»Havde jeg på forhånd vidst noget om den skade og smerte, det ville bringe frem, særligt over for kirken, men også blandt overlevende og pårørende til ofre for uretfærdigheder under Det Tredje Rige, så ville jeg ikke være kommet med bemærkningerne«Forklaringen er altså, at han på den måde ikke tager afstand fra selve indholdet i sine udtalelser. Undskyldningen er udformet sådan, at han udmærket kan have nøjagtig den samme mening om Holocaust stadigvæk.
Problematikken minder stærkt om noget vi kender fra Muhammed-krisen. Ikke fordi jeg har lyst til at genoptage denne sag (det er der vist mange der ikke har!) og heller ikke fordi de to sager som sådan har noget med hinanden at gøre. Men sagde Flemming Rose ikke på et tidspunkt noget med, at han "beklagede hvis tegningerne havde stødt muslimer"? Det indebærer jo ikke at han beklager selve offentliggørelsen af tegningerne. Hvis man hører til dem der synes, at offentliggørelsen af tegningerne var en god ting, accepterer man måske denne "undskyldning". Men faktisk var der nogen, der ikke fik fat i nuancen, og fejlagtigt troede at Rose var kommet med en egentlig undskyldning. Der var vist endda imamer her i Danmark der hoppede på den, så vidt jeg husker?
Selve det, at nogen fejlagtigt opfatter det som en egentlig undskyldning, kan jo være noget Flemming Rose bevidst har kalkuleret med, og så kan man vel godt tillade sig at kalde det en form for manipulation, idet Rose jo ikke udtrykkeligt siger, at han ikke beklager selve offentliggørelsen.
Selv om de to sager som sagt er vidt forskellige - og uden forbindelse med hinanden - så synes jeg det er værd at være opmærksom på denne specielle måde at "undskylde" på. Man kunne jo formode, at der kommer flere lignende tilfælde fremover.
Det er vel en meget normal politisk reaktion. Når man har sagt noget, som er åbenlyst svinsk, så skal man ikke indrømme, at man har taget fejl i udtalelsens substans, men blot beklage, at man har stødt visse folk.
SvarSletDet er til gengæld interessant nok, at det er en katolsk biskop, der har udtalt sig sådan. Jødehadet er jo Luthers protestantismes specialitet.
Hej Mogens
SvarSletJeg har sendt dig en Butterfly Award, som du er velkommen til at sende videre.
Hilsen Kristian