mandag, november 21, 2005

Ytringsfriheden under belejring

I demokratiske lande har man naturligvis altid udstrakt ytringsfrihed. Det gælder alle - også en Ayaan Hirsi Ali, hvis bog "Jeg anklager" lige er udkommet på dansk. På grund af diverse trusler er Ayaan nødt til at have massiv beskyttelse.

I et interview i metroXpress giver hun udtryk for følgende:

"... Indtil for et par år siden stod jeg op, tog min cykel til stationen og toget ind på arbejde. Helt almindeligt. I dag skal jeg spørge vagterne om lov, hver gang jeg skal uden for en dør, og jeg bliver flyttet rundt konstant. Så jeg har ikke meget liv tilbage," sukker Ayaan Hirsi Ali ...

Når tilstandene er sådan, så må man nok spørge sig selv om der nu også er fuld ytringsfrihed? Det er der godt nok rent juridisk og i forhold til myndighederne. Men reelt er ytringsfriheden jo nærmest "under belejring" af dem der kommer med truslerne.

Derfor mener jeg også der er et alvorligt problem her, som ikke er løst ved blot at give udsatte personer politibeskyttelse.

De yderliggående muslimer der kommer med trusler overfor f.eks. Ayaan, skal ihvertfald sættes grundigt på plads. Det gælder også imamer der kommer med antydninger i den retning (nogle af dem er blevet ret dygtige til at udtale sig bevidst dobbelttydigt på dansk).

2 kommentarer:

  1. En ting er, at ytringsfriheden skal forsvares. Men på den anden side, så slog forfatteren mig umiddelbart som en muslimsk udgave af en dansk ny-ateist, der for meget nyligt er blevet omvendt fra at være meget troende kristen.

    Disse ny-ateister har jeg meget svært ved at forholde mig til; deres antikristendom er slet ikke saglig. Ayaan Alis udfald mod Islam virkede for mig heller ikke specielt saglige, da jeg så et interview med hende for nyligt.

    Ayaan Ali skal bør selvfølgelig ikke angribes for at have ytret sig, men det er måske fair nok at komme efter hende rent fagligt, og måske ikke specielt konstruktivt at give hende mediedækning.

    SvarSlet
  2. Hendes måde at udtrykke sig på er et meget subjektivt udtryk for personlige frustrationer. Det ser man ikke sjældent når folk skifter religion, vel fordi der er mange følelser involveret. Hun kan ligesom ikke være grundlag for en mere saglig diskussion om Islam. Men de kommercielle massemedier er tilbøjelige til at bruge netop dette...

    SvarSlet

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.