I sagen om Muhammed-tegningerne foretrækker statsministeren tydeligvis at krybe udenom som katten om den varme grød. Ifølge DR Nyheder har han udtalt, at:
"...regeringen har undladt at tage stilling til tegningerne, for det ville medierne bestemt have sig frabedt..."
Nu er det ikke medierne, der bestemmer hvad en regering har lov til at tage stilling til. Hvis Jyllands-posten ikke er enig i regeringens opfattelse, så kan de give udtryk for det i avisen selv, f.eks. på lederplads. Det kan de, fordi vi her i Danmark har presse- og ytringsfrihed. Det har ikke det fjerneste med censur at gøre. Det kaldes at have en holdning.
Statsministeren kom i sin nytårstale med nogle generelle betragtninger om at tage hensyn til mindretal. Det er også meget nemmere end at implementere disse værdier i konkrete sager.
Kritikken fra FN og andre steder er udtryk for, at de "store ord" om menneskerettigheder er ved at blive omsat til praksis.
Så det bliver forhåbentlig sværere for hyklere at komme uden om den varme grød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.