Her i Danmark er vi heldigvis kommet så langt med ligestillingen mellem kønnene, at det er blevet almindeligt for ægtepar, at de begge er aktive på arbejdsmarkedet. Det er helt klart et udtryk for kvindens frigørelse, og en udvidelse af den personlige frihed.
Men der er naturligvis aldrig nogen, der har foreslået at det skulle påbydes ved lov at alle kvinder skal være udearbejdende! En sådan lov ville med rette blive opfattet som et utåleligt indgreb i den personlige frihed, og den enkelte families ret til selv at indrette sig som man vil.
Det kan godt være, at der er stor forskel på regeringens nye pointsystem for familiesammenføring og så SSF's alternative forslag. Men der er en vigtig lighed mellem de to systemer, som jeg ikke har hørt nogen gøre opmærksom på i medierne:
Begge systemer indebærer et krav om, at den udenlandske ægtefælle skal have erhvervserfaring. Dette krav vil man sikkert begrunde med, at det er hvad der passer bedst med det normale mønster her i Danmark, og det er i og for sig rigtig nok. Men dette kulturmønster er som sagt ikke noget der her i Danmark er indført efter diktat fra statsmagten. At rigtig mange danske kvinder har erhvervsarbejde er en god ting, men det skyldes så absolut ikke at statsmagten har pålagt dem det ved lov!
Når det er tilfældet, er det så rimeligt at statsmagten vil bestemme at en udenlandsk ægtefælle skal være erhvervsaktiv for at kunne blive forenet med sin egen familie i Danmark?
Eller sagt på en anden måde: Skal det ikke være lovligt for alle ægtepar selv at bestemme, om den ene part skal være hjemmegående eller ej?
update:
Et konkret eksempel fra politiken.dk
WTF - vi er enige igen Mogens, Selvfølgelig skal man have lov til at være hjemmegående, hvis man kan blive enige om det i familien. Og have ret til familiesammenføring i DK selvom man har gået hjemme i en periode i udlandet.
SvarSletJeg tror sgu jeg laver den label!
SvarSletIndlæg, hvor vi er enige om noget, er herefter mærket med "morten".
Det modsatte vil nok tage for lang tid :-(