fredag, februar 29, 2008

Anders, Bush og klimaet

Det forlyder, at statsminister Anders Fogh Rasmussen under sit besøg i USA blandt andet skal diskutere det alvorlige emne: klimaforandring.

Præsident Bush har som bekendt (også) skiftet holdning i dette spørgsmål. Fremover skal der tages hensyn til klimaet alle steder hvor det er muligt.

Det fremgår klart af denne paneldiskussion, venligst stillet til rådighed af det amerikanske TV-selskab ONN:

Tætte relationer

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i mange år haft et specielt tæt forhold til USA's præsident George W. Bush.

Om dette personlige forhold udtaler statsministeren til medierne, at betydningen af den slags tætte relationer ikke kan undervurderes.

Det har han nok ret i.

Var hans egen beslutning om at manipulere den danske befolkning med i den folkeretsstridige krig i Irak muligvis påvirket af hans tætte relation med denne præsident?

Det drejer sig om en amerikansk præsident, der bevidst vildledte den amerikanske befolkning og kørte om hjørner med det amerikanske demokrati, i forbindelse med beslutningen om at angribe Irak.

Blev den danske statsminister "inspireret" af denne skiderik i det Hvide Hus?

Endnu en god grund til en uvildig undersøgelse. Også selv om en sådan undersøgelse vil være skadelig i forhold til visse hemmelige aftaler med amerikanerne - aftaler der reelt suspenderer det danske demokrati og holder danskerne i uvidenhed om, hvad der foregår.

Som det er nu, så er der desværre et snævert flertal i folketinget, der kan modsætte sig en reel undersøgelse af dette.

Det betyder, at hvis en medarbejder i den danske statsadministration (incl. PET) er vidende om at der er foregået noget, som offentligheden har et berettiget krav på at få information om, så har vedkommende lov til at lække oplysningerne til medierne.

torsdag, februar 28, 2008

Bilateral pinlighed

Anders skal som bekendt over at besøge sin gode ven George for syvende gang. I den anledning sender TV 2 sikkert døgnet rundt fra begivenheden, hvad enten der er noget nyt eller ej. Det bliver Anders bestemt glad for!

På sin blog giver Anders i denne forbindelse udtryk for, at forholdet til USA er historisk tæt.

Det har han fuldstændig ret i:

Vi er heldigvis mange her i Danmark, der sympatiserer med det store flertal af amerikanere, der meget gerne vil af med den værste præsident de nogensinde har haft, og som har været et mareridt for dem selv og resten af verden.

Men selvfølgelig er det godt nok, at selv de største idioter har nogle private venner.

Også bilateralt.

torsdag, februar 21, 2008

Strategisk humanisme

Det er tilsyneladende lykkedes svenskerne at få en fornuftig aftale med den irakiske regering om hjemsendelse af flygtninge, mens det endnu ikke er lykkedes for den danske regering!

I de almindelige medier bliver der tilsyneladende kun stillet spørgsmål om den danske administrations effektivitet i den forbindelse - som om det er den eneste mulige forklaring.

En anden mulig forklaring kunne jo være, at svenskerne ligefrem har behandlet de pågældende irakiske flygtninge humant i den periode, hvor det har set aller sortest ud i Irak, og at den irakiske regering derfor er velvilligt indstillet over for den svenske?

Danmark har som bekendt satset på at gøre vore irakiske flygtninges ophold her i Danmark så ubehageligt som muligt for dem, for at få dem til at vende tilbage til deres hjemland, og det er måske netop denne inhumane strategi, der har givet bagslag?

Måske det også er en fed løgn, når vores regering giver indtryk af, at den irakiske regering er taknemmelig for vores deltagelse i besættelsen af Irak?

Som sædvanlig stiller amatør-journalisterne på de store medier, f.eks. TV 2, ikke spørgsmål der indebærer en seriøs kritik af Vor Landsfaders troværdighed.

Vor Landsfader, statsminister Anders Fogh Rasmussen, er fredet i klasse A.

Det er ellers først og fremmest det, vi har ytringsfriheden til - altså retten til at kritisere autoriteterne (og ikke så meget retten til at håne og spotte mindretal).

tirsdag, februar 19, 2008

Statsministerens ytringsfrihed

Tv 2 Nyhederne skriver, at talsmanden for Islamisk Trossamfund Kassem Ahmad har deltaget i en demonstration arrangeret af Hizb ut-Tahrir, den vel nok mest yderliggående islamistiske organisation her i Danmark.

Det bryder jeg mig aldeles ikke om, fordi han jo på den måde signalerer opbakning til denne anti-demokratiske forening. Det kan ikke undgå at have betydning for, hvordan man må opfatte ham fremover - med hensyn til hans troværdighed.

