsfriheden. Det vigtigste formål med denne ytringsfrihed er demokratisk kontrol med staten, og ikke retten til f.eks. at håne og spotte et religiøst mindretal. At påstå, at retten til at krænke andre borgere skulle være det centrale i ytringsfriheden, vil jeg kalde en pervers demokratiopfattelse.
Denne perverse demokratiopfattelse er klart mest udbredt blandt stærkt højreorienterede, blandt andet det parti som statsministeren hele tiden har baseret sin magt på: Dansk Folkeparti.
En af forudsætningerne for, at demokratiet kan fungere ordentligt er, at folk har adgang til de nødvendige informationer om, hvad der foregår. Som det danske system er idag, er det imidlertid sådan, at et snævert flertal i folketinget reelt kan forhindre dette.
Det vil jeg ikke kalde demokrati, men: uoplyst flertalsdiktatur!
Det er det, den nuværende regering står for, intet mindre.
Når man har travlt med at få lavet en såkaldt "demokrati-kanon" så er det netop for at bortlede opmærksomheden fra dette forhold.
At især Dansk Folkeparti har denne perverse opfattelse af demokrati, bekræftes iøvrigt af det forslag de lige er kommet med: at kommunalt ansatte skal skrive under på, at de går ind for demokrati! (se blandt andet DR Nyheder).
Det er altså kun de mest magtfulde, man ikke skal mistænkeliggøre og kontrollere. Derimod skal man kontrollere almindelige kommunalt ansattes sindelag!
Det danske demokrati er tydeligvis ikke først og fremmest truet af muslimer, men af dem der sidder på den udøvende magt for øjeblikket.
Folk?
Ansvarlige magthavere og myndighedspersoner er aldeles ikke "folk".
Folket er dem der i det danske demokrati vælger politikerne til folketinget med nogle års mellemrum, og dermed indirekte regeringen. Det gør man, for at befolkningen kan have kontrol med den lovgivende og den udøvende magt. Denne demokratiske kontrol med staten understøttes så af andre vigtige ting, først og fremmest ytringsfriheden. Det vigtigste formål med denne ytringsfrihed er demokratisk kontrol med staten, og ikke retten til f.eks. at håne og spotte et religiøst mindretal. At påstå, at retten til at krænke andre borgere skulle være det centrale i ytringsfriheden, vil jeg kalde en pervers demokratiopfattelse.
Denne perverse demokratiopfattelse er klart mest udbredt blandt stærkt højreorienterede, blandt andet det parti som statsministeren hele tiden har baseret sin magt på: Dansk Folkeparti.
En af forudsætningerne for, at demokratiet kan fungere ordentligt er, at folk har adgang til de nødvendige informationer om, hvad der foregår. Som det danske system er idag, er det imidlertid sådan, at et snævert flertal i folketinget reelt kan forhindre dette.
Det vil jeg ikke kalde demokrati, men: uoplyst flertalsdiktatur!
Det er det, den nuværende regering står for, intet mindre.
Når man har travlt med at få lavet en såkaldt "demokrati-kanon" så er det netop for at bortlede opmærksomheden fra dette forhold.
At især Dansk Folkeparti har denne perverse opfattelse af demokrati, bekræftes iøvrigt af det forslag de lige er kommet med: at kommunalt ansatte skal skrive under på, at de går ind for demokrati! (se blandt andet DR Nyheder).
Det er altså kun de mest magtfulde, man ikke skal mistænkeliggøre og kontrollere. Derimod skal man kontrollere almindelige kommunalt ansattes sindelag!
Det danske demokrati er tydeligvis ikke først og fremmest truet af muslimer, men af dem der sidder på den udøvende magt for øjeblikket.
lørdag, marts 15, 2008
Radbøjning af demokratiet?
Det var så den demonstration!
Noget med 20-30 mennesker deltog i SIAD's demonstration her i Ålborg. Det er jo ikke så mange, det gør noget. Men det passer i og for sig godt nok på navnet: "Så I Alle Dem" = SIAD.
Det er da også fint, at de bliver kørt hjem af politiet. Når de nu ikke er flere...
