fredag, februar 02, 2007

Intet Big Bang?

En helt ny teori forklarer universet på en sådan måde, at der ikke har været noget "Big Bang" ved universets begyndelse. Faktisk har der slet ikke været nogen begyndelse, og det vil sige at fortid og fremtid er uendelig.

Jeg har helt klart indtryk af, at det også er det, de fleste almindelige mennesker er tilbøjelige til at tro - man har mere end svært ved at acceptere tanken om, at selve tiden skulle have en begyndelse.

Det er naturligvis ikke noget gyldigt argument i sig selv, men den nye teori er altså i overensstemmelse med dette.

Til gengæld opererer den med en helt ny ide: nemlig at universet en gang i en meget fjern fremtid pludselig trækker sig sammen (umiddelbart før det man kalder "Big Rip") og i denne sammentrækningsfase produceres der en uhyre mængde nye, selvstændige universer!

Disse nye universer trækker sig også i første omgang sammen, men umiddelbart før der opstår en såkaldt "singularitet" fjedrer det tilbage i et "Big Bounch", gennemgår inflation og derefter ekspansion - ligesom vores eget univers.

Vores eget univers er så selv et resultat af den samme proces!

Teorien er ikke på nogen måde bevist, og kan også godt vise sig at være helt forkert. Men ophavsmændene er videnskabsfolk, og der argumenteres rimeligt grundigt og seriøst for den.

Det særlige ved modellen er, at den er i overensstemmelse med termodynamikkens 2. lov, loven om entropi - i modsætning til de traditionelle teorier om et cyklisk univers.

Min engelsksprogede kilde er: PhysOrg.com

onsdag, januar 31, 2007

Tredobbelt forbrydelse

Jeg hører netop i radioavisen, at flere amerikanske forskere har været udsat for et ekstremt pres fra Bush-regimet for at få dem til at tilbageholde videnskabelige resultater om klimaforandringer.

I den forbindelse er der, så vidt jeg kan se, hele 3 ting de ansvarlige burde stilles til regnskab for:

1) Hvis der kommer nogle virkeligt alvorlige virkninger af klimaforandringerne - millioner af mennesker som ofre - er det en forbrydelse mod menneskeheden, fordi denne forhaling betyder, at ulykkerne bliver meget større end de ellers ville have været.

2) Det er et alvorligt indgreb i den frie forskning. Selv om det i første række kun berører amerikansk forskning, så har det uden tvivl haft en afsmittende virkning på globalt plan.

3) Det er et indgreb i amerikanske borgeres ytringsfrihed. De pågældende videnskabsfolk er ikke kun videnskabsfolk, men også borgere der ganske naturligt ønsker at advare om de alvorlige konsekvenser, hvis deres forskningsresultater ikke bliver taget alvorligt. Det betyder forøvrigt, at det i dag ikke kun er amerikanere der har interesse i at beskytte amerikanernes ytringsfrihed - det har også betydning for resten af verden.

Tør man mon forvente en skarp kritik fra vores kære statsminister?

Jeg mener, han er som bekendt ivrig tilhænger af:

1) En indsats imod klimaforandringer
2) Fri forskning
3) Ytringsfriheden

Naturligvis vil han kritisere det - i det omfang præsident Bush bryder sig om det!

Den danske sprog

Den danske sprog er en svær een, som de vistnok siger i Esbjerg.

En dansk sætning er ofte flertydig, hvis man ser den uden for kontekst.

Eller hvis man ikke lige ved, hvad det mest normale er.

Hvis den er flertydig, regner man med, at den rigtige betydning er den, der afspejler det der er mest normalt.

For eksempel sætningen: Hvem bed hunden?

tirsdag, januar 30, 2007

Afghanistan

Torsdag den 1. februar skal statsministeren, forsvarsministeren og udenrigsministeren i samråd om fangerne i Afghanistan.

Det foregår på Christiansborg, så jeg har ikke praktisk mulighed for selv at møde op. Imidlertid fremgår det af reglerne, at det må være tilladt at blogge direkte fra mødet, ved hjælp af en mobiltelefon. Hvis nogen har til hensigt at gøre det, vil jeg gerne vide det (læg en kommentar her, så andre også kan se det).

Se folketingets hjemmeside for detaljer.

Urimeligt takstsystem!


