Jeg ved ikke om du har læst Richard Dawkins' bog "Illusionen om GUD" eller har fulgt med i diskussionen, hvor radikale ateister affejer al religion som latterlig overtro?
En af de ting man kan kritisere den holdning for, er at man undlader at sammenholde det med andre former for "illusioner" som er mindst lige så udbredte, men som man af gode grunde ikke blot kan affeje som pjat, men må forholde sig seriøst til. Det drejer sig først og fremmest om den forestilling, at tiden er noget der flyder eller strømmer, dvs. bevæger sig.
Sagen er nemlig, at det gør tiden slet ikke!
Den virkelige tid, dvs. objektiv og fysisk tid, er en dimension ligesom fysisk rum (selv om den har andre egenskaber end rummet). Men der er ikke noget som helst grundlag for at sige, at denne objektive tid på nogen som helst måde "strømmer eller flyder". Derimod forholder det sig sådan, at verden er asymmetrisk med hensyn til begivenheder der ligger før og efter i tid. Entropiens lov er udtryk for dette, og kan muligvis være en af forklaringerne på, at vi oplever tiden som noget der "strømmer".
Vores oplevelse af tidens gang er altså en illusion, som bl.a. Einstein sagde?
Det vil jeg faktisk ikke mene det er. Det er efter min mening mere rigtigt at sige, at vores oplevelse af tidens gang er et bevidsthedsfænomen, som der er virkelig gode grunde til findes. Det der er en illusion i denne forbindelse, er forestillingen om at tidens gang er en egenskab ved den objektive, fysiske tid.
Det er ikke holdbart at kalde det en "illusion" i samme forstand som f.eks. børns tro på julemanden, eller forskellige former for overtro. Vi mennesker kan ikke blot vælge at opleve tiden anderledes, ihvertfald ikke umiddelbart. Det kan muligvis godt lade sig gøre gennem meditation, men det kræver mange års praksis, så vidt jeg ved.
For at vende tilbage til Dawkins:
Som troende kristen tror jeg naturligvis på Guds eksistens. Men jeg er parat til at gennemtænke de filosofiske konsekvenser af hans eventuelle ikke-eksistens. Her vil jeg påstå, at hvis Gud ikke eksisterer, så er troen på ham ganske vist en illusion, men det er i så fald en illusion af samme type som illusionen om tidens gang. Forstået på den måde, at det ikke blot kan affejes som overtro, men hænger tæt sammen med vores egen natur.
Konklusionen er, at det er udtryk for nedladende arrogance, når radikale ateister sætter troen på Gud i samme kategori som troen på nisser eller FSM ("Flying Spaghetti Monster" som en eller anden arrogant skid har opfundet).
Ovenstående har jeg fundet anledning til at skrive efter at have læst en interessant artikel af den teoretiske fysiker Paul Davies:
"Tiden: Den mystiske strøm"
Hvor han forklarer tingene grundigt. Læs den!
Bare lige et par opklarende spørgsmål Mogens:
SvarSletHvis det at tro på gud er en del af menneskets natur og derfor kan sammenlignes med vores oplevelsen af tid (men under ingen omstændigheder med det at tro på nisser), hvorfor er vi så en hel del ateister, der ikke føler nogen som helst trang til at tro på gud - tværtimod - mens der vist ikke er mange raske mennesker, som ikke oplever tidens gang?
Hvad med "illusionen" af, at jorden er flad? Kan den så heller ikke affejes som overtro? Det er jo noget, vi alle oplever, så det må jo også være en del af vores natur.
Og endelig: Hvorfor er det arrogant at sammenligne troen på gud med troen på nisser eller FSM, mens det åbenbart ikke er spor arrogant at postulere, at man har en eller anden slags priviligeret adgang til at erkende eksistensen af en gud med specifikke egenskaber, selvom der ikke er skyggen af objektiv evidens for det?
Oplevelsen af tidens gang er naturligvis en mere "bastant" egenskab ved den menneskelige bevidsthed, og derfor fælles for alle.
SvarSletDet fragår ikke, at der er tale om en illusion, da de fleste mennesker fejlagtigt opfatter det som en egenskab ved den fysiske tid.
Faktisk mener jeg, at denne måde at opfatte tiden på, netop har en nær sammenhæng med religiøse forestillinger, først og fremmest spekulationer om et liv efter døden.
