Det er tilsyneladende lykkedes svenskerne at få en fornuftig aftale med den irakiske regering om hjemsendelse af flygtninge, mens det endnu ikke er lykkedes for den danske regering!
I de almindelige medier bliver der tilsyneladende kun stillet spørgsmål om den danske administrations effektivitet i den forbindelse - som om det er den eneste mulige forklaring.
En anden mulig forklaring kunne jo være, at svenskerne ligefrem har behandlet de pågældende irakiske flygtninge humant i den periode, hvor det har set aller sortest ud i Irak, og at den irakiske regering derfor er velvilligt indstillet over for den svenske?
Danmark har som bekendt satset på at gøre vore irakiske flygtninges ophold her i Danmark så ubehageligt som muligt for dem, for at få dem til at vende tilbage til deres hjemland, og det er måske netop denne inhumane strategi, der har givet bagslag?
Måske det også er en fed løgn, når vores regering giver indtryk af, at den irakiske regering er taknemmelig for vores deltagelse i besættelsen af Irak?
Som sædvanlig stiller amatør-journalisterne på de store medier, f.eks. TV 2, ikke spørgsmål der indebærer en seriøs kritik af Vor Landsfaders troværdighed.
Vor Landsfader, statsminister Anders Fogh Rasmussen, er fredet i klasse A.
Det er ellers først og fremmest det, vi har ytringsfriheden til - altså retten til at kritisere autoriteterne (og ikke så meget retten til at håne og spotte mindretal).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.