Sad lige og så på Ole Steffensen, der forsøgte at lave nogle sæbebobler på morgen-tv (TV2). En eller anden soapologist (som det vel må hedde?) forsøgte at undervise ham, men det var nu ikke altid det lykkedes for ham selv. Sæbebobler har det jo med, at de pludselig kan briste spontant, uden at soapologen har fuld kontrol over det.
Men sjovt ser det da ud.
Og interessant også, for den sags skyld. Der er ligefrem nogen der forestiller sig, at vores univers kunne tænkes at være en mindre del af et meget større super-univers, der hænger sammen på en måde der ligner sæbeskum - som jo er en masse større eller mindre sæbebobler.
Den ide har jeg tidligere skrevet om på denne blog. Den oprindelige artikel på engelsk er:
"One universe or many?"
Tænk hvis Vorherre i virkeligheden er en "divine soapologist" der står og puster en masse universer op, derunder vores? Det rimer jo meget godt med, at vores univers-boble hele tiden har udvidet sig. Det såkaldte "Big Bang" må jo så være det tidspunkt, hvor vores boble bryder ud fra en større boble et eller andet sted på denne større bobles overflade!
At man så har fundet ud af, at vores univers for øjeblikket er ved at accellerere i sin udvidelse, lyder jo umiddelbart ikke særlig rart. Det kunne jo være fordi boblen er i færd med at briste og blive flået i stykker, og blive til ingenting... (gys!)
Nå, men mon ikke det alligevel vil tage nogle år, selv hvis det skulle være rigtigt?
Sandsynligvis et meget stort antal milliarder af år.
Ihvertfald får vi temmelig sikkert finalen i håndbold med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.