Hvad har troen på nisser eller FSM med dette spørgsmål at gøre? Altså spørgsmålet om hvordan vi mennesker forholder os til det faktum, at vi skal dø engang?
Intet! Og det er bl.a. det der gør vrøvlet om nisser og FSM pisse-arrogant.
Hvad med at tage menneskers tendens til at være religiøse en smule alvorligt, og f.eks. overveje hvordan "Illusionen om Gud" hænger sammen med illusionen om tidens gang?
Hvilke "specifikke egenskaber" ang. Gud er det du taler om her?
Jeg har nævnt utallige gange, og er villig til at gentage for arveprins Knud: jeg tror ikke på den DUALISTISKE opfattelse af Gud. Min opfattelse er vel nærmest en form for "panteisme".
Gudstro skulle være en mindre "bastant" egenskab ved vores bevidsthed end fx vores oplevelse af tid, og derfor findes der ateister - det er godt nok sjældent langt ude Mogens, selv for dig. Kunne det måske ikke tænkes, at gudstro er noget, der kommer til os udefra, og som de mere godtroende, autoritetstro og pivede (se nedenfor) af os så vælger at købe? Næ Mogens, forskellen er, at vores opfattelse af tid er baseret på et virkeligt, eksisterende fænomen - det kan sammenlignes med "illusionen" om, at himlen er blå og postkasser røde, som er baseret på frekvensindholdet i det lys vores øjne modtager, eller "illusionen" om musik, som er baseret på vibrationer i luften, der omgiver os. Alle disse "illusioner" er vores måde at opleve verden på, men troen på gud er ikke baseret på noget virkeligt - den er fri fantasi og fortjener som sådan ikke at blive taget mere alvorligt end nisser og FSM.
SvarSletOg der er da ikke nogen entydig sammenhæng mellem troen på gud og spørgsmålet om, hvordan vi forholder os til det, at vi skal dø? Du har ret i, at vores fornemmelse for tid og især vores evne til at se fremad i tid gør os i stand til at erkende vores dødelighed, men det kan man altså sagtens forholde sig til uden at tro på gud - tror du vi ateister bare ignorerer spørgsmålet eller hvad? (hvad med at tage ateisters afvisning af troen på gud alvorligt). Man kan forholde sig til det ved at erkende, at når man dør, så dør man, og forlige sig med, at det er afslutningen på ens eksistens. Eller man kan forholde sig til det ved at opfinde en historie om, at døden kun er afslutningen af ens liv på jorden men samtidig er indgangen til et evigt liv i salighed. Den første model er realistisk, den anden er fri fantasi (ligesom nisser og FSM). Mener du virkelig seriøst, at man skal tage folks religiøse tendenser alvorligt, fordi de er udtryk for deres frygt for at dø? Det kan jeg simpelthen ikke Mogens - det er tværtimod for latterligt.
Fantasi (gud) er fantasi (FSM) Mogens - og at en fantasi er et resultat af menneskers forsøg på at håndtere (læs: flygte fra) døden, gør den hverken mere rationel, realistisk eller sand end enhver anden fantasi.
Så vidt jeg ved, er der flere videnskabelige undersøgelser, der viser at der sker nogle specielle ting i hjernen, når en person er optaget af et religiøst emne, f.eks. bøn eller meditation. Det betyder naturligvis ikke, at religion kan reduceres til biologi eller neurologi, men det viser at der sandsynligvis også er et biologisk grundlag for religion.
SvarSletModsiger du ikke dig selv, når du på forhånd udelukker muligheden af, at religion kan være forbundet med vores hjernes funktionsmåde, når du ellers reducerer alt til biologi?
Jeg har adskillige gange sagt, at en enkeltperson naturligvis godt kan være ateist uden at have problemer - psykologisk og etisk. Men jeg påstår, at rigtig mange mennesker IKKE kan - og at en gennemgribende sekularisering af hele samfundet, kombineret med kapitalismens tingsliggørelse, vil få alvorlige, negative virkninger på verden. Især hvis der ikke er anden "ånd" i verden end vulgær materialisme, eller udbredt ligegyldighed. Religionen er idag de "åndløse tilstandes ånd" og det er de åndløse tilstande der skal afskaffes.
