Afghanistan

Indtil for nylig blev danskerne tudet ørerne fulde af, at det gik helt fint med vores militære engagement i Afghanistan.

Først i dag kommer den kritik, der viser hvor forkert den påstand er. Vel at mærke en kritik, der er baseret på information, som den danske regering har haft i årevis.

En sådan tilbageholdelse af væsentlig information er ikke i overensstemmelse med demokrati, især ikke når det drejer sig om information, der er nødvendig for at vurdere rimeligheden i anvendelse af militær magt. Uden at en hemmeligholdelse sagligt kan begrundes med sikkerhedshensyn.

Det gør tydeligvis ikke den helt store forskel, om en dansk regering er ledet af Socialdemokraterne eller ej.

Krasnik

Synes man skal holde sig til at kritisere dem, der tydeligvis har en fuldstændig ensidig opfattelse af Israel-Palæstina konflikten. Uanset deres personlige baggrund. For eksempel Søren Espersen fra DF. Han er så enøjet pro-israelsk, så selv en moderat zionist velsagtens kunne få kvalme af det!

Han er vistnok tidligere journalist. Tænk, hvis det var ham der skulle dække Mellemøsten for DR!

Så hellere en Krasnik, synes jeg bestemt. Folks personlige baggrund behøver ikke at gøre dem uegnede, i nogle tilfælde måske tværtimod. Den personlige baggrund kan også betyde, at man har sat sig grundigere ind i problemet.

Det er selfølgelig ikke altid tilfældet. Men den bedste journalist er måske ofte en person, der har en personlig baggrund i sagen, men har lært at se den fra den anden side også? Så har man muligvis en dybere forståelse af emnet.

Det er i hvert fald usagligt at dømme en journalist uegnet, alene ud fra personlig baggrund.

Direktørlønninger

Selvfølgelig skal en dygtig direktør have en god løn. Men hvad med de absurd høje lønninger man af og til ser? Måske de skyldes, at vedkommende er "mere end dygtig", nemlig dygtig til at skabe et ekstra overskud ved hæmningsløst at bruge forretningsmetoder, der er samfundsskadelige og ikke afspejler reel værdiskabelse - for eksempel skatteunddragelse? Forretningsmetoder, som hæderlige erhvervsfolk ikke er villige til at bruge, og som ejerne derfor må betale ekstra for.

De ekstremt høje direktørlønninger afspejler temmelig sikkert en "deling af rovet", altså en deling af et ekstra udbytte, der ikke skyldes reel produktivitet.

Hvis det er rigtigt, så medvirker det kun til at gøre de allerrigeste endnu rigere, uden at komme alle til gavn.