lørdag, januar 21, 2006

Etik og tillid

På DR Nyheder er der en artikel med overskriften:

Danskerne er ligeglade med etiske hensyn

Man er vel viking, eller hvad?

Jeg synes nu nok, danskens etik er så nogenlunde, alt i alt.

Godt, at overskrifter ikke er helt det samme som konklusioner!

Artiklen giver een forklaring på, hvorfor danskerne ikke sparer op i fonde, der er specielt beregnet til at tage etiske hensyn. Men det er jo ikke den eneste mulige forklaring.

Det kan også være, at danskeren har større tillid til, at andre danskere også tager etiske hensyn, selv bankdirektører og den slags, der ellers gerne vil tjene penge. Sådan, at man måske ikke mener det skulle være nødvendigt med særlige fonde?

Om den tillid er fuldtud berettiget i disse globaliseringstider, er så en anden sag.

1 kommentar:

  1. Hvorfor er handel med våben og tobak uetisk, våben er vel dybest set en nødvendig del af den verden vi lever i og tobak, har folk ikke ret til at ødelægge deres helbred med tobak og alkohol hvis de vil?

    Det kan måske skyldes at den danske etik er lidt mere finkornet og måske netop ikke kan aceptere af den ensretning andre europæere måske ønsker.

    Det er måske ikke så meget mangel på etik men en etik der ikke kalder på såkaldte etiske indvesteringer.

    SvarSlet

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.