I min tidligere artikel "Q" fra 6. juni definerede jeg Q som mængden af alle elementære kvantemekaniske fænomener.
Når jeg i den forbindelse påstår, at Q er uafhængig af naturlovene, så skal det forstås sådan, at jeg forudsætter at vores univers er opstået ved Big Bang som følge af kvante-fluktuationer, hvilket indebærer at de almindelige naturlove ikke har været gældende.
Elementerne i mængden Q, altså de elementære kvantemekaniske fænomener, er knyttet til kvantemekaniske bølgefunktioner, der angiver sandsynligheder.
Det forholder sig imidlertid sådan, at der kan argumenteres for, at disse bølgefunktioner ikke kan betragtes som isolerede enheder, men snarere er at betragte som aspekter ved én enkelt universel bølgefunktion!
Det er ihvertfald hvad Sean Carroll skriver ovre på Cosmic Variance.
Selv om Sean ikke nævner det i artiklen, så kan det så vidt jeg kan se gøre sådan noget som entanglement og teleportering mere forståeligt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.