Chefen for det danske jægerkorps Henrik H. Friis kunne godt tænke sig nogle flere krige, som jægersoldaterne kan deltage i - så de kan blive verdens bedste. Ellers er der jo bare nogle andre, der løber med førstepræmien.
Det er selv Dansk Folkeparti vistnok imod, velsagtens fordi de er så gammeldags at tro, at krig er noget man helst skal undgå. De følger ikke rigtig med tiden, må man sige. Det gør chefen for jægerkorpset. Han er det man kalder moderne.
Krig er noget man arrangerer og iscenesætter for at nå sine mål. Til iscenesættelsen hører normalt systematisk vildledning af offentligheden, og anvendelsen af nyttige idioter i "allierede" landes statsledelse.
Det er derfor USA angreb Irak - for at opnå globalt militært herredømme (forudsætter kontrol med olien).
På grund af forudsigelige vanskeligheder i Irak - som idioterne i den amerikanske statsledelse åbenbart ikke har kunnet forudse - kan man ikke uden videre angribe Iran idag. Her er man desværre tvunget til at anvende andet end militære midler.
Men der kan vel arrangeres en lille rask krig et helt andet sted, hvor det kan betale sig for Verdens Herre?
Hvad med Latinamerika?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.