Jeg er absolut ikke enig med deres holdninger, heller ikke selv om nogen påstår, at så må man altså være imod ytringsfriheden.
Det er der kun nogle få yderliggående ekstremister, der er. Og sådan har det altid været. Statsministerens opdeling af den danske befolkning i den forbindelse, er noget demagogisk vrøvl.
Det er slagordet om, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes også. Ihvertfald hvis man med "gradbøjning" mener en hvilken som helst begrænsning af ytringsfriheden. Den har aldrig været total, og skal heller ikke være det, fordi det kan være i konflikt med andre demokratiske værdier.
Men måske man godt kan sige, at ytringsfriheden ikke skal radbøjes?
Radbøjes? Det er der sgu da ikke noget der hedder på dansk!
Det er der da, hvis vi selv siger der er. Ordet er egentlig meget godt, idet det associerer til "rygrad" eller "radbrækning" eller lignende ord.
Så måske vi alle kan blive enige om, at ytringsfriheden under ingen omstændigheder må radbøjes?
At ideen til dette nye danske ord kommer fra en af deltagerne til SIAD's demonstration, kommer vel ikke sagen ved. Så stejl skal man heller ikke være (se billedet for dokumentation).
update 1:
Som Ole Wolf gør opmærksom på i en kommentar her, så går SIAD rent faktisk ind for censur! I billedets baggrund ses et skilt med teksten "censur tak!"
update 2:
Jeg har nogle kommentarer på:
http://holocaust-info.dk/weblog/?id=1399
onsdag, marts 05, 2008
Proportionerne
Jeg er absolut ikke enig med Villy Søvndal i hans nye (?) holdning til Muhammed-tegningerne.
Jeg synes ikke det er nogen god ide at pisse på folk på den måde, især ikke når det er et mindretal her i Danmark, der i første omgang er målet for strålen.
Men at reagere på tegningerne med vold, og trusler om vold, er ikke desto mindre betydeligt værre. Ingen fornærmelser kan efter min mening retfærdiggøre det - uanset hvor grove de er.
En ytring er en ytring, og vold er vold.
Samtidig vil jeg mene, at et vigtigt aspekt ved demokrati er, at det gør det muligt at løse konflikter uden brug af vold, eller trusler om vold.
I den forbindelse er ytringsfriheden naturligvis af afgørende betydning.
Derfor har jeg også altid holdt på, at Jyllands Posten er i sin gode ret til at trykke tegningerne (selv hvis de havde tabt retssagen - der er som bekendt ikke noget der hedder forhåndscensur her i Danmark).
Denne skelnen mener jeg ikke, man som dansker skulle have særlig svært ved at præstere. Altså at skelne mellem om man selv mener, at tegningerne er noget åndssvagt lort at hælde i hovedet på muslimerne, og så avisens grundlovssikrede ret til at opføre sig som en umoden knægt i pubertetsalderen.
Men nu er vi jo også som danskere mere fortrolige med et demokratisk system, der blandt andet bygger på denne skelnen.
Derimod viser reaktionerne fra nogle få muslimer her i landet, og fra tusinder af muslimer i andre lande, at man simpelthen ikke forstår denne skelnen mellem ytringens indhold og retten til at ytre den. Man forstår ganske enkelt ikke hvad demokrati overhovedet er, i store dele af den islamiske verden.
Det har den islamiske verden et virkelig alvorligt problem med.
Især i Saudi-Arabien, USA's nærmeste arabiske allierede i Mellemøsten.
Når man ser på proportionerne i sagen, så er det ikke Jyllands Posten der er i centrum, men den islamiske verdens mangel på demokrati og ytringsfrihed.
Desværre har tegningerne netop betydet et tilbageslag for demokratiske kræfter i denne del af verden, hvilket er en grund mere til at finde dem tåbelige.
Jeg synes ikke det er nogen god ide at pisse på folk på den måde, især ikke når det er et mindretal her i Danmark, der i første omgang er målet for strålen.
Men at reagere på tegningerne med vold, og trusler om vold, er ikke desto mindre betydeligt værre. Ingen fornærmelser kan efter min mening retfærdiggøre det - uanset hvor grove de er.
En ytring er en ytring, og vold er vold.
