En ikke-tale

Har lige lyttet til statsministerens ikke-tale om dansk udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.

Ikke-tale?

Tja, egentlig gad jeg ikke høre på hans tale, fordi det er totalt forudsigeligt hvad der bliver sagt.

Men jeg bestemte mig til, at det nok alligevel var vigtigt at høre den, af en bestemt grund: For at høre om han overhovedet nævnte noget om udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Som efter min mening helt klart er det vigtigste emne overhovedet. Naturligvis først og fremmest på grund af den mest fatale fejlbedømmelse i danmarkshistorien: tilslutningen til USA's folkeretsstridige militære angreb på Irak.

Jeg lyttede med andre ord helt bevidst til hans tale for at høre, hvad han ikke sagde noget om, hvilket jeg kraftigt vil anbefale andre danskere (og journalister!) også at gøre fremover.

Min forventning var, at han nok ikke ville nævne nogetsomhelst, der har med udenrigspolitik og sikkerhedspolitik at gøre. Heller ikke selv om det skulle være noget der ikke direkte handler om Irak-krigen. Man risikerer jo, at en af de tilstedeværende journalister vågner op af sin hypnoselignende slummer, og ender med at stille spørgsmål om Irak-problematikken. At nævne et hvilket som helst udenrigspolitisk eller sikkerhedspolitisk emne ville være som når en hypnotisør knipser med fingrene, så vedkommende vågner!

Desværre fik jeg ret i denne forventning. Statsministeren nævnte ikke med et ord nogetsomhelst emne, der berører disse områder. Det nærmeste han kom, var at nævne dansk udlændingepolitik. Det handler jo sådan set også om irakiske asylsøgere, der er flygtet fra et land, som Danmark har været med til at smadre med militære midler. Men der sørger han blot for at omtale "udlændingepolitik" i helt generelle vendinger, så det der bliver stående på mange danskeres indre nethinde, er DF's skrækvisioner om et Danmark der bliver oversvømmet af horder af muslimer.

Samtlige journalister hoppede åbenbart på hans manipulationer, og lod som sædvanlig statsministeren bestemme dagsordenen.

Enten er det nogle elendige journalister vi har her i Danmark, eller også er de allesammen hypnotiserede!

Det er fand'me ikke statsministeren, der skal bestemme hvad der er på dagsordenen ved et dansk valg!