Her på det seneste er der rejst tvivl om den ellers så populære teori om "et gen for depression". Læs f.eks. denne artikel i New York Times:
"Report on Gene for Depression Is Now Faulted"
At der er rejst tvivl om dette, er temmelig relevant i forbindelse med spørgsmålet om tvang i psykiatrien, især det nye forslag om "ambulant tvang". Læs denne blog om det:
"Mail til Sophie Løhde"
Andre bloggere om emnet:
"The (Illusory) Rise and Fall of the "Depression Gene"
"The Music of the Brain"
Der er absolut ikke ført bevis for, at generne ikke har betydning for psykisk sygdom. Men de teorier man idag baserer medicinsk behandling af psykiske sygdomme på, er mere eller mindre tvivlsomme. I forbindelse med tvangs-medicinering er spørgsmålet så: hvem skal tvivlen komme til gode?
Sagen er også den, at der altid kun har været en del af forsøgspersonerne med en diagnose, som man har kunnet finde genforandringer hos, mens der også har været individer i de raske kontrolgrupper, der havde genforandringerne. Og at nyere forskning er nået frem til, at det ikke er vores gener, der afgør f.eks. hvordan vores hjerner fungerer, men de proteiner, der anvender generne for at frembringe en reaktion af organismen - på miljøet. I sidste ende er det altså uanset miljøet, der afgør, hvilke gener der kommer til anvendelse, og på hvilken måde. Så, hvis man virkeligt ønsker, at gøre noget ved årsagerne, og ikke bare at undertrykke "symptomer", bliver man nødt til at rette blikket mod miljøet, og ændre det. I stedet for at zombificere mennesker, der reagerer voldsomt på et voldeligt miljø, med al magt. Ikke nogen rar tanke for et samfund, der mener at være det bedste af alle tænkelige samfund...
SvarSletHer er en norsk artikel om emnet: http://www.psykologtidsskriftet.no/pdf/2009/596-600.pdf, og her har jeg skrevet om Bruce Lipton, en af forskerne på området, og hans forelæsning "The Biology of Perception": http://silentspheres.blogspot.com/2008/08/heres-to-my-therapist-hvorfor-gener.html