Samtidig vil jeg mene, at et vigtigt aspekt ved demokrati er, at det gør det muligt at løse konflikter uden brug af vold, eller trusler om vold.
I den forbindelse er ytringsfriheden naturligvis af afgørende betydning.
Derfor har jeg også altid holdt på, at Jyllands Posten er i sin gode ret til at trykke tegningerne (selv hvis de havde tabt retssagen - der er som bekendt ikke noget der hedder forhåndscensur her i Danmark).
Denne skelnen mener jeg ikke, man som dansker skulle have særlig svært ved at præstere. Altså at skelne mellem om man selv mener, at tegningerne er noget åndssvagt lort at hælde i hovedet på muslimerne, og så avisens grundlovssikrede ret til at opføre sig som en umoden knægt i pubertetsalderen.
Men nu er vi jo også som danskere mere fortrolige med et demokratisk system, der blandt andet bygger på denne skelnen.
Derimod viser reaktionerne fra nogle få muslimer her i landet, og fra tusinder af muslimer i andre lande, at man simpelthen ikke forstår denne skelnen mellem ytringens indhold og retten til at ytre den. Man forstår ganske enkelt ikke hvad demokrati overhovedet er, i store dele af den islamiske verden.
Det har den islamiske verden et virkelig alvorligt problem med.
Især i Saudi-Arabien, USA's nærmeste arabiske allierede i Mellemøsten.
Når man ser på proportionerne i sagen, så er det ikke Jyllands Posten der er i centrum, men den islamiske verdens mangel på demokrati og ytringsfrihed.
Desværre har tegningerne netop betydet et tilbageslag for demokratiske kræfter i denne del af verden, hvilket er en grund mere til at finde dem tåbelige.
fredag, februar 29, 2008
Tætte relationer
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i mange år haft et specielt tæt forhold til USA's præsident George W. Bush.
Om dette personlige forhold udtaler statsministeren til medierne, at betydningen af den slags tætte relationer ikke kan undervurderes.
Det har han nok ret i.
Var hans egen beslutning om at manipulere den danske befolkning med i den folkeretsstridige krig i Irak muligvis påvirket af hans tætte relation med denne præsident?
Det drejer sig om en amerikansk præsident, der bevidst vildledte den amerikanske befolkning og kørte om hjørner med det amerikanske demokrati, i forbindelse med beslutningen om at angribe Irak.
Blev den danske statsminister "inspireret" af denne skiderik i det Hvide Hus?
Endnu en god grund til en uvildig undersøgelse. Også selv om en sådan undersøgelse vil være skadelig i forhold til visse hemmelige aftaler med amerikanerne - aftaler der reelt suspenderer det danske demokrati og holder danskerne i uvidenhed om, hvad der foregår.
Som det er nu, så er der desværre et snævert flertal i folketinget, der kan modsætte sig en reel undersøgelse af dette.
Det betyder, at hvis en medarbejder i den danske statsadministration (incl. PET) er vidende om at der er foregået noget, som offentligheden har et berettiget krav på at få information om, så har vedkommende lov til at lække oplysningerne til medierne.
Om dette personlige forhold udtaler statsministeren til medierne, at betydningen af den slags tætte relationer ikke kan undervurderes.
Det har han nok ret i.
Var hans egen beslutning om at manipulere den danske befolkning med i den folkeretsstridige krig i Irak muligvis påvirket af hans tætte relation med denne præsident?
Det drejer sig om en amerikansk præsident, der bevidst vildledte den amerikanske befolkning og kørte om hjørner med det amerikanske demokrati, i forbindelse med beslutningen om at angribe Irak.
Blev den danske statsminister "inspireret" af denne skiderik i det Hvide Hus?
Endnu en god grund til en uvildig undersøgelse. Også selv om en sådan undersøgelse vil være skadelig i forhold til visse hemmelige aftaler med amerikanerne - aftaler der reelt suspenderer det danske demokrati og holder danskerne i uvidenhed om, hvad der foregår.
Som det er nu, så er der desværre et snævert flertal i folketinget, der kan modsætte sig en reel undersøgelse af dette.
