De fleste amerikanere er helt klart imod Irak-krigen, og det er jo godt nok, da det som bekendt drejer sig om en folkeretsstridig aggression mod et andet land...
Eller hvordan er det nu lige?
Sandheden er nok desværre, at et meget stort flertal af amerikanere ville have været henrykte for samme krig, hvis bare man havde vundet den. Det samme gælder de fleste amerikanske politikere, republikanere såvel som demokrater (incl. Hillary Clinton). Flertallet har kun skiftet holdning fordi man ikke bryder sig om at tabe en krig.
Og fordi man ikke bryder sig om, at der stadigvæk dør amerikanere i Irak.
Det sidste har temmelig sikkert stor betydning for, hvor populær man kan gøre sine krige rundt om i verden. For mange døde amerikanere er dårlig PR.
Det ville derfor være en stor fordel, hvis man kunne mindske dette tab til næsten ingenting ved at erstatte soldater med robotter, hvad man så også forsøger at gøre for øjeblikket - som man kan se det på DR update for øjeblikket.
Man er dog stadigvæk ret langt fra målet, altså at kunne føre krig med et tabstal på nul (bortset fra fjendens tab naturligvis).
Det skal alle vi andre nok kun være glade for, sådan set.
Det amerikanske imperium er forhåbentlig sendt på historiens losseplads inden dette er blevet teknisk muligt.
Sammen med alle de andre imperier, som menneskeheden har været befængt med i historiens løb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.