Det psykiatriske felthospital

I forskellige diskussioner på internettet har jeg af og til givet udtryk for kritik af de psykiatere, der efter min mening har en alt for ensidigt medicinsk tilgang til behandlingen af psykisk syge.

Men jeg mener faktisk ikke det er hovedproblemet her i Danmark for øjeblikket. Det handler mere om de politisk bestemte rammebetingelser, som psykiatrien arbejder inden for.

Hvad der er galt med disse rammebetingelser kan jeg bedst forklare ved at drage en analogi med - et felthospital under en krig eller naturkatastrofe!

På sådan  et felthospital gør man som regel det, at man deler patienterne ind i 3 kategorier:

1) De patienter der er så hårdt såret, så de sandsynligvis slet ikke kan reddes.

2) De patienter der muligvis vil kunne overleve uden behandling.

3) De patienter, der vil kunne reddes med den nødvendige behandling.

Formålet med denne inddeling er naturligvis, at man i en nødsituation med katastrofal mangel på ressourcer har mulighed for at indskrænke behandlingen til kategori 3.

Kun hvis man har ressourcer til det vil man behandle kategori 2 og 1 (i den rækkefølge).

En sådan behandling af folk er selvfølgelig kun etisk forsvarlig i en absolut nødsituation.

Hvis en læge på et sådant felthospital siger, at man sådan set godt kunne lukke betydeligt flere patienter ud i levende live, så vil det normalt betyde at man desværre mangler ressourcer og behandlingsmuligheder. Det vil næppe blive opfattet som en indrømmelse af, at lægerne ikke er dygtige nok. Eller en påstand om, at mange af patienterne i virkeligheden slet ikke er behandlingskrævende!

Det vil selv politikere og mediefolk her i Danmark sikkert kunne se, så længe det drejer sig om fysiske sygdomme. Men man er hovedrystende ude af stand til at forstå det, når "felthospitalet" behandler psykisk syge.

Sandheden er, at det vi har her i Danmark i dag er et "psykiatrisk felthospital" der bliver drevet som om vi befandt os i en akut nødsituation. Derfor overlades psykisk syge så ofte til sig selv uden hjælp - ikke fordi de er raske nok, men fordi der ikke er ressourcer til at behandle dem.

Det er sikkert rigtigt, at mange af dem faktisk godt kunne helbredes - men ikke af politiske kvaksalvere på Christiansborg, der rider med på en populistisk bølge af uvidenhed i den del af vælgerkorpset, der gudhjælpemig bilder sig ind, at det bare drejer sig om folk der ikke gider at arbejde!