søndag, januar 29, 2006

Klingenberg

Endelig nogen, der forsøger at rede trådene ud for Danmark: ambassadør Hans Klingenberg.

Ifølge DR Nyheder har han sagt følgende på en amerikansk TV-station:

- Jeg vil forklare, at det ikke er udtryk for den danske regerings politik, og at det ikke er udtryk for den danske befolknings holdning til muslimer. Det er udelukkende en enkelt avis værk, sagde Hans Klingenberg.

Især passagen "...at det ikke er udtryk for den danske befolknings holdning til muslimer..." er jeg personligt rigtig godt tilfreds med. Hvordan det forholder sig med regeringens holdning, er ikke lige til at se klart. Hvis Klingenberg er forkert på den, altså hvis regeringen har samme holdning som Jyllands-Posten, så skal ambassadøren selvfølgelig have en irettesættelse, som DF's udenrigspolitiske ordfører Søren Espersen giver udtryk for.

Søren Espersen har tidligere givet udtryk for, at hvis regeringen udtaler sig om artiklen i Jyllands-Posten, så er det i modstrid med ytrings- og pressefriheden her i Danmark. Det må det vel så også være, hvis Klingenberg ikke bliver irettesat af statsministeren?

Så må DF anlægge sag mod enten Klingenberg eller statsministeren for at have brudt Danmarks Riges Grundlov - det er jo som bekendt Grundloven der bestemmer rammerne for ytringsfriheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.