Det betyder, at hvis en medarbejder i den danske statsadministration (incl. PET) er vidende om at der er foregået noget, som offentligheden har et berettiget krav på at få information om, så har vedkommende lov til at lække oplysningerne til medierne.
fredag, november 02, 2007
Medierne i Danmark
Så vidt jeg har forstået det, så viser opinionsmålingerne, at et flertal af danskerne idag anser Irak-krigen for at være en fejltagelse.
Det er selvfølgelig et fremskridt - bedre sent end aldrig!
Men hvorfor er det først gået op for danskerne her på det sidste? Har der slet ikke været tegn på det tidligere?
Jo der har, og det har i lang tid været kommenteret af udenlandske kilder, bl.a. irakiske bloggere.
Forklaringen er, at Irak-krigen ikke har været dækket bare nogenlunde hæderligt af de danske medier, heller ikke de såkaldte public-service kanaler. TV2 har nærmest ageret ren mikrofonholder for statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Ganske vist har vi en fri presse, men den aktuelle mediesituation er, at de aviser der har været bare lidt kritiske omkring Irak-krigen, har haft svært ved at få budskabet ud, på grund af små oplag - og måske også fordi man ikke har så mange medieklovne, der kan optræde som "eksperter" i andre medier (Qvortrup?)
Når der så endelig er en avis, der skriver en vægtig artikel om det, så sker der jo ofte det, at artiklen er gået i glemmebogen flere år efter. Det er for besværligt for de fleste, at gå på folkebiblioteket og kigge på avisudklip fra arkivet, bare fordi der er folketingsvalg.
Derfor synes jeg bestemt, at det er rigtig smart, at en avis som Information kan sætte en artikel op på deres hjemmeside, fordi de vurderer den til helt klart at have fornyet aktualitet:
Jørgen Steen Nielsen: Frihedskrigen
Den er fra 28. marts 2003 - men det er i og for sig netop det der er pointen. Det viser jo, at der altså var nogen der kunne analysere tingene nogenlunde korrekt allerede dengang!
Jeg kan ikke forestille mig, at Information skulle få færre abonnenter, fordi de stiller en "gammel" artikel gratis til rådighed på den måde - tværtimod. De kan jo nok ikke så godt sætte den på forsiden af dagens papirudgave, som om det var en nyhed!
Det er selvfølgelig et fremskridt - bedre sent end aldrig!
Men hvorfor er det først gået op for danskerne her på det sidste? Har der slet ikke været tegn på det tidligere?
Jo der har, og det har i lang tid været kommenteret af udenlandske kilder, bl.a. irakiske bloggere.
Forklaringen er, at Irak-krigen ikke har været dækket bare nogenlunde hæderligt af de danske medier, heller ikke de såkaldte public-service kanaler. TV2 har nærmest ageret ren mikrofonholder for statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Ganske vist har vi en fri presse, men den aktuelle mediesituation er, at de aviser der har været bare lidt kritiske omkring Irak-krigen, har haft svært ved at få budskabet ud, på grund af små oplag - og måske også fordi man ikke har så mange medieklovne, der kan optræde som "eksperter" i andre medier (Qvortrup?)
Når der så endelig er en avis, der skriver en vægtig artikel om det, så sker der jo ofte det, at artiklen er gået i glemmebogen flere år efter. Det er for besværligt for de fleste, at gå på folkebiblioteket og kigge på avisudklip fra arkivet, bare fordi der er folketingsvalg.
Derfor synes jeg bestemt, at det er rigtig smart, at en avis som Information kan sætte en artikel op på deres hjemmeside, fordi de vurderer den til helt klart at have fornyet aktualitet:
Jørgen Steen Nielsen: Frihedskrigen
Den er fra 28. marts 2003 - men det er i og for sig netop det der er pointen. Det viser jo, at der altså var nogen der kunne analysere tingene nogenlunde korrekt allerede dengang!
Jeg kan ikke forestille mig, at Information skulle få færre abonnenter, fordi de stiller en "gammel" artikel gratis til rådighed på den måde - tværtimod. De kan jo nok ikke så godt sætte den på forsiden af dagens papirudgave, som om det var en nyhed!
torsdag, oktober 18, 2007
Fri information!
