fredag, juni 26, 2009

KU = Konsekvent Usolidarisk

Nu lufter også KU tanken om, at folk på overførselsindkomst ikke skal have stemmeret - ifølge TV 2 Nyhederne

Det samme ektremt reaktionære synspunkt har ved forskellige lejligheder også været fremsat af VU'ere.

Synspunktet deles ikke af moderpartierne. De konservatives politiske ordfører Henriette Kjær udtaler således:

"Vi i den konservative folketingsgruppe tager stor afstand fra de holdninger der gives udtryk for på KU's hjemmeside og det bliver aldrig vores politik at visse mennesker i det danske samfund ikke skal have stemmeret"

Fint nok. Men mon ikke en del konservative politikere har haft den samme holdning, da de selv var medlem af KU i deres ungdom? Eller for den sags skyld stadig mener det?

Man kan så påstå, at det eneste der betyder noget i praksis, er om man kunne finde på at gennemføre reformer i den retning. Men er det nu også rigtigt? Har det ikke noget at sige, hvilken ideologi et parti har?

Det synes jeg det har! Fordi det faktisk er den grundlæggende ideologi, der definerer hvilke hensigter man har, og hvilken politik man sandsynligvis vil føre - når man har mulighed for det.

Sagen er nemlig den, at når hverken V eller K går ind for at fratage folk på overførselsindkomst deres stemmeret, så er det først og fremmest fordi der netop er for mange stemmer at tabe på det. Hvis K åbent gik ind for det, så ville partiet selv ryge under spærregrænsen og ud af folketinget. Eller ihvertfald opleve en drastisk tilbagegang ved næste valg.

Det er ikke så meget værdier, der bestemmer det - men politisk opportunisme.

Ligesom når en snedig rad som Fogh finder ud af, at det bedst kan betale sig ikke at gå direkte efter at afvikle velfærdsordningerne. Det taber man stemmer på ved valgene. Istedet fører man en politik, der gradvist og umærkeligt undergraver det velfærdssamfund, socialdemokraterne (først og fremmest) har fået opbygget. For eksempel ved at smøre privathospitalerne med 900 millioner kr. ekstra oven i hatten. Det var ganske vist ikke Fogh, der gjorde det, men vores nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

2 kommentarer:

  1. Var de Konservative ikke imod, at stemmealderen blev nedsat?

    Måske husker jeg bare forkert - man ville vel ikke skyde Lene i skoene, at hun lyver, når hun siger, at de ikke vil afskære visse folk fra at stemme.

    SvarSlet
  2. KU's forslag er sådan set ikke bare reaktionært, det er vel nærmest "reaktionært+" fordi der idag er stærkt brug for det stik modsatte, nemlig at give stemmeret til flere - først og fremmest de unge.

    Mange unge under 18 år er BEDRE informeret end mange midaldrende og gamle, bl.a. på grund af internettet.

    Iøvrigt er det også mere og mere sådan, at politikerne ikke tager hensyn til dem, der ikke har stemmeret. Man skal have stemmeret for at blive taget alvorligt.

    Man kan så godt frygte for, hvordan man i fremtiden vil behandle dem, som man af gode grunde ikke kan give stemmeret - f.eks. børn fra splittede hjem.

    Som flere ting viser (bl.a. behandlingen af asylsøgere) så skal vi ikke regne med en human behandling af disse randgrupper.

    SvarSlet

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.