Jeg sidder lige nu og ser et indslag på TV 2 News om en undersøgelse, som Copenhagen Consensus har lavet i samarbejde med Politiken. Nederst på skærmen står der: "Nedsættelse af topskatten giver mere velfærd". Det er også det oplæseren siger, og han henviser til Politiken som kilde.
Da jeg alligevel sad med den bærbare foran mig, gik jeg lige ind på Politiken.dk for at læse mere om emnet. I artiklen "Skattelettelser giver danskerne mest velstand" står der blandt andet følgende:
Analysen når frem til, at velstanden i samfundet øges med 1,98 kroner for hver krone, der bruges på at sænke topskatten. En krone til offentlige investeringer giver kun 1,28 kroner i øget velstand.Altså øget velstand og ikke velfærd!
Siden hvornår er man holdt op med at skelne mellem disse to begreber?
Bortset fra, at det er tvivlsomt om lettelser i topskatten rent faktisk giver den største økonomiske vækst, altså stigning i velstanden, så fremgår det af følgende citat fra artiklen, at offentlige investeringer også giver økonomisk vækst:
»Investeringer i bedre kollektiv trafik eller uddannelse vil nok øge effektiviteten i samfundet og dermed give højere lønninger til alle. Men det danske system er sådan indrettet, at når alle får mere i løn, så stiger overførselsindkomsterne også. En stor del af gevinsten bliver altså brugt på højere overførselsindkomster«, siger Jan Rose Skaksen.Desuden vil jeg tillade mig at mene, at bedre kollektiv trafik mv. netop i sig selv er en forbedring i velfærden. Bedre uddannelse kan ovenikøbet medvirke til at løse visse andre problemer, f.eks. integration af indvandrere. En stigning i den samlede udgift til overførselsindkomster er naturligvis ikke heldig, hvis det skyldes at flere ryger ud af arbejdsmarkedet. Hvis det derimod betyder en stigning i indkomst for borgere der nødvendigvis er uden for arbejdsmarkedet alligevel, f.eks. folkepensionister, så er det noget positivt - og udtryk for øget velfærd.
Noget helt andet er, at offentlige investeringer er det der bedst kan kombineres med hensynet til miljøet, f.eks. kollektiv trafik. Som bekendt er det blevet nødvendigt at tage hensyn til klimaet, og derfor er teoretiske kalkuler, der ikke tager dette aspekt med, i bedste fald utilstrækkelige som politisk beslutningsgrundlag.
Jeg synes bestemt, det ville være en god ide, hvis Politiken får ryddet op i denne begrebsforvirring med hensyn til velstand/velfærd da de selv står bag den pågældende undersøgelse.
Hej Mogens,
SvarSletTallene stammer fra DREAM-instituttet. DU husker nok, at DREAM-modellen blev anvendt af Velfærdskommissionen?
DREAM-institutett er støttet af finans- og Erhvervs- og økonomiministeret.
Mere på min facebookprofil
Det fragår ikke, at velstand og velfærd er to specifikke begreber, som bliver rodet grundigt sammen her.
SvarSletSelvfølgelig skal der være et økonomisk grundlag for velfærd, men det betyder ikke, at den bedste måde at bevare velfærdssamfundet på nødvendigvis er MAXIMAL økonomisk vækst.
De tal, der refereres til her, handler om velstand, dvs. økonomisk vækst. Efter min mening viser de netop, at hvis man ensidigt går efter den højest mulige økonomiske vækst, så kan der meget vel ske en FORRINGELSE af velfærden.
I det hele taget mener jeg ikke, at den økonomiske vækst skal være maximal. Den skal derimod være OPTIMAL, dvs. så stor den kan være, uden at forringe 1)velfærden 2)miljøet.
Den optimale økonomiske vækst er netop den der fås ved offentlige investeringer her og nu - og en evt. skattenedsættelse om nogle år.
Efter at have checket Annis facebookprofil (klik på hendes navn i ovenstående kommentar) kan jeg se, at vi vist ikke er uenige.
SvarSlet