I sagen om statsministerens grundlovsbrud i forbindelse med Irak-krigen er Frank Grevil sagen temmelig relevant, så vidt jeg kan se. Det er den fordi:
1. Statsministeren bruger som begrundelse for at afvise sagen, at Iraks manglende overholdelse af nogle FN-resolutioner var tilstrækkeligt folkeretsligt grundlag for det militære angreb på Irak. Det fremgår af kammeradvokatens svar til sagsøgerne.
2. Disse FN-resolutioner handler alle om mulige masseødelæggelsesvåben i Irak. Eller rettere: FN's forsøg på, ved hjælp af våben-inspektioner, at opnå sikkerhed for, at Irak ikke har disse våben.
3. Det følger af Frank Grevil sagen, at statsministeren på dette tidspunkt havde fået at vide af efterretningsvæsenet, at Irak sandsynligvis ikke havde masseødelæggelsesvåben.
Konklusion: Statsministeren vidste på det tidspunkt, hvor et snævert flertal i folketinget vedtog et militært angreb på Irak, at landet ikke var nogen umiddelbar trussel mod Danmark - og ej heller mod nogen af de lande, i forhold til hvilke et kollektivt selvforsvar evt. kunne komme på tale (incl. USA).
Det er helt klart et brud på folkeretten, og dermed et grundlovsbrud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.