Bent Jensen svarer "nej" til spørgsmålet om der under Den Kolde Krig var reel risiko for et uprovokeret angreb fra Sovjetunionen. Det tror jeg også er rigtigt, og jeg tror bestemt også, at amerikanerne har vidst det - vel at mærke den amerikanske regering og det amerikanske militær. Men netop ikke den almindelige amerikaner. Man lod helt bevidst være med at oplyse befolkningen om dette, fordi frygten for et sovjetisk angreb var en forudsætning for, at den amerikanske befolkning accepterede den atomare oprustning. Når folk ikke bliver korrekt oplyst på den måde, og når man ved, hvor uhyrlig et sovjetisk atomangreb ville være, så har almindelige amerikanere al mulig grund til at frygte det. Derfor - og kun derfor - har Bent Jensen ret i, at frygten for et uprovokeret sovjetisk angreb var velbegrundet. Det spørgsmål svarede han nemlig "ja" til i interviewet på DR2 Deadline i aftes.
NATOS oprustning byggede altså på en folkelig frygt, der kun var begrundet, fordi folk blev bevidst misinformeret!
Godt at få det på plads. Og fint, at Bent Jensen (ufrivilligt) medvirker til at afdække det. Det er jo vigtigt at forstå historien korrekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.