Til trods for, at Libi af det amerikanske efterretningsvæsen og DIA blev vurderet til at være en sandsynlig løgner, brugte man hans oplysninger som grundlag for angrebet på Irak!
Man har åbenbart i forvejen været så opsat på at angribe landet, at man så at sige har valgt at tro det man gerne ville tro...
Det efterlader imidlertid spørgsmålet om, hvorfor Al-Qaeda skulle medvirke til at få amerikanerne til at angribe et arabisk land. Det lyder jo umiddelbart til at være i modstrid med organisationens målsætning. Mulige forklaringer kunne være:
- Al-Qaeda opfattede netop Saddam Hussein som en arabisk leder der stod i vejen for deres endelige mål, som er en arabisk (islamisk) verden helt fri for vesterlændinge og vestlig indflydelse.
- Den eneste mulige måde at få ham afsat og uskadeliggjort på, var en amerikansk invasion.
- Den amerikanske besættelse af Irak kan samtidig bruges i propagandaen (USA angriber og besætter et arabisk land).
- Det kan nærmest forudses, at en ensidig amerikansk besættelse vil give alvorlige problemer med sikkerheden i landet (af flere grunde).
- Den manglende sikkerhed gør det muligt for Al-Qaeda at begynde at operere i landet.
Her i Danmark er det Anders Fogh Rasmussens regering og et snævert flertal i folketinget, der har ansvaret for at have koblet Danmark på lortet, og dermed unødigt have forøget risikoen for terrorangreb på Danmark.
Det der først og fremmest er brug for, er ikke mere video-overvågning af det ene og det andet, men at kampen mod terror ledes af folk med andet end vandgrød mellem ørerne.
Ovenstående er mine egne reflektioner baseret på læsning af artiklen "Source of Iraq-Qaeda link suspected liar - report" fra Reuters. Du kan læse artiklen på min engelske blog Essays & Articles.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.