Men han er nu ikke den eneste i Kongeriget Danmark, der mangler troværdighed.

Hizb ut-Tahrir er her i Danmark en lovlig forening, så hvis den pågældende demonstration har været anmeldt til politiet, og dansk lov iøvrigt overholdt, så er de i deres gode ret til at demonstrere for deres synspunkter - og Kassem Ahmad i sin gode ret til at deltage.

Det er helt klart deres grundlovssikrede ret her i Danmark.

Ifølge artiklen skulle statsminister Anders Fogh Rasmussen have givet udtryk for skarp kritik af, at en talsmand for Islamisk Trossamfund deltager i netop denne demonstration:

"Gang på gang opfordrer Islamisk Trossamfund til dialog. Men det er selvfølgelig stærkt problematisk, at en fremtrædende repræsentant for Islamisk Trossamfund deltager i en demonstration, der signalerer opbakning til en antidemokratisk organisation som Hizb ut-Tahrir"

Det er jeg fuldstændig enig med ham i, som det fremgår ovenfor!

Helt fint at vores statsminister giver udtryk for sin holdning til tingene. Det er naturligvis ikke i modstrid med Kassem Ahmads grundlovssikrede ret til at give udtryk for hans holdninger, bl.a. ved at deltage i en lovlig demonstration. Sålænge statsministeren kun selv har brugt sin ytringsfrihed, og administrationen ikke på nogen måde truer Kassem Ahmad til tavshed og passivitet.

Det er akkurat lige så lovligt, som hvis statsministeren i sin tid havde kritiseret Jyllands Postens trykning af visse tegninger, uden at stille spørgsmålstegn ved avisens grundlovssikrede ret til at trykke dem.

fredag, februar 08, 2008

Skudår og venskab

Politiken.dk oplyser, at statsminister Anders Fogh Rasmussen og frue skal besøge den amerikanske præsident George Bush på hans ranch den 29. februar.

Det kan man mene om hvad man vil, men de har selvfølgelig lov til at være gode venner, sådan rent privat. Faktisk har jeg selv den holdning, at det er godt nok, når Vorherre tillader selv de største skiderikker at have venner.

Men der er nu altså noget der tyder på, at Anders ikke ligefrem synes det er et venskab, der behøver at blive fejret noget særligt. Han vil tilsyneladende ikke så gerne have, at Jyllands Posten næste år laver et stort tillæg til avisen, i anledning af at "det idag er nøjagtig 1 år siden, vor statsminister besøgte den amerikanske præsident".

Hvad jeg mener med det?

Jo - hvorfor har han ellers lagt besøget på netop den 29. februar?

fredag, februar 01, 2008

Naiv Alliance

Jeg har lige læst et nyhedsbrev fra NA, hvor de blandt andet skriver:

"Vi vil afvente, hvad regeringen kommer frem til, før vi tager stilling til, hvordan det videre forløb bør være. De nye oplysninger indikerer ikke, at danske myndigheder har været vidende om CIA-flyvningerne..."


Hvor naiv har man lov til at være?

Naiv Alliance vil altså afvente en rapport eller en erklæring fra den danske regering, når den er færdig med sin undersøgelse.

Uden at være specielt mistænksom, må det vel i det mindste regnes for at være teoretisk muligt, at denne erklæring ikke kommer til at indeholde noget om, at danske myndigheder har været vidende om hvad der foregik - selv om der rent faktisk har været kendskab til det?

Hvis regeringen har haft viden om det, og hvis man er ærlig nok til at indrømme dette i sin egen erklæring, så kunne man vel lige så godt have accepteret en uvildig undersøgelse?

Eller vil Naiv Alliance nøjes med at konstatere, at: "...de nye oplysninger indikerer ikke, at danske myndigheder har været vidende om CIA-flyvningerne..." når det viser sig, at regeringens egen erklæring ikke indeholder noget om det?

Regeringen kan naturligvis ikke selv undersøge, om regeringen har et ansvar i denne forbindelse. Det er regeringen selvklart inhabil til. Regeringens evt. ansvar bliver ikke afklaret med en sådan undersøgelse - uanset erklæringens indhold.

Som dansker synes jeg, at det som denne sag først og fremmest handler om, netop er spørgsmålet om den danske regerings evt. ansvar.

Det synes jeg skal undersøges, og det kan det kun ved en uvildig undersøgelse.

Hvad er Naiv Alliances saglige argument for, at en undersøgelse ikke må være reel?

Muligheden for at komme tættere på regeringsmagten selv, en gang i fremtiden?

Man tager tydeligvis ikke CIA-flyvningerne alvorligt.