onsdag, januar 19, 2011

Flygtningemagnet?

Hører lige på TV 2 Nyhederne, at Danmark skulle være en såkaldt "flygtningemagnet" fordi vores anerkendelses-procent ligger i top.

Den logik holder bare ikke!

Det der betyder noget er hvor mange flygtninge der rent faktisk får asyl i forhold til et lands indbyggertal - sammenlignet med andre lande. Og her ligger Danmark helt i bund på grund af en meget stram politik på området.

Den høje anerkendelses-procent tyder snarere på, at vi i dag har betydeligt færre ansøgere til asyl end tidligere, netop på grund af den ekstreme stramning der er sket under VOK (kompenseret for, at det samlede antal asylsøgere i EU er steget). Hvis flygtningene ved, at det er særlig svært at få asyl i Danmark, søger de fleste asyl i andre EU-lande, og de flygtninge der trods alt kommer til Danmark, er netop dem vi ikke kan komme uden om at give asyl - selv med vores ekstremt stramme regler. Det giver det resultat, at vores anerkendelses-procent bliver høj.

Danmarks høje anerkendelses-procent skyldes netop, at vi ikke er en flygtningemagnet!

Men det er selvfølgelig nemt nok at se, hvem der har interesse i at vende tingene på hovedet.


update:
Ovenstående modsiges tilsyneladende af blandt andet:
http://politiken.dk/indland/ECE1170973/eus-graensepoliti-flygtninge-foretraekker-danmark/
Under alle omstændigheder er antallet der faktisk får asyl efter min mening lavt nok til, at det ikke er rimeligt at kalde Danmark for en "flygtningemagnet".
update:
Tænkte det jo nok:
http://politiken.dk/indland/ECE1171085/jyllands-posten-gik-galt-i-byen-med-flygtningetal/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.