søndag, februar 23, 2014

Partistøtten

Partiet Venstre vil absolut ikke have åbenhed omkring hvem der støtter partiet økonomisk. Så må man jo gætte på, hvem det typisk kunne tænkes at være ...

Ingen tvivl om, at mange af dem er godt ved muffen, for ikke at sige meget velhavende. Nogle få af dem er måske endda stinkende rige? Men jeg tror ærlig talt ikke, der er nogen af dem, der er så rige så de flyver verden rundt på første klasse, eller den slags frådseri. Selv rige forretningsfolk kan vist godt "nøjes" med business class. Så sparer man jo også et pænt stort beløb, som man f.eks. kan give til politiske partier, der gerne vil lade firmaet slippe billigere i skat. Det lyder som en fornuftig investering i det man kalder "politik".

Men det er nok bedst, at det bliver holdt hemmeligt. Af hensyn til firmaets image, og dermed potentielt fortjenesten. Men sådan set også af hensyn til det pågældende parti. Der er ingen grund til, at uvedkommende skal vide noget om det. For eksempel de folk man vistnok kalder "vælgere".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.