Statsministeren har lige givet udtryk for en meget skarp kritik af en svensk avisartikel, der forholder sig kritisk til den danske indvandrer- og flygtningepolitik. Han føler sig - på samtlige danskeres vegne - fornærmet på sin nationale stolthed.
Bortset fra det problematiske i at sætte lighedstegn mellem et egentligt hadefuldt angreb på danskernes nationale følelser, og så en mere eller mindre saglig kritik af den politik regeringen fører, så synes jeg han har ret til at ytre sig om det, idet han jo i og for sig blot forsvarer den politik, som et flertal af danskerne har valgt ham til at føre.
På samme måde som han kan kritisere en avis, der kommer med direkte hadefulde eller nedladende verbale (eller grafiske) angreb på et mindretal her i Danmark. For eksempel bornholmerne.
Det er ikke i modstrid med hverken presse- eller ytringsfriheden.
Heller ikke hvis mindretallet er et herboende mindretal af muslimer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.