Jeg går naturligvis ind for den personlige frihed, og er iøvrigt også selv ret så meget individualist. Men dine holdninger synes jeg bærer præg af en form for individualisme, der er i konflikt med virkeligheden, og som er af politisk-ideologisk karakter.
Nej, illusionen om tidens gang kan netop IKKE sammenlignes med sansekvaliteter som farver! Masser af dyr kan se farver, mens det kun er mennesket der har den helt specielle illusion om tidens gang. Synes du ikke det har nogen betydning? Iøvrigt er det tvivlsomt, om du i dyrenes tilfælde kan tale om "illusioner" i det hele taget, fordi de ikke har nogen opfattelse af en objektiv virkelighed, der ligger uden for det de sanser - heller ikke en objektiv fysisk virkelighed.
Derimod har mennesket en bevidsthed om, at den egentlige virkelighed befinder sig uden for deres egen umiddelbare sanseiattagelse. Det kan imidlertid give anledning til illusioner, fordi man er tilbøjelig til at tro, at den fysiske virkelighed grundliggende er af samme karakter som vores oplevelse.
Det ved vi idag at den IKKE er. Derfor er kvantemekanikken så svær at forstå - fordi den viser, at den objektive virkelighed er af en radikalt anderledes natur end den verden vi oplever.
Eller sagt på en anden måde: videnskabsfolk ligger også under for illusioner, som det er overordentligt vanskeligt at frigøre sig fra - fordi de er mennesker.
Når det forholder sig sådan, er der så noget mærkeligt i, at mange mennesker er tilbøjelige til at mene, at "der er mere mellem himmel og jord"?
Men vores erkendelse skal SÅ VIDT MULIGT være baseret på videnskab, hvilket jeg også altid har givet udtryk for.
Mennesket kan bare ikke leve af videnskab alene...
Selvfølgelig sker der da noget specielt i hjernen, når man beder eller mediterer, ligesom der gør, når man kører på cykel eller regner matematikopgaver. Men det betyder selvfølgelig ikke, at aktiviteten skyldes nogen indbygget - hardwired - funktion i hjernen. Det er altsammen noget, man lærer, og at lære medfører jo naturligvis ændringer i hjernen (og derfor modsiger jeg selvfølgelig ikke mig selv). Der er ikke nogen, der har påvist, at mennesker, som senere bliver religiøse, fødes med specielle hjerneområder eller hjernefunktioner, som de kommende ateister mangler - og jeg vil godt vædde en kasse hvadsomhelst på, at det heller aldrig vil ske. Vi har en række indbyggede egenskaber, som gør os modtagelige for den religiøse virus, såsom godtroenhed, autoritetstro, egocentrisme (det kan da ikke passe, at JEG skal dø), antropocentrisme (vi mennesker er altså noget særligt), selvoptagethed (universets skaber må da være optaget af, hvad JEG foretager mig), svag psyke (hjælp MIG), og sikkert mange flere. Disse egenskaber varierer fra person til person (man kan fx være mere eller mindre godtroende), og derfor har nogle en større risiko for at pådrage sig infektionen end andre.
SvarSletLad os prøve at stille de to modeller op overfor hinanden Mogens:
Model 1: Mennesket har en indbygget "illusion" om gud. Troen på gud er en integreret del af det at være menneske, og ateister - hvis eksistens jo ikke kan afvises - er derfor en slags undtagelser eller måske ligefrem mutanter.
Model 2: Mennesket har en række mere "diffuse" egenskaber - de deles af ALLE mennesker - som dominerer personligheden i forskellig grad. Nogle mennesker har kombinationer af disse egenskaber, som gør dem særligt modtagelige for indoktrination med religiøse fantasier (man kan selvfølgelig også indoktrinere sig selv).
Model 2 er selvfølgelig langt den mest plausible.
Og derfor - og selvfølgelig også fordi de religiøse jo aldrig kan enes om, hvilken fantasi, de mener er den rigtige - er sekularisering af samfundet et absolut must. Folk kan dyrke deres fjollerier bag hjemmets fire vægge. Forøvrigt får jeg knopper af ordene "ånd" og "åndelighed", for de optræder sgu altid i forbindelse med diverse løgnehistorier. Og igen antydes det selvfølgelig, at ateister i en vis forstand er handicappede, fordi de mangler en væsentlig dimension af tilværelsen - og så skal vi ovenikøbet have at vide, at vi er arrogante.