Ifølge Politiken.dk mener professor i offentlig forvaltning ved Århus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen ikke, der er foregået noget ulovligt eller unormalt i forbindelse med den nuværende regerings tidligere behandling af miljøsager.
Hvis professoren har ret i det, så synes jeg bestemt der er noget der trænger til at blive lavet om i lovgivningen. Konsekvensen er jo, at befolkningen ikke aner hvor tåbelig og uansvarlig regeringens miljøpolitik er, fordi man ikke har adgang til videnskabelig data, der rent faktisk findes.
Sådan set behøver det ikke at blive gjort til et spørgsmål om den enkelte videnskabsmands eller embedsmands ytringsfrihed i forhold til offentligheden. Hvad med at vedtage en lov, der siger at alt materiale der vedrører f.eks. klimaforandringer, skal lægges ud på internettet, så enhver borger kan se på det?
Det er jo ikke i modstrid med, at regeringen kan fastholde den politik man nu har. Det betyder kun, at man kan få sværere ved at forsvare den i en demokratisk og åben debat.
Det ville efter min mening være en forbedring af demokratiet, selv om jeg i den forbindelse også mener, at man skal tage hensyn til alle de borgere, der ikke bruger internettet. Derfor skal det stadigvæk være folkevalgte politikere, der træffer de politiske beslutninger - og har ansvaret for dem.
Så kan vælgerne jo straffe en regering, der i så mange år har ført en direkte uansvarlig miljøpolitik.
Hvis professoren har ret i det, så synes jeg bestemt der er noget der trænger til at blive lavet om i lovgivningen. Konsekvensen er jo, at befolkningen ikke aner hvor tåbelig og uansvarlig regeringens miljøpolitik er, fordi man ikke har adgang til videnskabelig data, der rent faktisk findes.
Sådan set behøver det ikke at blive gjort til et spørgsmål om den enkelte videnskabsmands eller embedsmands ytringsfrihed i forhold til offentligheden. Hvad med at vedtage en lov, der siger at alt materiale der vedrører f.eks. klimaforandringer, skal lægges ud på internettet, så enhver borger kan se på det?
Det er jo ikke i modstrid med, at regeringen kan fastholde den politik man nu har. Det betyder kun, at man kan få sværere ved at forsvare den i en demokratisk og åben debat.
Det ville efter min mening være en forbedring af demokratiet, selv om jeg i den forbindelse også mener, at man skal tage hensyn til alle de borgere, der ikke bruger internettet. Derfor skal det stadigvæk være folkevalgte politikere, der træffer de politiske beslutninger - og har ansvaret for dem.
Så kan vælgerne jo straffe en regering, der i så mange år har ført en direkte uansvarlig miljøpolitik.
Konsekvent ytringsfrihed
Jeg har lige læst Anders Fogh Rasmussens artikel: Ytringsfrihed på hans blog.
Jeg er fuldstændig enig med ham i, at Ayaan Hirsi Ali selvfølgelig har krav på beskyttelse, og også at ytringsfriheden er under pres, når en sådan beskyttelse overhovedet er nødvendig. Det er den naturligvis af den årsag, at nogen kunne tænkes at pålægge sig selv censur, alene for at undgå at komme til at stå i hendes situation. Det er sikkert ret ubehageligt for hende.
Som statsministeren skriver:
Da statsministeren efter sigende også er stærkt optaget af spørgsmålet om klimaforandringer, går jeg ud fra, at han også går ind for ytringsfrihed på dette område. Eller rettere: At han går ind for at vi indfører nye regler, der beskytter folks ret til frit at informere offentligheden om den viden man evt. har om dette alvorlige emne.
Det skal også gælde embedsmænd og andre offentligt ansatte, da de jo ofte er dem, der netop sidder inde med sådan information. De skal først og fremmest beskyttes mod diverse pres og trusler fra den til enhver tid siddende regering - som jo godt kan tænkes at have politiske motiver til at holde sandheden tilbage.
Det er jo ikke særlig godt for os danskere, at en regering kan undertrykke ytringsfriheden så effektivt, at livsvigtige initiativer med hensyn til at undgå klimaforandringer bliver forsinket i flere år.
