mandag, februar 24, 2014

Cannabis

I "aftenshowet" var der en politiker, der sagde, at: "Staten har jo ikke en fabrik, der kan fremstille det" som forklaring på, at man desværre ikke kan bruge cannabis som medicin. GOD IDE han kom med der. Når der ikke er noget privatejet medicinalfirma, der har foretaget en videnskabelig undersøgelse af stoffets virkninger, med henblik på en markedsføring, så er det selvfølgelig fordi der ikke er profit nok i det. Dertil er planten for udbredt, og produktet for simpelt og billigt at fremstille. Man vil næppe kunne få nogle patenter at hænge profitten op på ... Der er behov for en statslig fabrik, der udvikler og markedsfører den slags billig og effektiv medicin, som der helt klart er et samfundsmæssigt behov for, men som private medicinfirmaer ikke har nogen interesse i. En sådan statslig medicinfabrik vil til en vis grad blive en konkurrent til de private firmaer, for så vidt dens billige medicin kan fortrænge langt dyrere præparater, eller overflødiggøre dem. Private medicinalfirmaer skal ikke afskaffes, men trænger de ikke til at få lidt sund konkurrence på denne måde? ... Man kunne så måske forvente, at f.eks. Margrethe Vestager udviser en pragmatisk holdning til dette, og går ind for en sådan statslig fabrik, fordi det er bedst og billigst?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.