Og forresten, så handler min ideologi - i det omfang jeg har en sådan - om at komme så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt, så der er et eller andet, du fuldstændig har misforstået. Når jeg er en så ivrig religionsmodstander, er det præcis fordi religion efter min bedste vurdering er fuldstændig forkert og netop er udtryk for virkelighedsflugt.
Så postulerer du, at tids-illusionen er noget helt specielt, fordi dyrene ikke har den, og at den derfor ikke kan sammenlignes med fx farveillusionen (som mange dyr har). For det første ved jeg ikke, hvor du har fra, at dyr ikke har en tids-illusion - det er lidt svært at vide ikke. Der er da mange dyr, hvis adfærd tyder på, at de har en tidsfornemmelse, så det er sandsynligt, at tids-illusionen også findes hos nogle andre dyr, omend måske i en mere rudimentær form. Men iøvrigt forstår jeg overhovedet ikke relevansen af, om de andre dyr har den. Tids-illusionen er bare vores måde at opleve den fysiske tid (hvad det så er) på samme måde som farver er vores måde at opleve frekvensspektre af lys. Eller du mener måske også, at vores musik-illusion er noget ganske særligt og har en dyb religiøs betydning, fordi vi nok ikke deler den med andre dyr.
Og hvad er relevansen af, at vi ved, at vores sanser ikke giver os et sandt billede af virkeligheden - noget som vi jo først og fremmest har lært af videnskaben? Forøvrigt mener jeg, at du overdriver sansernes upålidelighed. I de størrelsesordener og ved de hastigheder, som vores sanseapparat er udviklet til at håndtere, er det såmænd ganske pålideligt. Det er da rigtigt, at kvantemekanikken er meget svær eller måske umulig at få en god intuitiv fornemmelse for, men den handler jo også om fænomener, som ikke har haft betydning for vores udviklingshistorie.
Til sidst må jeg sige JA, jeg synes det er meget mærkeligt, at så mange mener, der er mere mellem himmel og jord. Jeg er selvfølgelig fuldt ud klar over, at mine sanseoplevelser ikke giver et korrekt billede af virkeligheden, men det har da ingen betydning i den sammenhæng. Det der er vigtigt er, at mine sanseoplevelser altid er fuldstændig konsistente (eller når de ikke er, at jeg kan forstå hvorfor). Når jeg ser en genstand, kan jeg gå hen til den, føle på den, lugte til den, registrere lyden, når jeg slår på den osv., og alle disse sanseoplevelser passer altid sammen og giver et sammenhængende billede af genstanden. Og hvis jeg vender tilbage på et senere tidspunkt er genstanden der stadig, medmindre selvfølgelig nogen har flyttet den. Der er altså fuldstændig konsistens både over forskellige sansemodaliteter og over tid - i hvert fald for mig. Jeg har i mine halvtreds år aldrig nogensinde - ikke engang i beruset tilstand - oplevet noget som helst, som der vanskeligt kunne gives en naturlig forklaring på - ALDRIG NOGENSINDE. Halvtreds år uden noget der ligner en mystisk oplevelse - det er efter min mening stærk evidens for, at der ikke er mere mellem himmel og jord.
Lad mig endelig give dig ret i, at vi mennesker ikke kan leve af videnskab alene. Men når vi ønsker at erkende og forstå den verden, vi lever i (herunder også om denne verden indeholder overnaturlige fænomener), så er videnskaben den eneste vej, som har vist sig at være pålidelig.
1) Kender du nogen, der tror på din "model 1"?
SvarSlet2) Hvor kommer din "religiøse virus" fra?
3) Hvem har indoktrineret dig til at tro på din udgave af "naturalisme" (man kan naturligvis også indoktrinere sig selv).
4) Hvorfor tror du, du udtaler dig på ALLE ateisters vegne? Det gør du ikke, ved jeg. Der findes heldigvis mange ateister, der ikke deler din vulgære materialisme.
5) Hvis du får knopper af ordet "ånd" så kan du nok ikke tåle at læse en bog om filosofi. Heller ikke de mere filosofiske skrifter af nogle af verdens største videnskabsmænd, f.eks. Niels Bohr eller Albert Einstein.