Som det fremgår af den nuværende medieomtale af Fogh-regeringens såkaldte "miljøpolitik".
(se mit tidligere indlæg: Ytringsfrihed og klima)
Jeg er fuldstændig enig med ham i, at Ayaan Hirsi Ali selvfølgelig har krav på beskyttelse, og også at ytringsfriheden er under pres, når en sådan beskyttelse overhovedet er nødvendig. Det er den naturligvis af den årsag, at nogen kunne tænkes at pålægge sig selv censur, alene for at undgå at komme til at stå i hendes situation. Det er sikkert ret ubehageligt for hende.
Som statsministeren skriver:
For sagen er jo, at kampen er universel. Den går over grænser. Der går en lige linje fra Salman Rushdie over Ayaan Hirsi Ali til tegningesagerne i Danmark og Sverige. Det er den universelle kamp for ytringsfrihed. For retten til kritisk debat om alle emner – også religion.
Da statsministeren efter sigende også er stærkt optaget af spørgsmålet om klimaforandringer, går jeg ud fra, at han også går ind for ytringsfrihed på dette område. Eller rettere: At han går ind for at vi indfører nye regler, der beskytter folks ret til frit at informere offentligheden om den viden man evt. har om dette alvorlige emne.
Det skal også gælde embedsmænd og andre offentligt ansatte, da de jo ofte er dem, der netop sidder inde med sådan information. De skal først og fremmest beskyttes mod diverse pres og trusler fra den til enhver tid siddende regering - som jo godt kan tænkes at have politiske motiver til at holde sandheden tilbage.
Det er jo ikke særlig godt for os danskere, at en regering kan undertrykke ytringsfriheden så effektivt, at livsvigtige initiativer med hensyn til at undgå klimaforandringer bliver forsinket i flere år.
Som det fremgår af den nuværende medieomtale af Fogh-regeringens såkaldte "miljøpolitik".
(se mit tidligere indlæg: Ytringsfrihed og klima)
Ytringsfrihed og klima
Statsministeren er som stort set alle andre danskere tilhænger af ytringsfriheden.
Men han er en særlig ivrig tilhænger af ytringsfriheden, glem ikke det!
Om nødvendigt er han parat til at sende Danmark med i folkeretsstridige krige for at forsvare den (Irak).
Ytringsfrihed er blandt andet, at det her i Danmark er lovligt når en avis frivilligt afslører sin egen perfide og ondskabsfulde tankegang ved at håne og ydmyge et religiøst mindretal.
At dette skal være lovligt går jeg selv 100 pct. ind for, fordi danskerne er modne nok til ikke at komme op at slås i gaderne på grund af sådan noget (etniske danskere og danskere af muslimsk herkomst).
Derimod har jeg forståelse for, at det i andre lande kan være nødvendigt at begrænse ytringsfriheden på lige bestemt dette punkt. Det afhænger af tilstandene i et land og landets historie. For eksempel regner de fleste mennesker et land som Indien for at være demokratisk, også selv om de har visse begrænsninger i retten til at ytre hvad som helst om tilhængerne af en anden religion. Det har de for at undgå voldelige sammenstød mellem tilhængerne af de forskellige religioner, især hinduer og muslimer.
En sådan begrænsning i ytringsfriheden i Indien ligger efter min mening inden for demokratiets rammer, fordi demokrati netop i høj grad handler om at fredeliggøre sociale konflikter, altså at konflikter løses uden vold.
Et andet land, hvor det hele tiden har været tydeligt, at man ikke bare kan demokratisere det oven fra og ned, uden at tage hensyn til landets karakter og historie, er Irak.
Dem der ikke hele tiden har vidst det, er ganske enkelt uvidende.
Desværre styres verden for øjeblikket af uvidende mennesker af denne type. Danmarks statsminister er en af dem, selv om det heldigvis er begrænset hvor stor skade manden kan gøre - af naturlige årsager.
Men vi må se at komme af med denne farlige mand. Det er ikke kun et spørgsmål om "hvem der er bedst til det der med velfærd" men også et spørgsmål om at beskytte sådan noget som... ytringsfriheden!
