Som bekendt er især de gamle danske vikinger berømte (eller berygtede) for deres særligt udprægede aggressivitet. Det er jo noget med at kløve hovederne på britter og andre...
Danskerne har idag en særlig højt udviklet form for humor. Det mener jeg da ihvertfald selv, som de fleste andre danskere.
Samtidig kan man vel ikke sige, at vi opfører os særlig aggressivt, sådan i almindelighed. Danskerne er såmænd et ret fredeligt folkefærd.
Men hvordan hænger det så lige sammen?
Jeg mener: umiddelbart lyder det jo lidt mærkeligt, at den fredsommelige nutidsdansker faktisk er efterkommer af de rå og voldelige vikinger.
Forklaringen er nu fundet af en englænder på en et-hjulet cykel!
Det har noget at gøre med, at humor skulle dæmpe specielt mandlig aggression, men læs selv artiklen:
"Humor develops from aggression caused by male hormones"
Manden er professor, så det må jo være rigtigt. Selv om man godt kunne få den tanke, at det kunne spille ind, at han som nulevende englænder må være efterkommer efter de britter der i sin tid fik bank af danske vikinger?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.