Men han er en særlig ivrig tilhænger af ytringsfriheden, glem ikke det!
Om nødvendigt er han parat til at sende Danmark med i folkeretsstridige krige for at forsvare den (Irak).
Ytringsfrihed er blandt andet, at det her i Danmark er lovligt når en avis frivilligt afslører sin egen perfide og ondskabsfulde tankegang ved at håne og ydmyge et religiøst mindretal.
At dette skal være lovligt går jeg selv 100 pct. ind for, fordi danskerne er modne nok til ikke at komme op at slås i gaderne på grund af sådan noget (etniske danskere og danskere af muslimsk herkomst).
Derimod har jeg forståelse for, at det i andre lande kan være nødvendigt at begrænse ytringsfriheden på lige bestemt dette punkt. Det afhænger af tilstandene i et land og landets historie. For eksempel regner de fleste mennesker et land som Indien for at være demokratisk, også selv om de har visse begrænsninger i retten til at ytre hvad som helst om tilhængerne af en anden religion. Det har de for at undgå voldelige sammenstød mellem tilhængerne af de forskellige religioner, især hinduer og muslimer.
En sådan begrænsning i ytringsfriheden i Indien ligger efter min mening inden for demokratiets rammer, fordi demokrati netop i høj grad handler om at fredeliggøre sociale konflikter, altså at konflikter løses uden vold.
Et andet land, hvor det hele tiden har været tydeligt, at man ikke bare kan demokratisere det oven fra og ned, uden at tage hensyn til landets karakter og historie, er Irak.
Dem der ikke hele tiden har vidst det, er ganske enkelt uvidende.
Desværre styres verden for øjeblikket af uvidende mennesker af denne type. Danmarks statsminister er en af dem, selv om det heldigvis er begrænset hvor stor skade manden kan gøre - af naturlige årsager.
Men vi må se at komme af med denne farlige mand. Det er ikke kun et spørgsmål om "hvem der er bedst til det der med velfærd" men også et spørgsmål om at beskytte sådan noget som... ytringsfriheden!
Her tænker jeg ikke på indholdet i diverse jyske gyllespredere, men på sådan noget som embedsmænds og andre offentligt ansattes mulighed for at gøre folk opmærksom på vigtige forhold, uden at risikere at blive fyret, fordi sandheden ikke lige passer den siddende regering.
Indtil for nylig har Fogh-regeringen gjort hvad den kunne for at bremse og tilbageholde informationer der angår emnet klimaforandringer. Man har tilsyneladende skiftet holdning til dette spørgsmål, pudsigt nok efter at amerikanerne også så småt er ved at skifte holdning. Men tingene er blevet forsinket af regeringen, fordi den reelt har kunnet få folk til at holde kæft med deres viden om problematikken. Det gælder også folk der har haft videnskabelig indsigt i tingene, f.eks. Eigil Kaas:
I regeringens klimastrategi fra februar 2003 fik ministeriet eksempelvis indføjet, at en del af den globale opvarmning kunne skyldes "ændringer i solaktiviteten og vulkaner". Den teori fik en specialbevilling på finansloven 2004.
- Der var flere gange, hvor jeg ikke turde sige, hvad jeg virkelig mente. Det var jo ikke kun mit eget, men også mine medarbejderes job, der stod på spil, fortæller Eigil Kaas til Politiken.
Han er tidligere forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut og i dag professor i meteorologi på Københavns Universitet.
Der er behov for at ændre nogle ting her i Danmark, så folk også har ytringsfrihed der, hvor der virkelig er brug for den. Ytringsfriheden er nemlig ikke bare et frit i luften svævende ideal, men også noget som det er hensigtsmæssigt at have. For at kunne kontrollere magthaverne - også de demokratisk valgte magthavere.
---
kilde: DR Nyheder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.