Politiken.dk har i dag en artikel der må være ret interessant og oplysende for folk der bor i Ålborg, eller i omegnen af denne dejlige by.

Den handler om det takstsystem, som taxierne i Ålborg bruger - sammenlignet med andre byer. Systemet har den virkning, at det klart bedst kan betale sig for chaufførerne at køre korte ture, frem for lidt længere, til områder i udkanten af Ålborg.

Så forstår jeg det bedre!

Jeg bor selv i Ålborg Øst, nogenlunde der hvor der står "Egensevej" på kortet. Og jeg har altid haft et helvedes besvær med at komme hjem med taxi, når jeg har været på besøg hos en bekendt i Svenstrup - som ligger nogenlunde der hvor der står "13" på kortet. Jeg har ofte måttet tage lige lovlig tidligt hjem med bussen af denne grund. Tidligt, fordi busserne ikke kører senere på aftenen - men til gengæld kan man regne med at de trods alt kommer, nogenlunde efter køreplanen.

Det kan man ikke, hvis man ringer efter en taxi - regne med at den overhovedet kommer.

Spørgsmål: Er det ikke netop i sådan en situation, man har brug for en taxi?

Se at få lavet det åndssvage takstsystem om!

Eller indfør reel konkurrence på området (på det punkt er jeg liberal).

(klik på billedet for at forstørre det)

Pjat!

Alle, der har fulgt med på min blog ved, at hobitten er super-intelligent, og dermed naturligvis menneskelig, for ikke at sige overmenneskelig.

Det kan godt være der ikke er evidens for Vorherre, men det her er der glasklar evidens for!

Uvidenskabeligt pladder!

update:
Det med intelligensen er ikke kun humor. Se følgende kilde, som faktisk er seriøs: Evolution Research

mandag, januar 29, 2007

Foghs grundlovsbrud

I sagen om statsministerens grundlovsbrud i forbindelse med Irak-krigen er Frank Grevil sagen temmelig relevant, så vidt jeg kan se. Det er den fordi:

1. Statsministeren bruger som begrundelse for at afvise sagen, at Iraks manglende overholdelse af nogle FN-resolutioner var tilstrækkeligt folkeretsligt grundlag for det militære angreb på Irak. Det fremgår af kammeradvokatens svar til sagsøgerne.

2. Disse FN-resolutioner handler alle om mulige masseødelæggelsesvåben i Irak. Eller rettere: FN's forsøg på, ved hjælp af våben-inspektioner, at opnå sikkerhed for, at Irak ikke har disse våben.

3. Det følger af Frank Grevil sagen, at statsministeren på dette tidspunkt havde fået at vide af efterretningsvæsenet, at Irak sandsynligvis ikke havde masseødelæggelsesvåben.

Konklusion: Statsministeren vidste på det tidspunkt, hvor et snævert flertal i folketinget vedtog et militært angreb på Irak, at landet ikke var nogen umiddelbar trussel mod Danmark - og ej heller mod nogen af de lande, i forhold til hvilke et kollektivt selvforsvar evt. kunne komme på tale (incl. USA).

Det er helt klart et brud på folkeretten, og dermed et grundlovsbrud.

Folkeretten

Den sag mod statsminister Anders Fogh Rasmussen for grundlovsbrud, der forhåbentlig kommer, bygger som bekendt i høj grad på, at angrebet på Irak var et brud på folkeretten.

I den forbindelse er det også relevant at spørge, om USA's brud på folkeretten her var et enkeltstående tilfælde, eller om det tværtimod var et udtryk for USA's generelle holdning til international lov.

Hør hvad Scott Ritter mener i denne audio (28 min.)

Stats- og Krigsminister Fogh

I dag, mandag den 29. januar 2006, skal Østre Landsret tage stilling til, om Danmarks statsminister har ret til, med et snævert flertal i folketinget, at sende Danmark med i en folkeretsstridig og FN-stridig krig mod et land, der ikke udgjorde nogen militær trussel mod hverken Danmark eller nogen af vore allierede, inclusiv USA.

Links:
Politiken.dk
Grundlovskomiteen af 2003
Newsvine
MOMIBLOG US

søndag, januar 28, 2007

Trekanter

Et eller andet geni har fundet ud af, at universet består af en masse bittesmå trekanter!