6) Fint, at du bruger udtrykket "efter min bedste vurdering" om din opfattelse af religion. Det tager jeg som en indrømmelse af, at det er en personlig og subjektiv holdning.
7) Der er masser af videnskabelige observationer, der viser at mennesket opfatter tid på en væsentligt anderledes måde end dyr gør (incl. chimpanser).
8) Hvorfor tror du ikke, kvantemekaniske fænomener kan have haft betydning for vores udviklingshistorie? Det har de temmelig sikkert.
9) Tillægger du det virkelig ikke nogen betydning, at den fysiske virkelighed er radikalt anderledes end den umiddelbart forekommer at være? Har det ingen betydning, at langt de fleste mennesker ved så lidt om fysik, at de fejlagtigt tror, at den objektive fysiske virkelighed svarer til den håndgribelige virkelighed vi oplever i dagligdagen?
10) Du har noget imod en religiøs forestilling om Gud, fordi du anser det for at være en ILLUSION så vidt jeg kan forstå på dig. Men der er ikke noget videnskabeligt bevis på, at Gud kun er en illusion. Derimod er der videnskabelige beviser på, at det er en illusion, at fysisk tid er noget der strømmer. Der er også videnskabeligt bevis på, at den materielle virkelighed ikke er som folk tror den er. Men disse illusioner har du ikke noget imod - til trods for, at de er bevisligt i modstrid med videnskabelige fakta.
Det er altså ikke erkendelsesmæssige illusioner som sådan du har noget imod?
11) Er kunst og litteratur ikke pålideligt?
1) Det er den model, du argumenterer for Mogens, men jeg ved selvfølgelig ikke, om du også tror på den.
SvarSlet2) De religiøse vira har gennemgået deres egne evolutionære udviklingsprocesser.
3) Naturalisme er den logiske konsekvens af den viden om verden, som videnskaben har produceret. At erkende dette er en læreproces og har ikke noget med indoktrinering at gøre. Og selvom jeg var blevet indoktrineret med naturalisme, hvordan skulle det så kunne være et argument for dit synspunkt?
4) Jeg påstår da ikke, at jeg taler på alle ateisters vegne. Hvad med at argumentere eller endnu bedre at præsentere noget evidens for, at materialismen (eller fysikalismen) er forkert i stedet for bare at kalde den navne. Det er argumenterne og evidensen det tæller Mogens - ikke antallet af tilhængere af et givet synspunkt (eller om du synes, det er vulgært).
5) Jeg tror godt du ved, hvad jeg mener Mogens. Hvad med at forholde dig til det i stedet for?
6) På hvilken måde hjælper det dit synspunkt, at min holdning er personlig og subjektiv - er din måske ikke det? Hvad med at prøve med argumenter Mogens?
7) Så kunne du måske fremtrylle en reference eller to?
8) På hvilken måde har kvantemekaniske fænomener haft betydning for vores udvikling? Det jeg tænkte på - hvilket burde fremgå forholdsvis klart af sammenhængen - var, at vores sanseapparat ikke er udviklet til at detektere kvantefænomener, og at det derfor ikke er så mærkeligt, at disse er os fremmede.
9) Jeg vil da ikke sige, at jeg ikke tillæger det nogen betydning - det er jo nærmest lidt trist, at folk er så uvidende - men jeg har svært ved at se relevansen for vores diskussion. Du og jeg er begge klar over, at verden ikke er, som vi oplever den, men det har da vist ikke nogen betydning for vores holdninger til religion.
10) Jeg har "noget imod en religiøs forestilling om Gud", fordi intet tyder på, at der eksisterer nogen gud. De andre fænomener - fra tidsoplevelsen til oplevelsen af farver eller musik - er alle baseret på og fremkaldt af fysiske fænomener, som vi ved eksisterer. Kan du virkelig ikke se pointen Mogens (i så fald ville det nok ikke hjælpe at stave det for dig).
11) Nej, kunst og litteratur er decideret upålideligt, når det handler om at erkende og forstå, hvordan verden er skruet sammen. Det var ikke gennem kunst og litteratur, at man fandt ud af, at jorden var rund og roterede omkring solen, at universet er godt 14 milliarder og jorden 4,6 milliarder år gamle, at livet på jorden er resultatet af en lang udviklingsproces, at DNA er det arvebærende molekyle i vores celler, at hjertet er en pumpe, at atomet er opbygget af protoner, neutroner og elektroner, at lys er elektromagnetiske bølger, at månen ikke er lavet af grøn ost, at gud ikke eksisterer, osv., osv., osv., ........... Kunst og litteratur har sikkert forskellige nyttige funktioner, men at erkende verden omkring os er ikke en af dem. Det eneste der dur til det er videnskab!
