lørdag, januar 14, 2006

Ansvaret?

Forsvarets Efterretningstjeneste vurdererer i en rapport, at oprøret i Irak vil fortsætte og sandsynligvis blive endnu værre. Samtidig vurderer man, at en tilbagetrækning af besættelsesstyrkerne (det kalder FE det muligvis ikke, men det er det) - vil udløse en borgerkrig.

Kort sagt: der er faktisk ikke rigtig noget, man med rette kan kalde en løsning. Jeg kan heller ikke angive nogen. Situationen er fuldstændig umulig.

Det virkelig uhyggelige ved det er, at det altid har været forudsigeligt, at det ville ende sådan - undtagen for idioter.

Og hvem har så ansvaret for at have skabt en så umulig situation?

Det var naturligvis ikke "verdenssamfundet", da det var i direkte modstrid med internationale regler og FN's sikkerhedsråd.

Ansvaret ligger ved den nuværende amerikanske regering under Bush. Vi kan godt se bort fra de lande der fulgte med som det tynde øl, enten fordi de blev presset til det - eller gjorde det fuldstændig frivilligt, fordi beslutningen blev taget af servile fjolser (f.eks. Danmark).

Denne totalt uansvarlige præsident har forøvrigt lige udtalt på en pressekonference, at et Iran med atomvåben er til fare for verdensfreden. Selvfølgelig er det rigtigt, men en løsning af det problem skal ikke ledes af en amerikansk præsident, der selv er til fare for verdensfreden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.