Messerschmidt og musik

Jeg sidder lige nu og lytter til DR P3 hvor der er en udsendelse med Morten Messerschmidt om hans musiksmag (og andre personlige ting).

Lige så uenig jeg er med ham politisk, lige så enig er jeg med ham med hensyn til musik. Nemlig at det først og fremmest er klassisk musik der betyder noget.

Det er nok ikke de samme komponister, der interesserer os. Selv holder jeg virkelig meget af Bach, Beethoven og Schostakovitch. Den sidste synes de fleste vist er forfærdelig at høre på, hvad jeg sådan set godt forstår: det kræver tilvænning og tålmodighed at lære at forstå hans musik.

I det hele taget kræver det tålmodighed at lære at forstå klassisk musik. Man skal lytte intenst i længere tid, selv om det man umiddelbart hører ikke lyder "godt".

Popmusik og rockmusik er mere "lige ud af landevejen" og hvert nummer varer som regel kun nogle få minutter. Jeg vil vove den påstand, at når de fleste mennesker kun er til popmusik og lignende, så er det fordi den moderne tilværelse ikke ligefrem appellerer til sådan noget som tålmodighed og fordybelse.

Det synes jeg ikke er noget godt tegn, fordi det tyder på en vis overfladiskhed i det moderne sekulariserede samfund. Jeg nævner sekulariseringen fordi jeg har indtryk af, at de fleste kun har et overfladisk forhold til religion. De har egentlig slet ikke taget stilling til det, hvilket nok er herligt nemt på grund af folkekirken. Den "er der bare" hvis og når man skulle få brug for den.

Så har jeg større respekt for egentlige ateister, der har besværet sig med at tænke over spørgsmålet.

Jeg vil godt lige tilføje, at jeg naturligvis også lytter til meget rockmusik, og også popmusik for den sags skyld - det udelukker ikke hinanden.

update:
kommentarer på min TV 2 blog