Ronald Reagan gav store skattelettelser til de rigeste amerikanere. Det har været enormt skadeligt for det amerikanske samfund, og var (indirekte) med til at fremkalde krisen i 2008. Den økonomiske ulighed steg, mens statens underskud eksploderede. Reagans økonomiske politik var baseret på neoklassiske økonomers teorier. Disse teorier er forkerte.
Den franske økonom Piketty har påvist, at vi er på vej ind i en tilstand, hvor økonomisk vækst er stærkt tilbøjelig til at øge den økonomiske ulighed uden at gavne generelt. Skattelettelser til de rigeste forstærker denne tendens, og det er derfor det sidste vi har brug for!
Så vidt jeg har forstået det, så er det nye i den økonomiske beregning, der omtales så meget lige nu, en antagelse om, at en lettelse i topskatten får folk til at søge et nyt job med højere løn. Deres økonomiske model er så indrettet sådan, at dette job automatisk er der!
Undskyld mig, men giver de ikke på den måde en illustration af, at deres økonomiske model er forkert? Det er muligvis rigtigt, at under særlige omstændigheder kan en forøgelse af arbejdsudbuddet betyde, at der efter et stykke tid er flere jobs. For eksempel er der givetvis kommet flere arbejdspladser her i Danmark, efter at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Men det betyder aldeles ikke, at der skulle være en generel lov, der siger at "en forøgelse af arbejdsudbuddet giver flere jobs". Hvis det var rigtigt, så ville der i det hele taget aldrig være arbejdsløshed. Og her er der oven i købet tale om noget mere snævert og konkret, nemlig specifikt højtlønnede jobs. Dukker der flere af dem ud af den blå luft, blot fordi der er flere der gerne vil have sådan et job? Gælder det ikke netop for højtlønnede jobs, at der kun er dem, som arbejdsgiverne har brug for at udbyde? Kort sagt: man kan ikke søge et højtlønnet job, der ikke findes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.