lørdag, december 17, 2005

Taktiske atomvåben (3)

Forbereder USA sig på eventuelt at bruge taktiske atomvåben i en konflikt med Iran?

På siden Antiwar.com har jeg fundet en artikel med en mere dybtgående analyse af denne mulighed. Den indeholder temmelig mange links til relevant stof. Du kan læse artiklen på min engelske blog: Essays & Articles.

torsdag, december 15, 2005

EU-parlament undersøger CIA-fly

EU-Parlamentet lægger op til at nedsætte et særligt udvalg, der skal undersøge rapporterne om menneskeretskrænkelser og den amerikanske efterretningstjeneste, CIA's brug af europæiske baser.

mere: DR Nyheder

onsdag, december 14, 2005

Amerikansk propaganda

Det amerikanske forsvar har afsat 300 millioner dollars til at drive propaganda i andre lande. Ikke kun lande USA holder besat, som f.eks. Irak, men i princippet alle lande undtagen USA selv - hvor det er forbudt.

Det forbud amerikanerne selv har, begrundes naturligvis med hensynet til demokratiet og den frie meningsdannelse. Selvom en række demokratiske lande delvist har statslige medier, så er det ikke noget der holdes skjult. Derimod anbringer amerikanerne lige for tiden propaganda i irakiske medier uden at oplyse hvor det kommer fra.

Det argument, at man holder sig til sandheden i den enkelte artikel eller TV-indslag er ikke noget acceptabelt argument. Det er propaganda alligevel. Først og fremmest fordi oprindelsen holdes skjult, men også fordi "cherry-picking" kan fordreje tingene (altså at man systematisk kun omtaler det der taler for ens sag).

Hvis det her i Danmark er lovligt at modtage midler fra det amerikanske forsvar på denne måde, så må folketinget selvfølgelig hurtigst muligt sætte en stopper for det.

Der kan vel ikke være de store problemer med at opklare, at f.eks. en dansk avis modtager sådanne midler ad omveje. I disse terror-tider ved PET ihvertfald en del om lignende transaktioner.

---
baggrund: DR Nyheder

tirsdag, december 13, 2005

I dagens anledning

Lande der har dødsstraf:

Afghanistan, Antigua and Barbuda, Bahamas, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Belarus, Belize, Botswana, Burundi, Cameroon, Chad, China (People's Republic), Comoros, Congo (Democratic Republic), Cuba, Dominica, Egypt, Equatorial Guinea, Eritrea, Ethiopia, Gabon, Ghana, Guatemala, Guinea, Guyana, India, Indonesia, Iran, Iraq, Jamaica, Japan, Jordan, Kazakhstan, Korea/North, Korea/South, Kuwait, Kyrgyzstan, Laos, Lebanon, Lesotho, Liberia, Libya, Malawi, Malaysia, Mongolia, Nigeria, Oman, Pakistan, Palestinian Authority, Philippines, Qatar, Rwanda, St. Kitts and Nevis, St. Lucia, St. Vincent and the Grenadines, Saudi Arabia, Sierra Leone, Singapore, Somalia, Sudan, Swaziland, Syria, Taiwan, Tajikistan, Tanzania, Thailand, Trinidad and Tobago, Uganda, United Arab Emirates, United States, Uzbekistan, Vietnam, Yemen, Zambia, Zimbabwe.

søndag, december 11, 2005

Advarsler om bin Laden

Mere end 3 år før den 11. september 2001 advarede amerikanske diplomater saudierne om, at Osama bin Laden muligvis ville gå efter civile fly. Det fremgår af deklassificerede dokumenter, der lige er blevet offentliggjort på George Washington University's hjemmeside National Security Archive.

Du kan også læse en artikel fra New York Times på min engelske blog Essays & Articles.

lørdag, december 10, 2005

Forskningsresultater foræres væk

Mange universitetsforskere forærer resultaterne af deres arbejde til videnskabelige tidsskrifter.

Det betyder, at universiteterne må bruge millioner af kroner på at købe viden tilbage, som er produceret af egne medarbejdere, skriver JP København.

René Steffensen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Forskningsbiblioteksforening, siger, at forskere bør lægge deres arbejde ud på universiteternes hjemmesider i stedet for at give rettighederne til de store forlag.

mere: DR Nyheder

fredag, december 09, 2005

Nog blok!

Morten Brunbjerg har for en gangs skyld en historie som det absolut ikke er værd at blogge videre på. Lad være med at klikke på dette link!

Psykologer

For øjeblikket har en række politikere travlt med at komme med injurierende påstande om de psykologer der undersøger asylansøgere. Man mere end antyder, at når mange diagnoser ligner hinanden, så er det fordi psykologerne misbruger deres stilling politisk - at de gerne vil have flere "perkere" ind i landet.

Som om der ikke er faglige og videnskabelige grunde til, at diagnoser ligner hinanden. Diagnoser er så vidt jeg ved i vidt omfang standard-diagnoser, velsagtens fordi de skal være accepteret bredt i faget.

I det hele taget går videnskabelige metoder jo som regel ud på at "putte tingene i båse" på denne måde. Det kan man så synes er forkert af etiske grunde, når det drejer sig om mennesker - og at der mangler nogle etiske regler inden for især psykiatri og psykologi. Etiske regler der naturligvis skal gælde overordnet, uanset den videnskabelige hensigtsmæssighed. I princippet som med regler for dyreforsøg!

Men så må politikere og den almindelige borger holde sig til det - altså kritisere de videnskabelige metoder der bliver brugt på mennesker, og opstille etiske rammer for det.

Det man i virkeligheden gør her, er at man angriber psykologerne for netop at være fagligt hæderlige, dvs. anvende de metoder der er etablerede i det pågældende fag.

Man kan i værste fald opfatte det som manglende respekt for videnskaben, og et radikalt højreorienteret angreb på samme. Det passer meget godt med det vores "gode ven" ovre i staterne har gang i, bl.a. at sidestille noget pladder som "Intelligent Design" med videnskab.

Ibn al-Shaykh al-Libi (2)

Ifølge New York Times har amerikanske myndighedspersoner indrømmet, at Irak-krigen var baseret på forkert information fremskaffet ved tortur. Det drejer sig stort set om det der står i min tidligere artikel fra 6. november.

Se også: Essays & Articles

torsdag, december 08, 2005

Udbrud i konsultationen!

Det var en noget brødebetynget læge, der i aften fik en opringning fra Herning Politi, som kunne fortælle, at han havde glemt en patient i sin konsultation.

Patienten var i akupunkturbehandling og lå i et værelse med nålene i sig. Efter et par timer undrede han sig over, at lægen ikke var kommet tilbage for at fjerne nålene. Han rejste sig derfor op og gik ind i konsultationen, hvor han til sin forbløffelse måtte konstatere, at alt var lukket og slukket.

Han turde ikke bevæge sig for meget rundt af frygt for at starte tyverialarmen og ringede i sin kvide til politiet, som så kontaktede lægen.

- Lægen spurgte med det samme, om der havde været indbrud igen, men jeg måtte jo så svare, at der nærmest var tale om forsøg på udbrud, fortæller den vagthavende hos Herning Politi.

kilde: DR Nyheder