Nå Mogens, jeg synes vi skal slutte den her. Dit sidste indlæg bærer i den grad præg af, at du på ingen måde er interesseret i en egentlig diskussion. Du har omhyggeligt udvalgt ting fra min forrige kommentar, som du synes, du kan sige noget negativt om, og det gør du så uden iøvrigt at komme med et eneste argument imod mine synspunkter eller for dine egne. Du forholder dig overhovedet ikke til mine pointer, og så giver det altså ikke rigtig mening at diskutere videre - jeg ved jo, at jeg ikke kan få dig til at ændre stil, for du har jo belært mig om, at det er din blog og dig, der bestemmer.
1) Nej, det er ikke den model jeg argumenterer for. Du har lavet en "stråmand" her.
SvarSlet2) Du svarer ikke på mit spørgsmål om, hvor den "religiøse virus" kommer fra. Måske fordi det er fri fantasi fra din side?
3) Nej, din form for naturalisme er ikke en LOGISK konsekvens af nogetsomhelst. Med hensyn til indoktrinering, så bruger du jo selv det argument imod mig, selv om du ikke har nogen som helst evidens for at JEG skulle være religiøst indoktrineret. Du har fulgt med på min blog, og burde derfor vide at det ikke er tilfældet (der er dog ikke "videnskabelig sikkerhed" for, at det ikke kan være løgn det hele!)
4) Du siger altid, at de religiøse skal levere evidens FOR deres tro. Men det samme gælder åbenbart ikke din egen filosofi? Nu er det pludselig andre der skal præsentere evidens for at din filosofi er FORKERT! Den holder ikke, Morten...
5) Nej, jeg forstår ikke hvad du mener. Hvad forkert er der ved det gode danske ord "ånd". Lider du af en fobi, der gør at du ikke kan tåle det ord?
6) Du indrømmer altså at din holdning er personlig og subjektiv. Hvordan rimer det med, at du samtidig kalder det en "logisk konsekvens" af vores viden? Du modsiger dig selv...
7) Nej, det gider jeg ikke at bruge en masse tid på lige nu. Men det er min vurdering, at dyr næppe oplever tid på samme abstrakte måde som os.
8) Da den fysiske virkelighed er af kvantemekanisk natur, og man IKKE kan sætte et skarpt skel mellem mikrokosmos og makrokosmos med hensyn til effekterne, forekommer det mig overvejende sandsynligt, at det har betydning også i den biologiske udvikling. Muligvis også i neurologi, selvom det er usikkert.
9) Jo, det har stor betydning for min egen religiøsitet. Jeg har i mange år været hvad man vel kunne kalde "skabs-religiøs" netop fordi det forekom mig at være i modstrid med videnskabelig viden. Det har ændret sig efter jeg har sat mig ind i de allernyeste teorier om kosmologi, kvantemekanik osv. Derfor er min opfattelse ganske naturligt også i retning af en form for panteisme.
10) Igen: min opfattelse er en form for panteisme. Kan du ikke se betydningen af at skelne mellem det, og så en DUALISTISK opfattelse af Gud? Jeg har gjort dig opmærksom på det utallige gange, men du bliver ved med at argumentere imod nogle religiøse opfattelser som jeg ikke har!
11) Bruger du videnskabelige metoder, når du erkender et andet menneskes tilstedeværelse, og prøver at forstå det? Består DIN verden ikke også i meget høj grad af andre mennesker, som du går ud fra er subjekter med bevidsthed lige som dig selv - selv om du faktisk ikke har nogen videnskabelig evidens for det? Det er et grundliggende eksistensvilkår for os mennesker, selv om vores intuition ikke altid er pålidelig.
Påstår du virkelig, at guds ikke-eksistens er lige så sikkert bevist som at jorden er rund? Langt ude...
Det sidste synes jeg da ikke passer. Jeg synes jeg påviser tydeligt nok, at din verdensanskuelse er lige så personlig og subjektiv som min er.