Her tænker jeg ikke på indholdet i diverse jyske gyllespredere, men på sådan noget som embedsmænds og andre offentligt ansattes mulighed for at gøre folk opmærksom på vigtige forhold, uden at risikere at blive fyret, fordi sandheden ikke lige passer den siddende regering.
Indtil for nylig har Fogh-regeringen gjort hvad den kunne for at bremse og tilbageholde informationer der angår emnet klimaforandringer. Man har tilsyneladende skiftet holdning til dette spørgsmål, pudsigt nok efter at amerikanerne også så småt er ved at skifte holdning. Men tingene er blevet forsinket af regeringen, fordi den reelt har kunnet få folk til at holde kæft med deres viden om problematikken. Det gælder også folk der har haft videnskabelig indsigt i tingene, f.eks. Eigil Kaas:
Der er behov for at ændre nogle ting her i Danmark, så folk også har ytringsfrihed der, hvor der virkelig er brug for den. Ytringsfriheden er nemlig ikke bare et frit i luften svævende ideal, men også noget som det er hensigtsmæssigt at have. For at kunne kontrollere magthaverne - også de demokratisk valgte magthavere.
---
kilde: DR Nyheder
Men han er en særlig ivrig tilhænger af ytringsfriheden, glem ikke det!
Om nødvendigt er han parat til at sende Danmark med i folkeretsstridige krige for at forsvare den (Irak).
Ytringsfrihed er blandt andet, at det her i Danmark er lovligt når en avis frivilligt afslører sin egen perfide og ondskabsfulde tankegang ved at håne og ydmyge et religiøst mindretal.
At dette skal være lovligt går jeg selv 100 pct. ind for, fordi danskerne er modne nok til ikke at komme op at slås i gaderne på grund af sådan noget (etniske danskere og danskere af muslimsk herkomst).
Derimod har jeg forståelse for, at det i andre lande kan være nødvendigt at begrænse ytringsfriheden på lige bestemt dette punkt. Det afhænger af tilstandene i et land og landets historie. For eksempel regner de fleste mennesker et land som Indien for at være demokratisk, også selv om de har visse begrænsninger i retten til at ytre hvad som helst om tilhængerne af en anden religion. Det har de for at undgå voldelige sammenstød mellem tilhængerne af de forskellige religioner, især hinduer og muslimer.
En sådan begrænsning i ytringsfriheden i Indien ligger efter min mening inden for demokratiets rammer, fordi demokrati netop i høj grad handler om at fredeliggøre sociale konflikter, altså at konflikter løses uden vold.
Et andet land, hvor det hele tiden har været tydeligt, at man ikke bare kan demokratisere det oven fra og ned, uden at tage hensyn til landets karakter og historie, er Irak.
Dem der ikke hele tiden har vidst det, er ganske enkelt uvidende.
Desværre styres verden for øjeblikket af uvidende mennesker af denne type. Danmarks statsminister er en af dem, selv om det heldigvis er begrænset hvor stor skade manden kan gøre - af naturlige årsager.
Men vi må se at komme af med denne farlige mand. Det er ikke kun et spørgsmål om "hvem der er bedst til det der med velfærd" men også et spørgsmål om at beskytte sådan noget som... ytringsfriheden!
Her tænker jeg ikke på indholdet i diverse jyske gyllespredere, men på sådan noget som embedsmænds og andre offentligt ansattes mulighed for at gøre folk opmærksom på vigtige forhold, uden at risikere at blive fyret, fordi sandheden ikke lige passer den siddende regering.
Indtil for nylig har Fogh-regeringen gjort hvad den kunne for at bremse og tilbageholde informationer der angår emnet klimaforandringer. Man har tilsyneladende skiftet holdning til dette spørgsmål, pudsigt nok efter at amerikanerne også så småt er ved at skifte holdning. Men tingene er blevet forsinket af regeringen, fordi den reelt har kunnet få folk til at holde kæft med deres viden om problematikken. Det gælder også folk der har haft videnskabelig indsigt i tingene, f.eks. Eigil Kaas:
I regeringens klimastrategi fra februar 2003 fik ministeriet eksempelvis indføjet, at en del af den globale opvarmning kunne skyldes "ændringer i solaktiviteten og vulkaner". Den teori fik en specialbevilling på finansloven 2004.
