mandag, oktober 31, 2005

Døde blade!


Jeg har lige - snøft - været ved dyrlægen for at aflevere min hund til aflivning. Den blev "kun" 16 år gammel.

Da der var et rigtig dejligt efterårsvejr, bestemte jeg mig til at gå hjem. Ad en rute som min hund også kendte.

Jeg går ud fra, at det er tilladt at stoppe op og kigge på tingene - også selvom hunden ikke skal tisse. Så derfor tog jeg lige dette billede med min mobiltelefon. Utroligt så smukke døde blade kan være!

ID og kreationisme

Jeg har lige læst en ret lang, men meget grundig artikel om såkaldt "Intelligent Design" skrevet af en amerikansk videnskabsmand ved navn Ronald H. Pine - du kan finde den på min engelsksprogede blog "Articles & Essays"

Sidst i artiklen skriver han - lidt spøgefuldt - at hvis Gud har skabt alle arter direkte og hver for sig, så har han af en eller anden mystisk grund valgt at skabe dem som om de er opstået gennem evolution, men altså uden at være det! Og hvis vi på den måde er blevet vildledt, så er Vildlederen nok snarere Satan...

Jeg har fundet artiklen på siden "Creation & Intelligent Design Watch" hvor der er flere andre interessante artikler om emnet.

søndag, oktober 30, 2005

Ayatollah Ali Khameney

Irans øverste leder Ali Khameney støtter præsident Ahmedinejads trusler om at udslette staten Israel!

Ikke særlig behageligt at tænke på. Manden er en af de mest fanatiske modstandere af den reformkurs i moderat retning der påstås at have været fulgt i nogle år - men som vel må siges at have lidt nederlag.

Kilde: DR Nyheder

Statslederes udtalelser

Ifølge en artikel fra Reuters er der en del iranere der mener, at Ahmedinejads udtalelser om Israel blot bliver misbrugt af Israel og USA for at lægge pres på Iran i forbindelse med spørgsmålet om et muligt iransk atomprogram. Med den begrundelse at den slags udtalelser er almindelige i den islamiske verden.

Det kan godt være, at almindelige iranere ofte siger nøjagtig det samme. Det kan også være, at det bliver sagt af imamer i moskeerne. Det kan andre lande ikke blande sig i, fordi det hører med til almindelig ytringsfrihed. Selvom der nok er andre ting, en iraner ikke må sige offentligt.

Men det er aldeles ikke det sagen drejer sig om. Den drejer sig om at en statsleder for et suverænt land, der er medlem af FN, kommer med trusler om at udradere et andet suverænt land, der også er medlem af FN. Det er under ingen omstændigheder acceptabelt, og derfor også den kraftige reaktion fra resten af verden.

Hvis Israel og USA benytter sig af lejligheden til at lægge pres på Iran som nævnt ovenfor - så er det efter min mening i orden. Det er i hvertfald bedre end at bruge militære midler!

lørdag, oktober 29, 2005

Optisk bedrag (2)

Her er billedet nævnt i foregående artikel. Hvis du klikker på det, skulle der være en speciel effekt - hvis du sidder eller står i den rigtige afstand.

update:
http://www.modspil.dk/diverse/vredt_og_roligt_ansigt.html

Optisk bedrag!

Morten Brunbjerg har på sin blog et virkelig interessant eksempel på optisk bedrag.

Mærkværdigt!

fredag, oktober 28, 2005

Intelligent Design i USA

Er USA ved at blive fjendtligt over for videnskab?

Se artiklen "Is United States becoming hostile to science?" fra Reuters.

Du kan også finde artiklen på min engelsksprogede blog:
Essays & Articles

Iran og Rusland

Udtalelserne fra Irans præsident Ahmedinejad kan muligvis få Rusland til ikke at nedlægge veto i FN's sikkerhedsråd i sager der handler om Irans atomprogram. Det er min egen fortolkning af følgende citat fra en Reuter artikel:

Analysts and media in Russia said Ahmadinejad's comment had seriously shaken Moscow's resolve to protect its ally against a possible referral over its nuclear programme to the Security Council, where Russia has a permanent, veto-wielding seat.

Ahmadinejad

De udtalelser den iranske præsident Ahmedinejad er kommet med, og som han åbenbart fastholder, skal efter min mening tages dybt alvorligt. Det synspunkt, at staten Israel ligefrem skal udraderes deler han med de mest yderliggående terrorister. Der er derfor en oplagt risiko for, at i det øjeblik Iran har atomvåben så kan de tænkes at blive udleveret til terrorister. Det er derfor ekstremt vigtigt effektivt at forhindre Iran i at anskaffe sig netop atomvåben.

Historien viser, at de gange nogen har forsøgt at udradere Israel med konventionelle våben har man ikke haft held med det. Det betyder, at man sandsynligvis kun kan udradere Israel med atomvåben. Derfor er det rimeligt at fortolke Ahmedinejads udtalelser sådan, at Iran ikke alene har til hensigt at udvikle atomvåben, men også at de skal bruges til et angreb på Israel.

Så er spørgsmålet, om man skal lade Iran lege katten og musen med FN's våbeninspektioner i 10-15 år, sådan som Saddam Hussein vitterligt gjorde? Der er den forskel, at Saddam mig bekendt ikke kom med direkte trusler om at angribe Israel med atomvåben, den dag han havde dem. Så dum var han ikke.

Man skulle næsten tro, at Iran allerede har atomvåben. Godt nok kan man ikke selv lave dem, men det er vel teoretisk muligt at de kan have fået dem af et andet land?

Det lyder bare ikke umiddelbart sandsynligt. Hvis det var tilfældet, ville man næppe true med dem - men foretage et overraskelsesangreb.

Eller også er manden bare dum som et brædt?

torsdag, oktober 27, 2005

Nuclear Bunker Busters

Ifølge BBC News skulle USA have droppet udviklingen af (små) atomare våben, der kan trænge ned i dybe bunkere. Læg mærke til, at der ikke stoppes for tilsvarende våben der er defineret som "konventionelle". Heller ikke en ny type, der har den egenskab at den kan præstere noget i retning af en vedvarende eksplosion, så den kan trænge ind i alle hulrum i en bunker.