søndag, juli 15, 2007

Skide cigaretter!


Politiken.dk skriver, at et politisk flertal overvejer at sætte prisen på cigaretter op, idet de er forholdsvis billige i Danmark.

I den forbindelse nævnes det, at mens en pakke cigaretter i Tyskland koster 35 kr., så koster den kun 31,50 kr. herhjemme.

Jeg går ud fra, at man har sammenlignet prisen på et almindeligt mærke som f.eks. Prince, da det jo kan købes i begge lande, og derfor er sammenligneligt?

Det er imidlertid lang tid siden jeg har betalt 31,50 kr. for en pakke cigaretter. De senere år har man kunnet købe særligt billige cigaretter her i Danmark. Dem jeg ryger nu koster kun 23,50 kr. (LA). Tidligere røg jeg et mærke der hedder LD (i folkemunde kaldt "Lonesome Death").

Det er mit indtryk, at specielt mange unge mennesker er tilbøjelige til at ryge disse helt billige cigaretter, så det er vel et særligt problem i forhold til at undgå at de overhovedet begynder?

Jeg har selv røget siden jeg var 12-13 år gammel. Dog langtfra så meget de første år - netop først og fremmest af økonomiske grunde.

De nye regler der kommer 15. august har jeg tænkt mig at bruge som anledning til at holde helt op. Foruden de sædvanlige gode grunde, har jeg iøvrigt også et problem med tandkødsbetændelse (Paradentose) der kan blive værre af rygning.

Jeg kender en del rygere, der synes at de anti-rygning tiltag vi ser idag går for langt. Men hvis man alligevel seriøst gerne vil holde op, kan de tværtimod være en hjælp.

Det er iøvrigt min egen erfaring, at hvis man ved, at man simpelthen ikke må ryge et sted, så kan man også vænne sig til det. Da jeg var ung, kunne man f.eks. ryge i bybusserne her i Aalborg, og så gør man det jo også. Men idag har jeg som så mange andre rygere ikke blot vænnet mig til det, men føler slet ikke trang til det mens jeg kører bus.

Det er givetvis noget socialt og/eller psykologisk ved os mennesker, der er årsagen til dette.

2 kommentarer:

  1. cool story, bro

    SvarSlet
  2. altså, jeg er bare en liderlig hankat:)<3

    SvarSlet

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.