- Der var flere gange, hvor jeg ikke turde sige, hvad jeg virkelig mente. Det var jo ikke kun mit eget, men også mine medarbejderes job, der stod på spil, fortæller Eigil Kaas til Politiken.
Han er tidligere forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut og i dag professor i meteorologi på Københavns Universitet.
Der er behov for at ændre nogle ting her i Danmark, så folk også har ytringsfrihed der, hvor der virkelig er brug for den. Ytringsfriheden er nemlig ikke bare et frit i luften svævende ideal, men også noget som det er hensigtsmæssigt at have. For at kunne kontrollere magthaverne - også de demokratisk valgte magthavere.
---
kilde: DR Nyheder
mandag, oktober 08, 2007
Ytringsfriheden i Egypten
Jeg har altid ment, at det var forkert af Jyllands Posten at offentliggøre Muhammed-tegningerne, fordi det globalt set skader netop ytringsfriheden. Det gør det, fordi et sådant diffust angreb på enhver troende muslim kan udnyttes af de mange reaktionære regimer i den muslimske verden, der generelt er imod ytringsfrihed.
Den virkning har tegningerne også haft. Men det er ikke Jyllands Postens ansvar, hverken juridisk eller politisk - og derfor er det også i orden at de har lov til at bringe dem. Det ligger inden for rammerne af den ytringsfrihed vi har her i Danmark, og skal også gøre det fremover.
Hvis en dansk avis ønsker at bruge sin ytringsfrihed til at modarbejde udbredelsen af ytringsfrihed i den muslimske verden, så har den lov til det!
Det forhindrer naturligvis ikke en dansk regering i at arbejde på det stik modsatte, altså at støtte de kræfter i den muslimske verden, der ønsker mere demokrati og ytringsfrihed.
Det kunne man f.eks. gøre ved aktuelt at kritisere den egyptiske regering for at undertrykke ytringsfriheden. Der er i øjeblikket en strejke i landet, fordi styret har idømt 4 redaktører 1 års fængsel for at "krænke" præsidenten - ved at omtale mandens helbred!
Læg lige mærke til, at det jo ikke er Profeten Muhammed de har "krænket" men en ganske almindelig dødelig præsident. Når Egypten havde så travlt med at kritisere Danmark i forbindelse med Muhammed-krisen, så er det tydeligvis fordi det kunne bruges af et styre der generelt er imod ytringsfriheden. Det handler mere om deres egen magt, end om et hensyn til religionen.
Læs mere om sagen på DR Nyheder.
Den virkning har tegningerne også haft. Men det er ikke Jyllands Postens ansvar, hverken juridisk eller politisk - og derfor er det også i orden at de har lov til at bringe dem. Det ligger inden for rammerne af den ytringsfrihed vi har her i Danmark, og skal også gøre det fremover.
Hvis en dansk avis ønsker at bruge sin ytringsfrihed til at modarbejde udbredelsen af ytringsfrihed i den muslimske verden, så har den lov til det!
Det forhindrer naturligvis ikke en dansk regering i at arbejde på det stik modsatte, altså at støtte de kræfter i den muslimske verden, der ønsker mere demokrati og ytringsfrihed.
Det kunne man f.eks. gøre ved aktuelt at kritisere den egyptiske regering for at undertrykke ytringsfriheden. Der er i øjeblikket en strejke i landet, fordi styret har idømt 4 redaktører 1 års fængsel for at "krænke" præsidenten - ved at omtale mandens helbred!
Læg lige mærke til, at det jo ikke er Profeten Muhammed de har "krænket" men en ganske almindelig dødelig præsident. Når Egypten havde så travlt med at kritisere Danmark i forbindelse med Muhammed-krisen, så er det tydeligvis fordi det kunne bruges af et styre der generelt er imod ytringsfriheden. Det handler mere om deres egen magt, end om et hensyn til religionen.
Læs mere om sagen på DR Nyheder.
Abonner på:
Opslag (Atom)