søndag, april 06, 2014

Liberal Alliance

Måske Anders Samuelsen selv tror på det gylle han lukker ud. Hvis han gør det, så er det muligvis ikke hans "menneskesyn" i subjektiv forstand, der er noget galt med. Der er snarere tale om, at han er dybt naiv i forhold til at vurdere konsekvenserne af LA's politik, altså vurdere hvilket samfund vi ville få ud af det, hvis deres politik blev fuldtud realiseret. Hans "konen med æggene" -agtige måde at regne det hele ud på tyder på en sådan håbløs naivitet.


Hvis man vil være mindre flink kan man formode, at det netop er denne ukritiske naivitet, som partiets økonomiske bagmænd (Saxo Bank m.fl.) har brug for. At formanden, og flere andre i partiets top, ikke er andet end nyttige idioter for visse kapital-interesser. Ikke fordi de i den forstand styrer partiet, og blander sig i dets anliggender. Det behøver man nemlig ikke!


Fordi toppolitikerne i partiet faktisk selv tror på partiets ideologi.


Om partiets vælgere er lige så naive er ikke godt at vide. Nogle af dem er muligvis godt klar over, at LA's politik vil give et samfund, hvor taberne får lov til at sejle deres egen sø. Det går de så bare ind for, altså.


Men det sidste er der ingen grund til, at partiets politikere går og siger offentligt. Så risikerer man at få alt for få stemmer, fordi det ikke er populært i befolkningen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.