mandag, januar 21, 2008

Menneskesprog

Endelig en amerikansk politiker der taler ægte menneskesprog!

Læs informations gengivelse af Barack Obamas tale i Martin Luther Kings Ebenezer-kirke.

Selvfølgelig taler manden til amerikanerne, men så får man da ligefrem lyst til at sige: "I'm an American!"

Nyere historie viser jo også, at det - på godt og ondt - har stor betydning for hele verden, hvem der er amerikansk præsident. Det er ikke USA's globale dominans som sådan, der er problemet efter min mening, men den aggressive og dikterende linje de har ført under Bush. Den har peget i nærmest imperialistisk retning, og den linje bliver forhåbentlig ikke fortsat.

En kursændring væk fra den egenrådige krigspolitik er vel mere sikker med Barack Obama ved magten. Han er den eneste af kandidaterne der hele tiden har været imod Irak-krigen, og det siger vel også noget om hans dømmekraft med hensyn til udenrigspolitik?

Derimod var Hillary Clinton rent faktisk tilhænger af krigen, uanset hendes mere eller mindre løgnagtige forklaringer og rationaliseringer omkring denne krig, og hendes eget medansvar for den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.