onsdag, november 02, 2005

Iran fjerner 40 topdiplomater

Irans regering har meddelt, at den vil fjerne 40 ambassadører og topdiplomater fra deres poster.

Det udlægges som et tegn på, at Iran er ved at gøre sig klar til en mere konfrontationsagtig international kurs.

Det iranske nyhedsbureau siger, at Irans ambassadør i London, Mohammad Adeli, er en af dem, som bliver fjernet fra sin post. Han er kendt for at støtte forhandlingskontakter med Europa og andre vestlige lande.

I øjeblikket er Iran under trussel om at blive indklaget for FN's Sikkerhedsråd. Landet beskyldes for ikke at leve op til sine forpligtelser over for Det Internationale Atomenergi Agentur, som ikke frit må inspicere de iranske atomanlæg.

Omlægningen af det dipomatiske korps berører næsten halvdelen af Irans udenrigstjeneste.

Kilde: DR Nyheder

opdatering: se også "Iran Focus"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.