Men det var åbenbart ikke en joke, som det fremgår af en artikel i Politiken.dk
Virkelig flovt at Danmark har en undervisningsminister, der er så uvidende!
Det fremgår oven i købet af artiklen, at han heller ikke har forstået Arkimedes. Som "ny" forklaring angiver han følgende:
"Det er også noget vrøvl af en anden grund. Hvis jeg ligger og flyder rundt i vandet, så kan enhver jo se, at jeg har cirka samme vægtfylde som vand. Så det er noget vrøvl af to grunde"
Et objekt, der ligger og flyder i en vandoverflade vejer det samme som den mængde vand, objektet fortrænger. For eksempel stikker et isbjerg op over vandoverfladen fordi is har en lavere vægtfylde end vand, men isbjergets samlede vægt (masse) er den samme som vægten af vand med samme volumen som det volumen af isbjerget der stikker under vandoverfladen.
Men det har ikke meget med det første princip at gøre. Det drejer sig om, at den såkaldte inertimasse er identisk med den gravitationelle masse, når et objekt er i frit fald. Inertimasse kender vi i dagligdagen som den modstand et tungt objekt gør imod at blive bevæget, mens den gravitationelle masse er udtryk for tyngdekraftens virkning på objektet. Når et tungt og et let objekt falder lige hurtigt, skyldes det populært sagt, at tyngdekraften ganske vist trækker mere i det tunge objekt, men til gengæld er det tilsvarende sværere at sætte i bevægelse.
Princippet er et af de vigtigste i fysikken, og derfor er det selvfølgelig også kontroversielt, når en fysiker stiller spørgsmålstegn ved det. Men det forekommer faktisk idag, først og fremmest i forbindelse med kvantemekanik. Se f.eks. denne artikel:
Gravity, Quantum Objects, and Violations of the Equivalence Principle
update:
Om vendingen "stille spørgsmålstegn ved"
update:
"Haarder og Galilei i frit fald"
Det er næsten helt symbolsk, at Bertel Haarders viden stiller ham på samme side som Galileis modstandere, der krævede Galileis dementi under trussel for kætteri.
SvarSletGenerelt kan jeg dog forestille mig, at det kan være svært at indse, hvad forskellen på vægt og masse er.
Det er jo nok rigtigt, at det Bertel Haarder (og Aristoteles!) går ud fra, faktisk er det som "sund fornuft" umiddelbart fortæller en. Samtidig er det meget nemt at lave et eksperiment, der modbeviser det. Det behøver ikke at være et egentligt videnskabeligt eksperiment. Man kan f.eks. tage to små lukkede plasticbokse af samme størrelse og form, fylde den ene med vand, og derefter lade dem falde samtidigt fra samme højde. Så ser man dem ramme gulvet nøjagtig samtidigt.
SvarSletMen Galilei starter jo ikke med at udføre eksperimentet. Han starter med at "være fræk nok til at betvivle det selvfølgelige" vil jeg mene.
Hej Mogmich
SvarSletDet er meget godt med al det revserri, jeg er ikke selv speciel fan, eller det modsatte for den sags skyld, af BH - men husk at et spørgsmålstegn sættes, det stilles ikke. Det er kun spørgsmål der stilles.
Mvh Jannik
Nix, du er forkert på den!
SvarSletVendingen "stille spørgsmålstegn ved" er i overensstemmelse med dansk retskrivning:
http://tinyurl.com/lok3ym
Klik på linket under indlægget i stedet...
SvarSletBortset fra det, så lærte jeg vist også i skolen, at denne vending er forkert, men det er den altså ikke idag. Meningen er vel heller ikke til at tage fejl af?
Godt, at fysikkens love ikke ændrer sig lige så hurtigt som retskrivningen, vil jeg dog sige!
Det er jo fantastisk at se at Bertel Haarder mener at naturvidenskab burde være en del af den almene dannelse, men ikke selv kender til de mest basale fysiske lovmæssigheder. Gad vide om han ville trække et pisaundersøgelsesresultat op eller ned :-/
SvarSletMen det hjælper heller ikke at en journalist så efterfølgende ikke fanger mandens patetiske bortforklaringer med vægtfylde! :-/ Enhver fornuftig journalist ville jo flække sammen af grin, når BH prøver at redde æren med en ny ligeså blæst misforståelse :-O
Som det helt rigtigt står i en anden blog: When you are in a hole, stop digging!
Som om en feminiseret socialistisk undervisningsminister ville have styr på den slags.
SvarSlet