fredag, december 07, 2007

Røde Kors i røven!

Jeg har sådan set ikke noget imod, at effektive og dygtige ledere får en fed løn, som belønning for deres indsats.

Heller ikke når det gælder velgørende organisationer som jeg selv støtter - inden for rimelighedens grænser, og forudsat det ikke bliver holdt hemmeligt.

Visse former for fratrædelses-ordninger kan vel også være rimelige, ihvertfald hvis man på en helt uforudsigelig måde bliver fyret.

Det fremgår imidlertid af medierne - f.eks. Politiken.dk - at Jørgen Poulsen udmærket godt vidste selv, at hvis han blev valgt ind i folketinget, så kunne han ikke fortsætte som leder af Røde Kors.

Der kan altså ikke være megen tvivl om, at han ikke er berettiget til de 750.000 kr. - da der helt klart er tale om en fri disposition, når han stiller op til folketinget. Det mener visse jurister også, så vidt jeg kan forstå det.

Jeg har i mange år givet et fast månedligt beløb til Røde Kors. Godt nok kun 50 kr. om måneden, men det er ud af en førtidspension på ca. 9.500 kr.

Hvis man lige regner lidt på det, så skulle jeg betale i de næste 1250 år for at betale det tab som Røde Kors er blevet lænset for af Jørgen Poulsen.

Det havde jo ikke engang været nok, hvis nu man havde stemt på Venstre ved det nys overståede valg. Statsministeren har jo desværre kun kunnet love, at man kom til at leve sølle 3 år mere, hvis man stemte på Venstre!

Nu kunne jeg i forvejen ikke finde på at stemme på Ny Alliance - men mon ikke der er nogen der gerne så, at man ekskluderede manden, eller sådan noget?

Der kan selvfølgelig tænkes at komme noget nyt frem i sagen. Måske man også kan sige, at han ikke endnu har haft ordentlig lejlighed til at forsvare sig?

Men som det ser ud lige nu, så vil jeg da overveje at droppe mit bidrag til Røde Kors.

4 kommentarer:

  1. Jeg synes også, det er forargeligt. Derfor har jeg taget initiativ til at give Jørgen en lille julegave.
    Læs mere her:
    http://blog.v4d5.net/vis.php?titel=God+jul+J%F8rgen+Poulsen&id=16

    SvarSlet
  2. Morten:

    Det har jeg ikke selv lyst til, af flere grunde:

    1) Det er lidt for ondskabsfuldt, synes jeg personligt.

    2) Der er mange andre der nok er betydeligt mere grådige her i verden.

    3) Jeg synes det forstyrrer en ellers udmærket søgemaskine som Google (selv om deres egen politik er at acceptere det).

    Men det er vel op til folk selv, om de vil bruge metoden. Jeg opfatter din kommentar her som en ytring - vi er enige om at være forarget over Jørgen Poulsens adfærd...

    SvarSlet
  3. Jeg vil bare lige påpege, at der er tale om en anden Morten ovenfor.

    Morten fra Naturalisme.dk

    SvarSlet
  4. Ja, det var jeg nu godt klar over (efter at have checket dit tidligere link).

    SvarSlet

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.