Den såkaldte "Mange-Verden teori" bliver idag taget noget mere alvorligt. Egentlig er det ikke en selvstændig teori, men en af flere mulige fortolkninger af kvantemekanikken. På engelsk kaldes den iøvrigt også "Many World Interpretation" - forkortet MWI (denne betegnelse vil jeg bruge fremover).
Det er stadig den såkaldte "Københavner-fortolkning" der dominerer, blandt andet fordi MWI hidtil ikke har kunnet forklare bølgefunktionens kollaps tilfredsstillende.
Jeg har fundet en interessant artikel af en amerikaner ved navn Max Tegmark, hvor han opererer med et begreb han kalder decoherence - som muligvis kan løse problemet.
Artiklen hedder: "The Interpretation of Quantum Mechanics: Many Worlds or Many Words?"
Du kan downloade den som PDF-fil eller læse en kort omtale af den på hans hjemmeside.
Tegmark er forøvrigt fra Sverige, og hans hjemmeside indeholder også mere personlige ting, der kan være interessant og underholdende for en dansker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.